Thinking backwards l Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
" Hvorfor kan du ikke bare indrømme at du har savnet mig, Lia. " Lias liv kører på skinner, og hun arbejder som Redaktør på magasinet marie claire, kommer sammen med en attraktiv ældre fyr og bor i London. Hendes verden bliver vendt op, da hun en dag støder ind på en fyr på hendes yndlings kaffebar, og det er ingen ringere end Harry Styles. Hendes gamle flirt, som efterlod hende og tog til afganistan som soldat er tilbage, og ser og er mere charmerende end nogen sinde. Gamle følelser dukker op i hende, og der hele ramler ned over hende.

0Likes
0Kommentarer
115Visninger
AA

2. 1 l unexpected

Det hele var et stort rod, da Diana stod med en blanche foran mig, over hvordan det grundlagte og næste marie claire magasin ville blive.

En historie om en kvinde der føder trillinger? Det kunne ikke være magasinets historie, det var ikke acceptablet. Jeg brød mig ikke om at se Dianas triste ansigt, da jeg blot blev ved med at kigge ude i luften.

Bladet manglede julemotivet, og temaet der til. Tøj kollektionerne skulle have juletemaet, lige præcist som forsidebillede af Taylor Swift, som var iklædt en julesweater. 

Der, kunne jeg ikke se hvor kvinden med trillingerne kom ind i billedet? Magasinet blev nød til at fyldes med glade, og jul. Det smukke vejr, jule kollektionerne, Taylors interview og små historier som altid. Alt manglede, og hvis der ikke snart blev lavet noget om, ville jeg få stres.

Jeg var en typisk perfektionist, og alt skulle være i orden, så at se det her gav mig stres. 

" Er du sikker på at der er deres endelig forslag? " spurgte jeg Diana, som tog blanchen ned for stativet. Jeg tog en hånd igennem mit opsatte hår, og sukkede, da jeg kunne fornemme på hende at det var det eneste de have.

Klokken var snart halv 5, og flere ansatte, havde fri nu. Vi var så meget bagud, og jeg bliver fyret, af Anne fulenwider som er over direktør for det amerikanske Marie Claire, hvis der ikke kommer et blad i decembermåned. 

Jeg tog hånd med panden, og lænede mig tilbage i min kontorstol, og kiggede ud igennem glasruden, på de mange ansatte som havde deres frakke over, og var på vej ud mod elevatoren, så de kunne holde fyraften. " Du stresser for meget Lia. " sagde Diana, og jeg kiggede lettere irriteret op på hende.

 

Hvordan kunne hun sige sådan? Hun rakte mig min frakke, og lagde min taske på bordet. " Hvordan kan du sige det? Magasinet skal være færdig inden den 24 december, og vi har intet. " Jeg lynede min frakke op, og greb fat i min taske, da vi trådte ud af døren. " Slap nu af, vi har et par uge endnu og indholdet er der jo, vi skal bare have sat det på plads, det tager ingen tid! " Sagde hun optimistisk og tog mig under armen.

Jeg havde kendt Diana i lang tid siden, og selvom om hun var nogle år ældre en mig, klingede vi godt sammen. " Vi har jo ikke indholdet, det du viste kan vi ikke bruge. Det ville bare blive en katastrofe, Diana. " sukkede jeg, da hun kom op på min side.

Jeg var virkelig irriteret, for vi kunne ikke nå det her, og det hele ville ende med at være min skyld. " Hør, vi bruger næste uge på indholdet og så har vi den. Lad nu være med at gå og tænke mig over det. Du har også et liv udenfor dit job, " tirrede hun mig, og vi trådte ind i elevatoren.

 

Jeg lagde mit hoved mod metalvæggen, og kiggede på hende. " Selvfølgelig har jeg et liv udenfor mit job, " mumlede mest henvendt til mig selv, og kiggede ned på mit job. " Så du siger at du ikke går hjem i dit kontor og begynder på en masse over arbejde? " spurgte hun mig, og gav mig et tirrende blik.

Jeg slikkede mig om læben, og lagde mine hænder om kors. " Selvfølgelig gør jeg ikke det, " sagde jeg lidt for overlegent, da et stort smil bredte sig om mine læber. 

" Fint, så er der jo god plads til et glas vin, ved piccadelly street, ikke? " Hun trak mig med ud af elevatoren, og jeg så måbende på hende.

Det havde jeg ikke tid til, Marcus ville ikke blive særligt glad hvis jeg kom sent hjem og så havde jeg også en hel masse arbejde, og at drikke i en hverdag? Den gik bare ikke. Hun sukkede af mig, da hun udemærket godt vidste hvad jeg tænkte. " For helvede, Li... " 

 

" Intet vin, men en kop kaffe, går an. " svarede jeg. 

