Chatting With A Vampire // Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Færdig
Den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, bruger alt sin tid på det sociale medie Tumblr, når han ikke skriver sange eller optræder rundt omkring i verden. Hver dag modtager han flere tusinde beskeder, fra tilfældige piger og drenge som endelig har fundet Justin. Han plejer at ignorer dem alle, men han modtager en besked, som han ikke kan lade være med at tjekke. Justin og den mystisk pige begynder at skrive mere og mere sammen, hemmeligheder, sandheder og løgne kommer frem og alt kan ske i: Chatting With A Vampire.

89Likes
178Kommentarer
12742Visninger
AA

17. Kapitel 15 // Hvad Er Du?!

 

Kapitel 15

Hvad Er Du?!

 


 


 

Jeg vågnede ved nogle små gryntelyde, hvor jeg derefter blev prikket i siden. Jeg åbnede langsomt mine øjne og så at Isabell lå med lukkede øjne og mumlede en masse lyde, mens hun lå og prikkede mig i siden. 

Jeg smilede sødt af hende og satte mig lidt op i hendes store seng. Jeg mærkede en smerte gå gennem mit hoved, og det gjorde mig opmærksom på at jeg måske havde drukket lidt for meget i går, og når jeg tænker tilbage på i går, husker jeg heller ikke vanvittig meget.  Men jeg husker skam godt hvad vi lavede inden vi lagde os til at sove. 

Endelig fik jeg lov til at smage på hendes bløde læber og hendes tunge. Det var noget jeg havde set frem til i virkelig lang tid, selvom jeg kun har kendt hende i kort tid. Og jeg ville ønske jeg bare kunne blive her i Atlanta sammen med hende, eller at hun tog med mig hjem til Miami, for jeg ville ikke væk fra hinanden, og slet ikke om 2 dage. 

Jeg kiggede ned på hende, og så hun var holdt op med at prikke til mig og grynte lyde. Jeg strøg hende over håret og sad bare og studeret hendes smukke ansigt. De smukke øjne som var lukket i, den søde lille næse og de bløde læber. Hun var virkelig smuk.

Jeg mærkede en kildende fornemmelse i næsen, hvor jeg hurtigt tog en hånd op foran min mund og nyste. Jeg kiggede ned på Isabell igen, hvor jeg så hun var vågnet. 

"Vækkede jeg dig, skat?" spurgte jeg og sendte hende et sødt smil. Hun kiggede træt op på mig og nikkede. "Mmm, men det lige meget," hviskede hun træt. Jeg smilte af hende og nikkede. Jeg trak hende op til mig, så hun lå med hovedet på mit bryst. Jeg lagde en hånd i hendes hår og begyndte at nusse hende. 

Hun lagde en hånd på min mave, hvor hun begyndte at lave cirkulære bevægelser med sin pegefinger. "Justin, jeg vil ikke have du skal hjem," hviskede hun og puttede sig godt ind til mig. 

"Så er det godt at der er 2 dage til," svarede jeg og kiggede trist ned på hende, da jeg godt vidste hvad hun mente. "Det er ikke det jeg mener, du tager jo hjem til dit hotel i dag," mumlede hun og sukkede tungt. "Jeg ved det skat, men jeg har et møde i overmorgen, inden jeg tager hjem," sukkede jeg. "Hvorfor bliver du så ikke bare i dag og sover her til i morgen også?" spurgte hun og stoppede sine cirkulære bevægelser og kiggede op på mig. Jeg sukkede tungt. 

"Jeg kan høre Hailey om det er okay at du tager med mig hjem? Så kunne du også møde Hailey?" spurgte jeg og sendte hende et forsigtigt smil. Isabell nikkede og satte sig op i sengen. Hun lænede sig i mod mig, hvor hun kort plantede sine læber på mine. 

"Kom, lad os stå op og lave noget morgenmad, skatte," smilede hun og tog mig i hånden og rejste sig fra sengen. Jeg fyldte glad efter hende. 

Hendes glade humør smittede virkelig. Og det at se hende så glad og smilende gjorde mit hjerte varmt. 

 

~ ~ ~ ~ ~

 

"Skatte?" kaldte jeg. "Jaer?" svarede Isabell ude fra badeværelset af. Jeg lå lige nu inde på hendes seng og var klar til at smutte, da jeg lige havde fået en besked fra Hailey om at det var okay Isabell tog med hjem. 

"Vi tager hen på hotellet når du er klar! Men Hailey er der ikke til at starte med, da hun også arbejder i dag," forklarede jeg. 

