Chatting With A Vampire // Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Færdig
Den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, bruger alt sin tid på det sociale medie Tumblr, når han ikke skriver sange eller optræder rundt omkring i verden. Hver dag modtager han flere tusinde beskeder, fra tilfældige piger og drenge som endelig har fundet Justin. Han plejer at ignorer dem alle, men han modtager en besked, som han ikke kan lade være med at tjekke. Justin og den mystisk pige begynder at skrive mere og mere sammen, hemmeligheder, sandheder og løgne kommer frem og alt kan ske i: Chatting With A Vampire.

89Likes
178Kommentarer
12733Visninger
AA

14. Kapitel 12 // 1855?

 

Kapitel 12

1855?

 


 


 

Jeg tørrede mine svedige hænder af i håndklædet, som hang ved siden af vasken. Jeg kiggede mig igen i spejlet, som hang på væggen foran mig. Den sidste halve time havde jeg kæmpet med et tot, men endelig sad den ordenligt og jeg var egentlig klar til at smutte.

Det var dagen i dag! I dag hvor jeg skulle besøge Isabell. Jeg havde adressen, så jeg gik ud af badeværelset, så jeg stod inde i walk in closet igen. Jeg gik hen til min hylde med hatte, og tog en sort hat på, hvor jeg en sidste gang betragtede mig selv i spejlet. Denne gang skulle mit outfit bare var on point, ikke som sidst, hvor jeg lignede en der lige var stået op, men okay, jeg vidste heller ikke at jeg skulle møde hende der. 

Nå men, mit outfit bestod af en almindelig sort t-shirt, et par sorte jeans, en rød Balmain Nappa læderjakke og mine nye grå Adidas Yeezy, nogle smykker og selvfølgelig min hat.

Outfit + hat.


 

Jeg lagde min mobil i lommen og gik nedenunder, hvor jeg hurtigt greb fat om den røde rose som lå på mit bord, inden jeg gik ud af min hoveddør, låste den og gik mod min bil. Da jeg havde sat mig ind og havde lagt rosen på modsatte sæde, fandt jeg min mobil frem og skrev en hurtigt besked til Isabell.

 

To Isabell - From Justin.

Hi baby,
Er på vej. :*

 

Jeg lagde min mobil på modsatte sæde, og bakkede derefter ud af min indkørsel. 

 

~ ~ ~ ~ ~

 

Jeg stod foran hendes hoveddør og var lige ud sagt... Ved at skide i bukserne. Mine hænder var endnu mere svedige end de var tidligere og jeg følte at jeg hele tiden var ved at ødelægge hendes rose, fordi jeg holde så stramt om den. 

Jeg tog en dyb indånding. Der kunne jo forhelved ikke ske noget, det var jo ikke fordi hun var morder eller ville gøre skade på mig. Hun var jo bare lille harmløse Isabell, som jeg var smadre forelsket i, selvom jeg kun havde mødt hende én gang, men jeg var faldet pladask for hende.

Jeg bankede kort på hendes dør og kiggede spændt på den. Det føltes som om at der gik flere timer, før at døren begyndte at åbne sig, men der gik sikkert kun få minutter. 

"Hej, Justin," kom det fra hendes søde stemme, så jeg ikke kunne andet end at smile. "Hej, Isa," smilede jeg og betragtede hende fra top til tå. Hendes smukke hår hang smukt ned af hendes skuldre, hendes stribede trøje og de blomstrede shorts klædte hende virkelig godt og gjorde sådan at hendes ben så lange og flotte ud. 

"Kom indenfor," smilede hun sødt og trådte til siden, så jeg kunne komme ind. "Thanks," grinte jeg og trådte ind. Jeg hørte hun lukkede døren bag mig, så jeg vendte mig rundt og kiggede glad på hende. 

"Og du er stadig ligeså smuk som sidst," flirtede jeg og rakte rosen i mod hende. "Derfor har jeg en smuk rose, til en smuk pige," flirtede jeg endnu engang. Hun rødmede og tog fnisende i mod rosen. "Du skal ikke give mig gaver, Jus," fniste hun og kiggede op på mig, i stedet for på rosen."Men tak," tilføjede hun.  

Jeg hang min læderjakke på en krog og nikkede. "Jo da, og så lidt baby," svarede jeg kækt. Hun rystede på hovedet og nikkede mod en dør. "Kom med ind, jeg har købt lidt af hvert," smilede hun og gik forbi mig og muligvis ind i hendes stue. Og uvidende om hvor jeg egentlig skulle gå hen, fulgte jeg pænt efter hende, mens jeg betragtede hendes hus. 