 

 

" Jeg har ikke mærket den her slags varme i evigheder, " meddelte Diana, da vi fik også glemt ind på Londons bedste kaffebar. Her var altid mange menneske, og en dag som denne hvor vejret var så koldt var en travl dag. Vi fik os sat nede i et hyggelig hjørne. For at være på den sikre side havde jeg skrevet til Marcus at jeg kom sent hjem til ham, og at han ikke skulle tænke på aftensmad til mig. " Er du tit her? " spurgte hun, da det ikke var et særlig smukt eller fint sted, og de undrede hende nok lidt.

" Før i tiden, gjorde jeg. " svarede jeg, da det passede. I min teenage tid var jeg her altid med mine venner, og de nuværende kæreste jeg nu havde. Her var hyggeligt, og jeg savnede helt den tid. " Du mener, den tid hvor du ikke havde en job, som lever for? " spurgte hun og trak sin handsker af. 

" Ja, den tid. " vræng jeg af hende, og trak min frakke af. Folk kiggede straks hen imod os, og det var måske også lidt underligt. Vi sad her, i velklædt tøj på en lille hemmelig kaffebar der lå på en sidehjørne. Jeg kiggede ned af mig selv, og børstede noget fnuller væk fra min grå pencil skirt. Folk blev ved og ved med at kigge på os, og jeg følte det ubehageligt. " Hmm, det er ikke hverdag at der kommer to overklasses snobber herind, tror du? " spurgte Diana og kiggede på menu kortet, foran sig. Det var vel forhåbentlig ikke sådan folk så os, for så var jeg flov. 

" Please, lad være med at kalde os det. " mumlede jeg og fandt min mobil frem. Hun grinede blot, mens hun lukkede menukortet foran sig. 

Her duftede af kanal, og jul. En velkendt men alligevel så ukendt duft, som jeg havde savnet. Jeg savnede at bruge julen i den her ende af byen, sammen med mine veninder. Diana var en veninde, men mest en kollega. Hun var mere en som jeg snakkede professionelt med, og ikke om kæreste og familie. Selvom hun ikke havde noget problem at snakke om alle de fyrer hun skulle ud med på så kort tid. Jeg var glad for Marcus, men sådan noget kunne jeg ikke snakke med Diana med. Især fordi jeg vidste at hun har været sammen med ham, og mange af hans venner. 

" Jeg tror jeg vil have en kakao, det passer lige til stemningen. " svarede hun og blottede et stort smil. Hun var så smuk Diana, hun havde nogle himmel blå øjne, hvide tænder, en smuk lille skarp næse og nogle lyst, næsten hvidt hår. Hun mindede mig om barbie at det helt skræmende, det sådan en god sammenligning imellem dem. 

" Okay, lad mig gå op og bestille. " sagde jeg og tog min pung med mig. Hun nikkede og trak sin mobil frem, og jeg gik over og stillede mig i kø. Jeg tippede lidt med mine fødder i mine alt for kolde sorte stiller, som stort set altid gik med på arbejdet. En kold kulde bredte sig i mig, og gik igennem min hvide tynde skjorte da døren blev åbnet af endnu en kunde. Jeg følte mig ret malplaceret med en dame i en julesweater bag mig, og en fyr i en hættetrøje med en hue over sig foran mig. " Næste, " blev der sagt, at jeg stillede mig op ved siden af fyren i hættetrøje, da der var kommet en mere ansat op ved kasse. 

" Hej, jeg skal have en varm kakao og sort kaffe. " sagde jeg og tog mit kort frem. Kvinden tastede det en, og kiggede på mig med et stort smil. " To go eller? " 

" Nej, vi sidder herinde. " sagde jeg og betalte for dem, mens hun bad mig vente i to minutter, og jeg trådte til siden, så den næste kunne komme til. Jeg lagde to arme om mig selv, og en fyr stillede sig også ventende ved siden af mig.

 

" Jeg kan se, at du stadig er vild med sort kaffe. " Det kriblede i mig, da de ord forlod person ved siden af mig. Jeg turde næsten ingen gang, at vende mit blik mod ham, for det kunne jeg ikke passe - eller også håbede jeg bare at det ikke passede. Jeg tog mig kort til panden, og så fucking.. Ja, jeg så Harry Styles stå ved siden af mig. Ja, ham den kendte fra 1D, der pludselig valgte at tage til afganistan, ja i ved.. ham. Ham, Harry. 

