Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
Min julekalder :) Mød drengen Magnus, hans søster Sofie, deres mor og oplev deres "normale" hverdag, for i Magnus klasse er der startet en ny pige. Hun hedder Frederikke, og er ikke helt som de andre piger.

3Likes
1Kommentarer
174Visninger
AA

1. 1. December

"I aften er det juleaften, der er ikke længe til..." båndet Magnus' lillesøster Sofie havde fået af deres mor da de var yngre, blev altid sat på op mod juletid. Det var et bånd med 24 små fortællinger, om Stensgård hvor mennesker og nisser boede.

Magnus var ikke sikker på at han troede på nisser, men båndet var meget hyggeligt. Dog havde det en intro og en afslutning med denne sang som man havde på hjernen flere måneder efter.

"Sofie det var fortælling nr. 24, sig ikke at du allerede har hørt dem alle sammen?!" Magnus som nu var 15 kiggede på sin 9 årige lillesøster, som sad på gulvet og havde gang i nogle dukker. Magnussmiledee kort til hende og satte sig på hug ned ved siden af hende. "Har du ikke fortalt Marie at man ikke kan hører hele båndet den første dag?" han smilte til sin søster som blot kiggede op på ham.

"Marie ved det godt, hun var her også sidste år. Det var Kristine som ville hører det hele" Sofie's smil blev en trodsig mine, som Magnus alt for ofte havde lært at man ikke skulle prøve at pille for meget ved. Men det var rigtigt, dukken Marie havde Sofie haft i en del år efterhånden. Magnus vidste godt at andre piger på hendes alder ikke længere leget med dukke, men Sofie var en del år bagefter med en masse ting. Hun gik også på specialskole, men Magnus ville gøre alt for at beskytte Sofie.

"Kristine?" Han så spørgende på hende. Han mindes ikke at han havde hørt det navn før

"Ja Kristine!?" Sofie holdt nu en bamse op som lignede en meget plysset kanin som var blevet lavet i build-a-bear inde ved tivoli for få uger siden.

"Magnus. Sofie, det er tid til morgenmad" Deres mod kaldte ude fra køkkenet. Magnus rettede sig op, og begyndte at bevæge sig mod køkkenet, men så at Sofie ikke rejste sig.

"Skal du have hjælp?" Magnus vendte sig halvt mod Sofie. Hun betød alt for ham, Hvorfor kunne han ikke forklare. Han vidste bare at han ville rejse til verdens ende og tilbage igen for at beskytte hende.

"Nej!" sagde hun bestemt, men rejste sig stadig ikke.

"Sofie, kom nu" Mor stak hoved ud fra køkkenet og kiggede ind på dem. "Magnus hjælp hende" hendes stemme var næsten sukkende. Sofie havde sit eget skema og kørte tingene ikke som de skulle, så var det ikke godt nok.

"Mor du er 10 minutter foran" Magnus havde fået kigget på det lille bornholmerur de havde stående på henne i reolen. Sofie var begyndt at nynne en meget lav, melodi ingen af os kendte og rokkede ubevidst frem og tilbage.

"Ja, men det fordi jeg er nød til at kører ti minutter før i dag" hun lød allerede fuldkommen opgivende. Magnus kiggede fra Sofie og på sin mor som blot nikkede kort og gik ud i køkkenet igen.

"Sofie, hvad siger du til hvis jeg følger dig i skole  dag?" Magnus vidste at dette var farlig grund at træde ind på, men han havde også set sine forældre gøre det så mange gange før. Sofie stoppede midt i sin nynnen og rokken og kiggede op på Magnus.

"Vil du det?" hun så håbefuldt op på sin bror. Magnus smilte stort og nikkede "Yay!!" hun sprang op i det hun råbte det og krammede Magnus som var flere hoved større end sin lillesøster. Det så sjovt, og lige i det at Magnus skulle til at lægge armene omkring Sofie gav hun resolut slip og gik ud i køkkenet.

"Der er morgenmad" sagde mor, og da Magnus var fulgt efter, kunne han se at også denne gang ignorerede Sofie, mor. De vidste alle sammen at hun ikke gjorde det med vilje, men nogle gange kunne Magnus se på mor at hun var træt af at have sådan en datter. En datter som lukkede af, skulle bruge special skema, og som ikke kunne passes ind i en kasse.

Marie hang i Sofies ene hånd idet hun gik over til sit skema og fandt billede af Magnus og satte op ved siden af billed som de brugte som beskrivelse af turen i skole. Derefter fjernede hun bilen og billede af mor.

De så begge forundret på Sofie. Det var på tidspunkter som dette hvor hun virkede fuldkommen normal, og et lille gnist af håb kunne ses i mors øjne. Dog varede det ikke længe fordi da Sofie kravlede op på de høje stole ved det lille barbord de altid spiste morgenmad ved væltede Sofie et glas juice, og så satte hun i et hyl uden lige.  

 

“Glædelig første december” Morgenen hjemme i det lille hjem var blevet mere kaotiske derefter, så det var et held at Magnus var kommet i skole til tiden. Deres lærer Alice stod foran dem med et stort smil. Hun var en fuldvoksen kvinde som bestemt godt kunne tåle at tabe sig, men alle eleverne elskede hende for den hun var.

“Når drenge og piger, jeg ved godt at jeg intet har sagt, men Frederikke er ny elev og hun skal starte i klassen her “ Ingen af os havde lagt mærke til pigen der havde stået henne ved døren. Hun havde strømpebukser på, og en rød kjole som gik hende til midt på låret. Hendes hår var brunt og gik hende til midten af ryggen. Hun var en køn pige måtte Magnus erkende.

Alice kiggede ud i klassen. Hun søgte efter en plads men det var er ingen der så. For alle havde travlt med at kigge på Frederikke. Der var noget magisk ved hende.

“Den eneste ledige plads er ved siden af Magnus” sagde Alice pludselig og de fleste kiggede på Magnus. “Han sidder der nede” Alice pegede ned mod Magnus, og Frederikke sendte et stort smil, gik så ned og satte sig ved siden af ham. Hun havde en meget gammel brun skoletaske i den ene hånd som hun satte på gulvet i det hun satte sig ved siden af Magnus.

“Jeg hedder Frederikke” sagde hun og kiggede på Magnus. Hun havde store dådyrs øjne som havde en utrolig grøn farve.

“Ma-ma-Magnus” fik Magnus fremstammet og mærkede let en rødmen stige op i hans kinder. Frederikke smilte bare, og kiggede frem mod Alice som startede på dagens første lektion.


Glædelig første december

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...