Chatting With A Vampire // Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Færdig
Den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, bruger alt sin tid på det sociale medie Tumblr, når han ikke skriver sange eller optræder rundt omkring i verden. Hver dag modtager han flere tusinde beskeder, fra tilfældige piger og drenge som endelig har fundet Justin. Han plejer at ignorer dem alle, men han modtager en besked, som han ikke kan lade være med at tjekke. Justin og den mystisk pige begynder at skrive mere og mere sammen, hemmeligheder, sandheder og løgne kommer frem og alt kan ske i: Chatting With A Vampire.

89Likes
178Kommentarer
12709Visninger
AA

12. Kapitel 10 // Må jeg få dit nummer?

 

Kapitel 10

Må jeg få dit nummer?

 


 


 

"Er det virkelig dig?!" 

Hun nikkede ivrigt, med hendes flotte smil på sine læber. "Ja!"

Kunne det virkelig passe? Mødte jeg hende virkelig eller var det bare noget jeg forstillede mig? Stod hun virkelig foran mig?

Jeg betragtede hende fra top til tå. Hun var virkelig smuk. Hendes glatte, brune og skinnende hår, som blafrede svagt i vinden, hendes smukke brune øjne, som jeg bare kunne drømme langt væk i og hendes flydige læber, som jeg bare havde lyst til at gå amok på. Hun var 100 gange smukkere i virkeligheden eller på billedet jeg havde fået af hende. 

Jeg vågnede fra mine tanker, da jeg mærkede et par arme omkring mig. Jeg svang med det samme mine arme om hendes talje og krammede hende ind til mig, mens jeg tog en dyb indånding. Hun duftede vidunderligt. Det var helt som om min næse dansede på 1.000 vis af roser.

"Hvor er det her vildt!" mumlede jeg. Jeg lukkede mine øjne i, og nød krammet endnu mere. Jeg kunne virkelig føle alle mine følelser eksplodere. Jeg var så glad for at have hende i mine arme, jeg var så glad for at jeg kunne give hende det kram jeg havde lovet hende, jeg følte at jeg fløj på en lyserød sky, med Isabell i mine arme. 

"Jeg har ventet på den her dag siden vi startede med at skrive," hørte jeg Isabell hviske. Jeg nikkede mig enig. "Også mig! Også mig," hviskede jeg tilbage. Jeg klemte hende godt ind til mig en sidste gang, inden vi trak os fra hinanden. 

Jeg trådte et skridt væk fra hende, men smilede stadig stort. "Du er virkelig smuk, Isa," komplimenterede jeg og kiggede hende lige i øjnene. Hendes kinder fik en svag rød farve, mens hendes øjne skinnede svagt. "I lige måde, Jus," smilede hun. Jeg smilede stort. 

"Det er virkelig mærkeligt, at du står lige foran mig?" mumlede jeg og kunne slet ikke få mine øjne væk fra hende.

Hendes sorte skinny jeans klædte hendes ben perfekt, den bordeaux røde top sad perfekt på hendes overkrop, så hendes bryster sad perfekt og den sorte læderjakke sad utrolig smukt på hende og fuldendte hendes outfit perfekt. Hun var bare perfekt!

"Hvorfor fortalte du mig ikke at du skulle til Atlanta?" spurgte hun, mens hun gik et skridt tættere på mig. Normalt ville jeg gå et skridt tilbage, men jeg følte mine ben var af gelé og at jeg ikke kunne røre mig. 

Jeg trak på skulderene og kiggede ned i jorden. "Det... Jeg var lidt bange for at møde dig, du ved... Vi har ikke skrevet i så lang tid, så ja," mumlede jeg. Jeg mærkede et par fingre under min hage, som løftede mit ansigt. "Rolig Jus, jeg spurgte dig bare, jeg har fuld forståelse for dit svar," smilede hun. Jeg smilede taknemligt. 

Jeg hørte en hoste falsk bag os, så jeg vendte mig rundt, hvor jeg så Hailey. Jeg sendte hende et undskyldende smil. "Sry Hails," mimede jeg. Hun nikkede mod bilen og sendte mig et svagt smil. 

"Isa, jeg ville elske at snakke mere med dig, men jeg skal desværre videre," sukkede jeg, men fjerende ikke mine øjne fra hendes. Hun nikkede. "Bare lov mig jeg ikke har skræmt dig væk," fniste hun. Jeg rystede på hovedet. "Bestemt ikke smukke," flirtede jeg. Hun rødmede igen. 

 

 

 


 

Jeg rødmede endnu engang? Jeg forstod ikke hvad der skete? Endnu engang rødmede jeg over noget Justin havde sagt til mig? Jeg havde ikke rødmet siden den gang min ekskæreste sagde noget sødt til mig. Jeg er bare ikke typen der rødmer nemt, men nu er det sket 2 gange? 

Jeg lagde armene omkring Justin igen og lukkede mine øjne. Jeg nød 100 % vores kram. Hans stærke, tatoveret arme omkring lille mig, gjorde at jeg følte mig tryg. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og puttede mig ind til hans hals, hvor jeg nød duften af ham. Man kunne tydeligt dufte at det var lidt tid siden han havde taget sin parfume på, men han duftede virkelig godt. 