" Sig det er fucking løgn, " mumlede jeg til mig selv og kiggede kort væk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det her, for det gav ingen som helst mening. Jeg har ikke set ham i ca. to år og så står han lige pludselig her. Han lignede ikke sig selv, han så meget mere mandlig ud og jeg tror der er skægstubbe jeg kunne spotte. Wow, wow, wow. Den kaffe og kakao, måtte godt komme nu. " Uventet må jeg sige, " 

" Må du det? " vrængede jeg af ham, og fortrød det straks. Hvorfor var jeg overhoved sådan et røvhul overfor ham? Burde jeg ikke klappe af ham, og sige at der var flot han er vend tilbage i sikkerhed. Det burde jeg da, ikke? Men jeg havde ikke lyst. Han grinede blot af at jeg var så spydig. " Jeg er glad for at du kan huske mig. " 

" Jeg tror ikke at der er nogen special måde at glemme dig på, " meddelte jeg, og sendte ham et flask blik. Uheldigvis, kom vores kaffe og det på samme tid, og selvom jeg gik så fulgte han efter mig. " Skal det tages på en god eller dårlig måde? " Han blinkede til mig, og jeg sukkede arrigt. " HAR.. 

" Lia! omg, " Diana var oppe på tærerne og henne ved os. Hun så lykkelig ud da hun fik øje på Harry, og tilbød ham straks en plads ved os. " Ah, jeg ville gerne men jeg tror ikke fruen her, er så glad for det. " 

" Hvad? Fruen her, ville elske hvis du satte dig ved os, ikke? " sagde Diana og nikkede så jeg havde intet valg. Diana trak ham med os, og satte ham i midten af os. Jeg gav hende koppen med kakao, og tog straks et lille sip af min kaffe. Jeg kunne ikke forstå den her situation jeg var frembragt i. Diana begyndte at blabre, om hvor vildt det var at han var taget ind til hæren, og hvor sej han var og alt muligt. Han elskede det, jeg kunne virkelig se på ham at han var helt vild med den opmærksomhed han fik af hende og det irriteret blik han fik af mig. 

" Jeg synes bare det er så vildt at i to har været venner, møder hinanden her efter to år hvor alt bare er ændret. Du har været i hæren, og hun er redaktør for marie claire og bor sammen med hendes fodboldkæreste, og wow. Så meget er ændret, ikke? " Harry kiggede hurtigt og straks på mig. Jeg sank næsten ned i sædet, og lignede en umulig unge med armene på tværs på den her måde. Der lød et bip i, Diana lomme og hun undskyldte straks sig selv. " Oh, gud. Jeg bliver nød til at tage hjem til Ricky. Det er jeg ked af. " Hun rejste sig op og gav Harry et kram, og sendte mig et luft kys mens hun masserede ud mod døren. 

Efter at se hende væk, begyndte jeg at trække mig frakke over mig, mens Harry protesterede. " Lia, stop nu lige. " Hun lagde hænderne om hans varme kop, og jeg kiggede på ham. Du føltes underligt at sidde her ved ham, og jeg fortrød så meget at jeg havde sagt ja til Diana. " Vi har ikke set hinanden i to år, det ville være skønt at snakke lidt med dig, "  Han sendte mig et skævt smil, og jeg fortrød at jeg havde været så tarvelig over for ham. Han havde jo en stor betydning for mig engang. 

" Ja, så snak. " Sagde jeg og det lød endda bitchy i mine ører. " Je.. Jeg, undskyld mener jeg. Det er ikke meningen at virke så tarvelig over for dig, okay? " sagde jeg. Det lød mere bestemt end undskyldende. Han grinede, og det gjorde mig lettet at han ikke tog så tungt. 

" Du er præcist som du var for to år siden, du er anspændt som altid. Dog, ligner du ikke dig selv. " Jeg tog en tår af min kaffe, og prøvede at lytte til ham som et normalt menneske. Han lignede heller ikke selv, han var meget mere mandlig i det og det klædte ham kun. " Ved du hvad, hvis vi skal sidde og snik snakke om hvor anspændt jeg er, så smutter jeg nu. " Meddelte jeg, og tog beskyttende hænderne op foran sig, og grinede højlydt. Han kunne stadig pisse mig af, udentvivl. 

