Chatting With A Vampire // Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Færdig
Den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, bruger alt sin tid på det sociale medie Tumblr, når han ikke skriver sange eller optræder rundt omkring i verden. Hver dag modtager han flere tusinde beskeder, fra tilfældige piger og drenge som endelig har fundet Justin. Han plejer at ignorer dem alle, men han modtager en besked, som han ikke kan lade være med at tjekke. Justin og den mystisk pige begynder at skrive mere og mere sammen, hemmeligheder, sandheder og løgne kommer frem og alt kan ske i: Chatting With A Vampire.

89Likes
178Kommentarer
12732Visninger
AA

15. Kapitel 13 // Hvordan Gjorde Du Det?

 

Kapitel 13

Hvordan Gjorde Du Det?

 


 


 

"Så, hvad syntes om filmen?" spurgte jeg Justin ad, da rulleteksterne begyndte at rulle over skærmen. Han kiggede ned på mig og grinte svagt. "Altså... det var ikke lige den jeg troede vi skulle se, men jeg syntes den var god," svarede han grinende. Jeg satte mig op i sengen, i stedet for at ligge på Justin's bryst. 

Jeg havde valgt at vi skulle se en gyser - om vampyrer - så jeg kunne se hvilken reaktion det havde på Justin, plus så kunne jeg bruge den undskyld til at putte mig ind til ham, selvom jeg overhovedet ikke var bange. Faktisk virkede det som om at den ikke gjorde nogle af os bange, man skulle næsten tro vi havde set en komedie, da Justin faktisk grinte. 

"Tja, du kan vel selv gætte hvorfor jeg valgte den?" fniste jeg og mærkede endnu engang varmen stige i mine kinder. 

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det var første gang i dag. Under filmen havde Justin lagt sin hånd som min hofte, da jeg var kravlet ind til ham, hvor han så var begyndt at nusse mig svagt på hoften, der rødmede jeg og hver gang han hviskede noget til mig, rødmede jeg også, fordi det var ting som: "Bare rolig babe, jeg passer på dig!"

Og jeg ville igen lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke hadet mig selv for det! For det gjorde jeg i den grad! Jeg havde forhelved kun kendt manden i nogle uger! Jeg kunne ikke allerede have følelser for ham! Jeg var ikke den type, som fik hurtige følelser for folk! Og jeg ville heller ikke være det!

"Tjo, jeg har mine tanker," afbrød Justin's grin mine tanker. Jeg sendte ham et falsk smil og hoppede ud af min seng. "Kom, lad os gå nedenunder og lave noget mad! Jeg er sulten," sagde jeg og tog straks Justin i hånden, hvor han hurtigt fik rejst sig fra sengen og flettede vores fingre sammen, hvilket jeg bare smilte over. 

"Hvad med champagnen og fadet, hvor jordbærene var i?" spurgte Justin sødt ad, så jeg bare rystede på hovedet. "Det ligemeget, det tager jeg senere," smilede jeg. "Sikker? Jeg vil gerne tage det for dig," svarede Justin, hvor jeg kiggede op i hans smukke brune øjne. 

I mit 160-årige lange liv, har jeg aldrig set så flotte øjne og jeg har altså kendt Justin's forfædre, så jeg ved bestemt hvor han har sit smukke udseende fra. 

Justin stoppede op midt på gangen, hvor han slap min hånd og gik tilbage mod mit værelse. "Justin, forhelvede!" grinede jeg, mens jeg fulgte ham opgivende med øjnene. Kort efter kom han stor smilende tilbage, med flasken i den ene hånd og fadet i den anden. 

"Hvor er du utrolig, Jay," grinte jeg og rystede på hovedet. Justin løftede sin øjenbryn. "Nyt kælenavn, huh?" grinte han og kom op ved siden af mig, så vi igen gik sammen ud mod køkkenet. Jeg nikkede stolt. "Jep, er det ikke flot," grinte jeg og kiggede glad op på ham. 

Selvom jeg ikke ville  indrømme det, så gjorde han sgu nogle ting, som jeg kun kunne smile over, og ja... Jeg blev sgu glad i hans selvskab, om jeg ville indrømme det eller ej. Han var en utrolig unge. 

Vi kom ud i mit køkken, hvor Justin hurtigt satte tingene ved siden af vasken og vendte sig rundt, hvor han så kiggede på mig. "Og hvad skal vi så nu?" spurgte han. Jeg gik grinende hen mod køleskabet. "Som jeg sagde for 2 sekunder siden, så er jeg sulten, så vi skal lave noget at spise," svarede jeg, mens jeg fandt en masse ting frem fra køleskabet. 