Jeg bemærkede at Isabell kom gående ud fra badeværelset, med et kæmpe smil på læben. "Super, men så lad os køre," smilede hun glad og vendte sig om, så hun gik mod hoveddøren. 

Jeg gik hurtigt efter hende, hvor jeg greb fat i hendes hånd og vendte hende om. Hun kiggede forskrækket på mig, men da jeg smeltede vores læber sammen, mærkede jeg hun smilede i kysset. 

Hun lagde sine hænder om min nakke og nussede mine nakkehår. Vi trak os fra hinanden igen og kiggede smilede på hinanden.  "Du er dejlig," hviskede jeg. "I lige måde, Jus," smilede hun. 

 

 

 


Vi sad nu i bilen, på vej hen til Justin's hotel. Justin sad bag rattet og jeg sad ved siden af. Jeg lænede mit hoved op ad vinduet og betragtede Justin. 

Selvom jeg hader at indrømme det, så er jeg f*cking gået hen og blevet forelsket i pop prinsen Justin Bieber. Det irriterede mig grænseløst, fordi jeg allerede nu vidste at mine følelser ville spolere min plan om at drikke blod fra ham. Netop fordi at jeg ved, at jeg ikke kan styre det når jeg først har fået sat tænderne i ham, og så vil jeg bare få sådan et stort had til mig selv bagefter, hvis jeg vidste at jeg havde dræbt drengen jeg var forelsket i. 

Eller så ville mine følelser forhindre mig i overhovedet at sætte tænderne i ham. Det var bare noget lort, det her!

 

Bilen stoppede og jeg kiggede ud af forruden, hvor jeg så et kæmpe hotel. Det var virkelig flot og det kom ikke som en overraskelse, at Justin boede på sådan et flot hotel. 

Jeg åbnede bildøren og trådte ud. Jeg bemærkede at det kom en masse blink bagfra, og det gik hurtigt op for mig at det var paparazziaer. Jeg kiggede på Justin, som hintede mod  bygningen, hvor han derefter satte i løb og det samme gjorde jeg, mens jeg prøvede at dække mit ansigt med mine hænder. 

Da vi kom ind på Justin's værelse, kiggede han undskyldende på mig. "Undskyld at de der skide mennesker skulle komme," sukkede han og satte sig på en sofa. Jeg satte mig på sofabordet, så jeg sad lige foran Justin. 

"Søde, du kan jo ikke bestemme om de kommer eller ej, det er bare noget der høre med til at være verdenskendt," smilede jeg og nussede hans kind. Justin smilede taknemligt. "Jeg er så glad for at du forstår! Kom her," smilede han og trak mig ned på hans skød. 

Jeg lagde mine hænder om hans nakke og kiggede ham forelsket i øjnene. "Selvfølgelig, søde," hviskede jeg og smeltede vores læber sammen.

Mit i vores kys mærkede jeg min mobil brumme i min baglomme. 

 

To Isabell - From Carter 

Hej Isa. ;)
Jeg tænkte på om dig og Justin
ikke ville mødes på toppen af jeres hotel?
Her i nat kl. 00 - hvis ikke så kommer der
konsekvenser og du kender mine konsekvenser. ;)

 

Jeg gloede forskrækket på beskeden og læste den flere gange, inden jeg valgte ikke at svare på den. Jeg skulle klart tænke over om det var værd at møde Carter på taget, men på den anden side, så vidste jeg hvordan hans konsekvenser forgår.

"Hvem skrev skat?" spurgte Justin. Jeg kiggede væk fra mobilen og på Justin. "Det var bare en sms på at noget jeg havde bestilt er hjemme," løj jeg og sendte ham et falsk smil. Jeg var nervøs for i aften...

 

~ ~ ~ ~ ~

 

Klokken var blevet 23:59 og Justin og jeg stod oppe på taget og kiggede på stjernerne. Justin stod bag mig og holdte sine arme omkring mig. Jeg nød at stå her, men jeg rystede også virkelig meget. Jeg var så nervøs for hvad der skulle ske! 

Jeg hørte en falsk hosten og jeg vendte mig straks om. "Carter?" mumlede jeg nervøst. Han grinte hæst og kom frem fra mørket. "God gættet, Isa," grinte han og kiggede skiftevis på Justin og jeg. 

"Nå, nå, så det er mr. loverboy var?" kom det lumsk fra Carter.