På en eller anden måde, så var her virkelig uhyggeligt, men på en anden måde var her hyggeligt. Det hele var meget mørkt og møblerne så ud til at være gamle. Måske arvestykker? Ligesom huset?

Vi kom ind i stuen - ville jeg gætte på - hvor Isabell fandt en vase og satte sin rose i den. Hun kiggede smilende på mig. "Bare føl dig hjemme, jeg hælder lige noget vand i den her," sagde hun, inden hun forsvandt ud af stuen. 

Jeg gik hen til en væg, hvor der var en masse bøger og fotoalbums. Jeg kiggede på titlerne, hvor det undrede mig virkelig meget, at der på de første mange fotoalbums stod 1855 eller nogle år efter. Jo, det kunne jo være hendes familie, men hvorfor gemme så mange billeder af hendes familie, som hun ikke engang har mødt? Hun er jo kun 21?

"Justin, hvad la-" hun afbrød sig selv. Jeg vendte mig rundt og kiggede på hende, hun stod yndigt med vasen i hånden og kiggede overrasket på mig. Hun ændrede hurtigt sit ansigtsudtryk og gik hen til et lille bord ved siden af en sofa, hvor hun satte vasen. Derefter gik hun mod mig. 

"Jeg ser du har fundet mine fotoalbums," smilede hun. Jeg nikkede og sendte hende et kort svagt smil, da det undrede mig at hun ændrede sig så hurtigt, jeg mener hun virkede så overrasket, da det gik op for hende, at jeg kiggede på hendes fotoalbums, og nu smiler hun helt og virker super glad. 

"Isa? Hvorfor står der 1855, på de første mange fotoalbums?" spurgte jeg forvirret. Hun kiggede kort på mig, hvor hun derefter trak et af albummerne ud. "Du tænker sikkert at det er mærkeligt, at jeg gemmer billeder som er 160 år gamle, men alle billederne er af min familie," smilede hun og bladrede op på den første side, hvor jeg omhyggeligt fulgte med i hendes bevægelser. 

"Det er det jeg tænker, men selvom det er din familie, hvorfor så gemme nogle billeder af folk du aldrig har mødt?" spurgte jeg forvirret. Hun grinte svagt. "Kig på den her baby, kig godt på den."

Jeg kiggede ned på billedet hun pegede på og lagde med det samme mærke til hvem det var! "Det jo dig?!" udbrød jeg forvirret. "Isabell! Hvad sker der her? Er det her en eller anden joke?" spurgte jeg forvirret. Hun grinte sødt. "Justin, tag det roligt! Det er min tip tip tip oldemor, men jeg har valgt at gemme billederne, fordi det ligner mig så meget," grinte hun og lukkede fotoalbummet og satte det på plads. 

Jeg kiggede stadig undrenede på hende. "Men.. Men hvordan? Hvordan kan hun ligne dig så meget?" stammede jeg. Isabell fniste svagt og trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke, men kom med op på mit værelse. Så kan vi se en film, så du kan komme på nogle andre tanker," smilede hun og flettede sine fingre ind i mine. En masse små stød fløj igennem min hånd, hvilket bare bekræftede mig i, at jeg var virkelig faldet for hende!

Sammen gik vi op på hendes værelse, hvor vi lagde os i hendes store dobbelt seng. Jeg bemærkede at der stod en flaske champagne og nogle jordbær på et bord, ved siden af hendes seng. 

"Nå nå, vi skal sørme have det romantisk var?" grinte jeg kækt og blinkede til hende. Hun nikkede fnisende. "Tja, tænkte det kunne være meget hyggeligt," smilede hun og rakte mig champagnen. "Vil du?" - "Selvfølgelig baby," flirtede jeg endnu engang og tog i mod flasken. 

Jeg besluttede mig for at glemme det nede i stuen, for ellers ville jeg ikke tænke på andet, og jeg ville ikke have at det skulle ødelægge min og Isa's dag. 

Jeg poppede flasken og hælde op til os begge, hvor Isabell i mellemtiden havde sat jordbærene mellem os. Jeg satte flasken på bordet ved siden af mig og rakte hende sit glas, hvor vi derefter klingede glasene mod hinanden. "Skål, for en hyggelig og romantisk dag," smilede Isabell. "Skål baby," grinte jeg og drak lidt af den. Det skulle nok blive hyggeligt det her...

 


Sry for endnu et kort kap. -.- tilgiv mig! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...