"Justin?" spurgte jeg, hvor jeg derefter vendte mig rundt. Han nikkede og smilede sødt. "Kan du ikke finde noget brød i den skuffe der?" spurgte jeg, hvor jeg samtidig pegede på skuffen, næsten lige ved siden af hvor han stod. "Selvfølgelig, baby," svarede han og bukkede sig ned til skuffen. 

Jeg vendte mig mod køleskabet igen, hvor jeg tog de sidste ting frem, som bl.a. mayonnaise, skinke, ost ovs. Ja, jeg havde allerede besluttet af vi skulle lave sandwich. 

Da alle tingene stod på bordet, gik jeg hen til Justin, som stod op af håndvasken, med sin mobil i hånden. Jeg stillede mig lige foran ham og kiggede smilende op på ham. 

"Hvad laaaver du?" spurgte jeg og sendte ham et stort - og falsk - smil. Han grinte svagt og slukkede sin mobil. "Jeg skrev lige hurtigt til Hailey," svarede han og lagde sin mobil væk. Jeg nikkede. "Hyggeligt, men er det okay at jeg lige smutter på wc?" spurgte jeg og brød ikke på noget tidspunkt vores øjenkontakt. Han nikkede og nussede mig svagt på kinden. "Selvfølgelig smukke," svarede han. Jeg smilede svagt, denne gang ægte og fjernede mig fra ham igen, hvor jeg gik ud af køkkenet og ned mod min kælder. 

Godt nok havde jeg sagt til ham, at jeg skulle på wc, men det var så ikke helt det jeg skulle. Jeg kom ned i kælderen, hvor jeg hurtigt fandt fryseren, fjernede den store klods og åbnede fryseren. Jeg spærrede øjnene op, da jeg bemærkede at fryseren var tom! 

"Wtf?!" hviskede jeg. Jeg havde da ikke drukket det sidste? For 3 dage siden var den helt fuld og nu er der intet tilbage?

Jeg rev min mobil frem, tastede Carter's nummer ind og ringede ham straks op. 

 

Dyt.. Dyt... Dyt...

"Hej Isa, hvorfor ringer du dog?" hørte jeg hans skumle grin spørger. Han vidste udmærket godt hvorfor jeg ringede! Det kunne jeg høre på hans grin!

"Hvorfor fuck har du stjålet alle mine blodposer?!" spurgte jeg ham skarpt ad.

"Altså Isa... Det var det bedste blod i hele Atlanta? Hvad fanden regner du med?" han klamme grin rungede i hele mobilen. 

"Jeg flår hovedet af dig næste gang vi ses! Det er du godt klar over ikke? Nu står jeg her og er pisse tørstig og gæt hvem der er i mit hus?!" væssede jeg vredt. 

"Is på Isa! Hvis Justin er i dit hus, hvorfor drikker du så ikke bare af ham? Det er jo alligevel din mission?" grinte han. 

Jeg sparkede hårdt til fryseren og holdte et højt og vredt skrig inde. Carter gjorde mig virkelig, virkelig vred lige nu. 

"Du ved ligeså godt som jeg, at jeg er nød til at komme ind under huden på ham først! Og ved du hvad? Det kræver tid!" hviskede jeg vredt. 

"Så tving ham dog til at stole på dig!"

"Arh! Det ved du jo godt jeg ikke kan! Men du skylder mig en, du gør!"

"Jaja, whatever! Jeg skal skride! Bye!" og med det lagde han på. 

 

Jeg lagde min mobil i min lomme igen, hvor jeg derefter vendte mig vredt om og gik surt mod køkkenet. Jeg stoppede op foran køkkenet, hvor jeg kunne høre vandhanen løbe. Jeg tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene. Jeg var nød til at slappe af, det skulle jo forstille at jeg kun havde været på wc. 

Jeg trådte ind i køkkenet, hvor jeg så Justin stod med ryggen til mig og ind over vasken. Jeg bemærkede at der lå en kniv på bordet, hvor der var en smule blod på. Jeg bed tænderne hårdt sammen, lukkede øjnene og pustede tungt ud. Jeg mærkede blodårerne under mine øjne begyndte at hæve op og at mine tænder gjorde ondt. Jeg sank en klump og gik stille mod Justin. 

"Jus-" min stemme knækkede med det samme. Jeg tog mig sammen og kiggede kort væk. "Hvad har du lavet, Justin?" spurgte jeg og kiggede kort på hans finger, som var inde under det kolde vand, som var blevet rødt, da det ramte vasken. 

Han kiggede grinende på mig. "Jeg skar mig, da jeg skulle til at skære salat," svarede han flovt. Jeg kiggede stramt op på hans ansigt, hvor jeg prøvede at sende ham et smil, men det var virkelig svært. 

Duften af hans blod drev mig til vanvid. Det duftede virkelig, virkelig godt og jeg havde allermest lyst til bare at sætte tænderne i ham, så jeg ikke behøvede at lege denne her syge leg længere. 