Vi slap hinanden og smilede sødt og stort til hinanden. "Vi ses, Justin," smilede jeg og vinkede, hvor jeg vendte mig rundt og gik et par skridt, men blev dog stoppede af en hånd om mit håndled. "Hey vent!" sagde Justin, hvor han stillede sig foran mig. 

"Jeg tænkte på... Må jeg få dit nummer?" spurgte han nervøst, hvor han bed sig nervøst i læben. Jeg følte min mave vende sig rundt. Han var virkelig lækker at se på og hans charme strålede bare ud af ham. 

Normalt ville jeg slet ikke syntes at charmene drenge var tiltrækkende, jeg er normalt mest tiltrukket af badboy typerne, men Justin havde bare et eller andet over sig, som jeg virkelig fandt tiltrækkende, selvom jeg ikke helt ville indrømme det. 

Jeg nikkede og tog i mod Justin's mobil, som han rakte mod mig. Jeg skrev hurtigt mit nummer ind, hvor jeg derefter smilede sødt til han. "Værsgo, Jus." 

"Tak! Vi ses Isa," smilede han og vinkede til mig. Jeg nikkede og fulgte ham med øjnene hele vejen over til hans bil, hvor han kiggede kort på mig og vinkede, inden han satte sig ind i den sorte Range Rover. 

 

 

~ ~ ~ ~ ~

 

 

Jeg lagde mig glad i min seng, hvor jeg hurtigt lukkede øjnene. Jeg følte en glæde i hele min krop, en glæde jeg ikke havde følt i lang tid. Men en glæde jeg bestemt elskede. I lang tid havde jeg ikke været glad, men efter i dag, følte jeg endelig en glad følelse igen. Men hvorfor? Det kan jeg ikke svare på.

Som jeg lå her og halv sov, så bippede min mobil 2 gange. Jeg slog øjnene op og satte mig op i sin seng. Min mobil lå på mit sengebord, så jeg greb fat om den og klikkede på home-knappen så skærmen lyste op og jeg så at det var en besked fra et ukendt nummer. 

 

To Isabell - From Ukendt

Hej smukke. <3

 

To Isabell - From Ukendt

Det er forresten Justin. ;) <3

 

Jeg smilede svagt over hans beskeder. En varme steg i mine kinder og jeg vidste med det samme, at det var fordi jeg rødmede. Det irriterede mig bestemt, at jeg skulle reagere så kraftigt over noget Justin skrev. Jeg gemte hurtigt hans nummer og svarede:

 

To Justin - From Isabell

Hej dejlige. <3 Hva så? 

 

To Isabell - From Justin

Ikke så meget,
Hailey og jeg er lige kommet tilbage
til hotellet, hvor jeg så kom til at tænke på dig og i dag. <3
Hvad med dig? <3

 

To Justin - From Isabell

Hvor er du dejlig! :* Det samme,
eller jeg er lige kommet hjem. <3
- Jeg skræmte dig ikke i dag, vel? <3

 

To Isabell - From Justin

Du ligeså dejlig! :*
- Selvfølgelig ikke baby. <3

 

To Justin - From Isabell

Dejligt at høre, men jeg tænkte på noget? <3

 

To Isabell - From Justin

Hvad tænker du på, sexy? :*

 

Jeg mærkede igen at varmen steg i mine kinder, at den varme følelse spredte sig i hele kroppen og at jeg bare havde en følelse af at alt nok skulle gå, bare så længe Justin blev ved med at skrive de ting han skrev og sagde. Uden jeg tænkte over det, valgte jeg at ringe ham op.

 

Dyt... Dyt... Dyt...

"Hvad så, smukke?" hans stemme fyldte hele mit øre og farven fra før kom frem i mine kinder igen.

"Jeg havde bare lyst til at høre din stemme igen," fniste jeg. 

"Hehe, hvor er du skøn, men hvad tænkte du på?" spurgte Justin, med et grin i stemmen, som bare fik mit smil til at blive større. 

"Tjo, om du måske ville besøge mig en dag imens du er her i Atlanta?" jeg bed mig nervøst i læben. Tænk hvis han sagde nej, så ville jeg ikke kunne få gennemført min plan. 

"Selvfølgelig. Skriver du adressen? Så kan jeg komme forbi på lørdag? Altså overmorgen?" jeg kunne næsten høre smilet i hans stemmen. 

"Jep, men så vil jeg smutte igen. Det var dejligt at møde dig i dag og høre din stemme i virkeligheden," svarede jeg. 

"I lige måde baby, vi skrives ved."

 

Derefter afsluttede han opkaldet. Mine kinder var varme og røde og jeg følte en større glæde i min krop. Var jeg ved at blive forelsket i Justin? Hvis det var sandt, så måtte det virkelig ikke ske! Det måtte det bare ikke......

 

 


 

Sry for et kort kap.... Men hvad syntes i om historien? <3


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...