" Åh, stop med at være en lyseslukker Lia. Vi har kendt hinanden siden vi var 15, og du lader som om du ikke kender mig. Er du blevet for fin for mig? " Han rynkede øjenbrynet, og havde tirrende smil på læberne. Jeg ignorerede hvad han sagde, og himlede med øjnene af ham. " Du ved, da jeg hørte at du var blevet redaktør af det magasin, kom det ikke engang bag på mig. Du har altid været sådan en perfektionist, " 

" Du har lige givet mig en kompliment. " sagde jeg overraskende og kiggede på ham. Han kiggede lige så overraskende på mig, som jeg gjorde på ham. " Det var ikke en kompliment, okay? Jeg konstaterede bare at du er sådan et ordensmenneske, a.. " 

" Kompliment. Det var en kompliment! " Jeg studerede ham kort, og undrede mig over en hel masse ting. Var han stadig i et band, hvordan havde det været i afganistan og han andet personligt. Vi grinede kort over det, og det overraskede os begge to. Med et smil på læben trak jeg min mobil op, og Marcus havde skrevet til mig. 

Det gav et sæt i mig og jeg rejste mig hurtigt op, og kiggede på ham. Jeg tog fat i min taske, og kiggede på ham. " Je.. jeg går nu. " fortalte jeg ham kort og kontakt. " Selvfølgelig... hjem til kæresten? " Jeg ved ikke om det var et spørgsmål, men jeg nikkede dog til det. Jeg overvejede om jeg skulle give ham et kram. " Farvel, " sagde jeg akavet, og vendte mig om i en fart og løb næsten ud af kaffebaren.

Jeg blev ramt af en masse lys for nogle fotografer, da jeg trådte ud af kaffebaren. Jeg var omringet af fotografer, og kunne ærligtalt ikke se noget for det lys og mennesker der næsten pressede mig ind mod muren. " LIA LIA LIA LIA " De blev ved at råbe mit navn, og nu husker jeg tilbage at blive set med Harry, det var forfærdeligt. Jeg hadede alle de fotografer der var efter os dengang, og jeg gør det stadig. Jeg prøver ikke at gå i panik, og forklarer dem pænt at jeg bliver nød til at gå. 

" Hey, lad os komme forbi. " En hånd griber fat om mit håndled og trækker mig ud af den ring, jeg var havnet i med fotograferne omkring mig. Det var Harry, som havde fat i mit håndled og han klarede det her overraskede godt.

" Følg med mig til min bil. " Sagde han mod mit ører, og jeg kiggede benægtende op. " Lad være med at lave en scene, bare følg med. " Han var vred, og jeg fulgte blot med. Vi ankom til en sort range rover, som tilhørte ham og han hjælp mig ind og det var skønt at lukke alle råbende ude. 

" Jeg vil ikke blive set med dig. " Jeg trak en hånd igennem mit hår, og åndede opgivende ud. " Wow, tusind tak. " mumlede han og kørte væk fra gaden, hvor var omringet af det her fotografer. " Du ved hvad jeg mener, okay. Jeg har en kæreste, og et job jeg gerne vil beholde. " 

" så du mener at du drikker kaffe med mig, er med til at ødelægge begge ting? " Han rynkede det ene øjenbryn, og så mange minder dukkede op. Vi har diskuterede meget i den her bil, måske en tand for meget over tåbelig og ligegyldige ting. Jeg lagde en hånd på min pande, og jeg måtte næsten anstrenge mig for ikke at komme med en nedladende kommentar. " Lad os ikke gå ind på noget af det. " bad jeg pænt om, og det er nok sødeste jeg har sagt til ham idag.

" Det er virkelig underligt. Jeg har været væk i to år, og at sidde her i en bil med dig, er lige som ingen ting er ændret. " sagde han og kørte lidt ud af byen. Jeg trak mine hårnåle ud af mit hår, som lignede et rod med alt det hårspray. " Bare bortset fra at alt er ændret. " Jeg gav ham et smil der ikke havde noget med oprindelighed at gøre. 

" Hvorfor kan du ikke bare indrømme at du har savnet mig, Lia? " Han lagde hovedet på skrå, da han drejede bilen om. Jeg kiggede målløst på ham, og hvad der lige var kommet ud af hans læber. " Okay, jeg lader som om jeg ikke lige hørte hvad du sagde. " mumlede jeg og lagde armene over kors, og han grinede højt. 

" Hvor bor din elsker? " lød det kækt fra Harry. Wow, vi har ikke tilbragt mere end et par timer sammen og han er godt ved at gå med på nerverne allerede. " Marcus, bor på avenuestreet 23 A. " rettede jeg ham, og lagde mine arme over kors. Heldigvis var meget tæt på Marcus, så han kom kun med et par enkelt bemærkninger og så var vi her. 

" Farvel, Harry. " Sagde jeg, og han sagde et eller andet til mig, men det tænkte jeg ikke over før jeg lukkede døren, og gik op imod til Marcus lejlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...