Jeg slukkede vandhanen, hvor jeg hurtigt fandt et viskestykke og lagde Justin's hånd på det. Jeg holde mit blik på hans hånd og forsikrede mig om, at han ikke så mine øjne, for jeg vidste at de var begyndt at blive røde og blodårerne under var kommet frem. 

Jeg kiggede kort op på ham, hvor jeg så hans øjne var på mig. Jeg slog hurtigt blikket ned igen og bandt hurtigt viskestykket om hans hånd og vendte mig rundt. Jeg åbnede svagt min mund og lod mine tænder vokse ud. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder og tog nogle dybe vejrtrækninger. 

Jeg mærkede en hånd på min skulder. "Isa? Dine-dine øjne?" spurgte han forskrækket. "Gå væk, Justin!" væssede jeg og rev hans hånd væk. Jeg kiggede kort på ham, og jeg var sikker! Han havde set mine øjne og mine tænder. 

Jeg løb ind i stuen, hvor jeg satte mig på sofaen og pustede ud. Mine tænder og øjne forvanlede sig til normale igen. Jeg lod mine hænder køre op og ned af mit ansigt. 

Hvis jeg havde smadret mit og Justin's "venskab" nu, så ville jeg blive rigtig sur! Alt havde gået efter planen, men så skulle jeg absolut kigge på ham. 

Jeg mærkede en sætte sig ved siden af mig, hvor der hurtigt efter blev lagt et par arme omkring. "Isa? Hvad skete der lige?" Jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt og satte mig ordenligt op. Jeg tog fat i Justin's hænder og kiggede ham direkte i øjnene. 

"Justin, jeg hader at jeg skal gøre det her, men..." startede jeg og blev ved med at kigge ind i hans forvirrede øjnene. 

"Justin, glem alt hvad du lige så! Det eneste du husker er, at du skar dig, hvor jeg så fik det dårligt over at se blod, da jeg var kommet tilbage fra toilettet!"

Justin nikkede og jeg trak mig fra ham igen. Jeg hadet at gøre det! Jeg hadet aldrig brudt mig om den evne, hvilket også er derfor jeg aldrig bruger det, men jeg blev nød til det. 

"Isa? Er du okay igen?" spurgte Justin. Jeg kiggede smilede op på ham, dog var det et falsk smil og nikkede. "Jep, skal vi smutte ud og lave maden færdig?" spurgte jeg. Justin nikkede og rejste sig....

 

~ ~ ~ ~ ~

 

"I really, really, really, really, really, really like you!" skrålede Justin og jeg med til musikken. Jeg greb fat om vodkaflasken, som Justin havde i sin hånd og drak en stor slurk. 

Klokken havde passeret 12 og Justin og jeg hyggede os stadig. For godt og vel 30 minutter siden, valgte vi at tænde radioen, hvor vi så pga. alkoholen vi havde fået, fik lyst til at danse. Så jeg fandt lidt mere sprut og nu står vi så og danser på sofabordet og sofaerne. 

Carly's nye hit blev lige nu spillet og det eneste, som Justin og jeg kunne i sangen var omkvædet, så selvfølgelig skrålede vi med på det. 

"Hey! Giv mig den!" grinte Justin grøddet og langede ud efter mig. Han greb fat om min talje, så jeg skreg højt af grin. Han svang mig rundt et par gange, hvor han derefter satte mig ned igen og hev flasken ud af min hånd igen og begyndte at gå rundt her i stuen. 

"Jeg må sige Isa, jeg er pænt overrasket over dig!" grinte han, hvor man virkelig kunne høre at han var fuld. Jeg satte mig grinende ned i sofaen og fulgte ham med øjnene. 

Jeg var overhovedet ikke fuld, så jeg var sikker på jeg ikke kom til at dumme mig + alkohol dæmper lidt på blodtørsten. 

"Nå da, hvordan?" spurgte jeg ham ad. "Joooo, du så reeeeeet hot ud på det der billede, som du sendte miiiiig, men i virkelig, åååååååh my Gooooood! Fucking fræk!" grinte han og gik vraltende rundt. "Haha, hvor er du sød Justin, men pas nu på du ikke-" jeg blev afbrudt af at Justin væltede en virkelig betydningsfuld vase. 

Jeg lød lynhurtigt derhen og greb den. Thank God at jeg er en vampyr nogle gange! Det med at jeg kan løbe vildt stærkt, det elsker jeg virkelig. 

Jeg satte vasen på plads og kiggede på Justin, som kiggede på mig med store øjne. "Hvordan gjorde du det?!"

Fuck! Jeg dummede mig endnu engang! Fuck, fuck, fuck.....

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...