"Isa? Hvad forgår der?" spurgte Justin mig ad. Jeg kiggede på tilbage på ham og trak på skuldrene. "Ved det ikke, skat" hviskede jeg i håb om at Carter ikke hørte det.

"Åh jo, det gør du Isa!" grinte Carter og kom i mod os. Han gik rundt i en cirkel omkring Justin og jeg. Vi fulgte ham begge med øjnene. "Hvorfor fortæller du ikke Justin hvem du virkelig er?" spurgte Carter og kiggede ondt på os. 

Jeg kiggede op på Justin, som kiggede ned på mig. "Isa? Er der noget du ikke har fortalt mig?" spurgte han trist. Jeg sukkede lavt. "Nej, Jus! Carter prøver bare at skabe spli-" jeg nåede ikke at færdiggøre sætningen, før Carter havde revet Justin væk fra mig. Carter holdte et fast greb om Justin's hals og skubbede ham ud til kanten af bygningen. 

Justin kom med en masse ubehagelige lyde, lyde der lød som om han ikke kunne trække vejret, og det pinte mig virkelig meget at høre, men jeg turde ingen ting gøre..

 

"Du kan lige så godt fortælle ham det Isa, ellers kommer din lille loveboy ud på en flyvetur, " grinte Carter ondt. 

Jeg havde regnet den ud nu! Carter ville ikke have at jeg skulle have æren af at drikke at Justin, så derfor truede han mig med at fortælle Justin hvem jeg virkelig var, eller også ville han dræbe ham. Carter troede sikkert at Justin ville hade mig virkelig meget, når han finder ud af hvem jeg er, men jeg stoler på min evner. Jeg kan godt overbevise ham om at jeg ikke er farlig!

"ISA! HJÆLP!" hørte jeg Justin råbe. Carter klemte om Justin's hals, og han hev efter vejret. Jeg spærrede øjnene op og gik med hurtige skridt mod dem.

"OKAY CARTER!" - "Jeg fortæller ham det!" råbte jeg panisk. Carter slap stille grebet om Justin, og kiggede afventende på mig.

Jeg kiggede trist på Justin. "Justin, du må ikke hade mig!" startede jeg ud og mærkede mine øjne blive våde. 

"Justin, jeg.." sukkede jeg og kiggede op på Justin. "Jeg er en..."

Han kiggede afventende og bange på mig. han øjen flakkede. "Hvad er du?!" udbrød han. 

Jeg vendte mig med ryggen til ham, lod mine tænder komme frem og blodårerne under mine øjne blive tydelige. Jeg ved at det ville skræmme Justin, men jeg var nød til at gøre det, ellers ville han ikke tro mig, og så ville han ende med at blive dræbt at Carter..

 Jeg vendte mig mod ham igen. "Jeg er en vampyr.." væssede jeg og fløj hen mod Carter. Han kunne godt glemme alt om at smide Justin ud over kanten, nu hvor jeg havde fortalt Justin det. 

"ER DU TILFREDS?! VAR?! NU HAR JEG FORTALT HAM JEG ELSKER MIN DYBESTE HEMMELIGHED! JEG HÅBER DU ER TILFREDS!" skreg jeg Carter ind i hovedet og tog fat om hans nakke. Jeg kiggede ham ondt i øjenene og knækkede hans nakke. Han blev med det samme slap i hans krop og faldt til jorden. 

Jeg vendte mig om, og kiggede på Justin, som kiggede skræmt på mig. Jeg gik mod ham, hvor han gik længere og længere tilbage. 

"HOLD DIG VÆK DIT UDYR! DU HAR KUN VÆRET UDE EFTER MIT BLOD!" skreg han af bange. "Nej Justin!" -  "Tro mig, jeg vil ikke gøre dig noget ondt!" sagde jeg og mærkede den første tåre trille ned af min kind. 

Jeg mærkede mine tænder forsvinde. "Justin, please! Tro på mig!" hulkede jeg. 

"Jeg ved ik-" I et spilt sekund, så jeg Carter løbe mod Justin og det næste hørte jeg et højt brag. Carter havde skubbet Justin ud over kanten. 

Min Justin var død..........

 

SLUT! :) 

 

 

** Jeg har længe gået og været ked af den her afslutning, fordi jeg synes den var så dårlig, så nu har jeg skrevet lidt om, kun her til sidst, men jeg håber at I synes den er til at forstå nu. <33 **

Så forlader vi Justin og Isabell.
Jeg håber I kunne forstå kapitlet og at I har nydt historien, selvom jeg har været lort til at opdatere.


 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...