Good girl, bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2015
  • Status: Igang
Mød 17 årige Blue Morgan, der følger alle reglerne, og gør alt for at gøre et godt indtryk. Olivia og Blue er meget forskellige, men de har været bedstevenner i 11 år, og de kommer godt ud af det sammen. Olivia er den her selvsikre type, der er meget sammen med sin storebrors venner, og har prøvet lidt af hvert. Blue er meget stille og rolig, har ikke særligt mange penge, og elsker at køre motorcykel. Hun er dog stadig jomfru. Den rebelske storebror til Olivia, lægger an på alle piger, og han knuser hjerter på stribe, med sit gode udseende, og smilet der får enhver pige til at blive blød i knæene. Blue har haft en crush på ham længe. Det er svært i den alder, og Blue er forvirret, og forstår ingenting, hverken hendes egne tanker, eller drengenes handlinger. Jeg er startet på den her, da det andet cover ikke godt nok.

6Likes
6Kommentarer
726Visninger
AA

5. Kapitel 5.

BLUE'S POV

,,Må jeg ikke godt komme ind? Jeg er hendes søster!” ,,Der står ingen søstre registreret, desværre.” Blue slår øjnene langsomt op og ser rundt i hospitalstuen. Der går nogle sekunder før hun rigtigt husker hvor hun er, det er altså svært at vende sig til. Hun sukker og rejser sig på albuerne og trækker vejret i et dybt suk og ser hen mod døren, mod stemmerne udenfor. Olivia. Blue hiver i snoren over hovedet på hende, og i det samme træder en sygeplejerske ind, og hun når lige at få et glimt af Olivia. ,,Lad hende bare komme ind, vil du ikke nok?”, siger hun hæst og fører noget hår væk fra ansigtet med den ene hånd. Sygeplejersken skal lige til at protestere men Blue ser bedende på hende og sygeplejersken, Mrs. Edwards, åbner døren for Olivia, der øjeblikkeligt stormer ind i stuen. Flot klædt på som altid, i en sort stram trøje med en høj hals, lyse jeans og sine Nike Air Max som hun elsker over alt på jorden. Hun ser stadig hærget ud efter festen, men hun har dækket det med en naturlig makeup. Hun ligner bare sig selv.

,,Blue! Jeg er så ked af at jeg ikke er kommet før nu, jeg vidste det slet ikke. Jeg lover at jeg ikke vidste noget og bare troede at du var taget med nogen hjem. Men det ligner ikke dig, så jeg ringede til Ryan og han fortalte det hele. Jeg blev så bange.” En tåre triller ned af kinden på bedsteveninden og Blue tager hendes hånd og giver den et kærligt klem. ,,Hør, Olivia; det skal nok gå, jeg bliver udskrevet i morgen tidligt, og jeg har det fint igen,” siger Blue og smiler til sin veninde. ,,Måske endda her til aften. Du behøver ikke være så bange.” Hun sætter sig helt op og hiver igen i snoren hvorefter sygeplejersken kommer ind.

Olivia bliver siddende mens Blue snakker med mrs. Edwards, der nikker og lytter og overvejer alt Blue siger. Tilsidst rejser hun sig fra stolen og stiller den på plads. ,,Jeg diskuterer det lige med overlægen og så skal jeg nok komme hurtigt tilbage.” Hun smiler et venligt smil inden hun forsvinder ud af døren der lukker i med et lille klik. ,,Jeg skal nok tage dig med hjem, og jeg laver nogle pandekager til dig derhjemme.” Blue kan ikke lade være at smile og hun nikker. ,,Så lad os pakke mine ting imens vi venter, så går tiden også lidt hurtigere.” Hun svinger dynen til side og lader benene falde ud over sengekanten. Hun har været oppe at gå flere gange hvor hun i starten har været svimmel, men det er gået væk, men alligevel er hun forsigtig da hun planter sine fødder på jorden. Hun rejser sig forsigtigt op og går nogle skridt inden hun går helt sikkert, det tager jo hårdt på en at sidde og ligge så længe. Hun går ud på badeværelset hvor hun tager sin tandbørste og alle de ting hendes brødre er kommet med til hende, og hun putter det alt sammen i en lille pose som hun pakker i tasken.

Efter at alle hendes ting er pakket sidder hun og Olivia på sengen og snakker da mrs. Edward kommer ind med det samme venlige smil som altid. ,,Jeg har en god og en knap så god nyhed,” siger hun og sætter sig på en stol overfor pigerne. ,,Den gode er, at du gerne på komme hjem her til aften.” Hun smiler da Blue og Olivia ser på hinanden og smiler stort. ,,Den knap så gode er at her i den kommende uge skal du komme og få taget en blodprøve så vi kan tjekke at alt er normalt i dit blod igen.” Blue sukker højlydt over nyheden, men hvis det er hvad der skal til. ,,Så skynd du dig at få noget tøj på, så går jeg op til skranken og venter på dig.” Mrs. Edwards går igen og pigerne giver hinaden et stort kram. ,,Jeg har faktisk taget noget tøj med til dig,” siger Olivia lidt usikkert, noget man normalt ikke høre hos hende. ,,Lad mig se det.” Blue er lidt nervøs, deres tøjstil er trods alt meget forskellig, men det sæt Olivia har taget med er sejt. Et par lyse boyfriend jeans med hul på knæene, en kort grå top, en rød og mørkeblå skovmandskjorte og et par nye sko, selvfølelig Nike Air Max fordi hun selv elsker dem sådan. Blue kan ikke holde sin begejstring tilbage og smider armene om halsen på sin veninde. ,,Jeg skylder dig, Olivia.” Hun træder hurtigt ud af hospitalskitlen og skynder sig at trække i tøjet inden hun og Olivia forlader værelset med hendes taske i hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...