Good girl, bad boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2015
  • Status: Igang
Mød 17 årige Blue Morgan, der følger alle reglerne, og gør alt for at gøre et godt indtryk. Olivia og Blue er meget forskellige, men de har været bedstevenner i 11 år, og de kommer godt ud af det sammen. Olivia er den her selvsikre type, der er meget sammen med sin storebrors venner, og har prøvet lidt af hvert. Blue er meget stille og rolig, har ikke særligt mange penge, og elsker at køre motorcykel. Hun er dog stadig jomfru. Den rebelske storebror til Olivia, lægger an på alle piger, og han knuser hjerter på stribe, med sit gode udseende, og smilet der får enhver pige til at blive blød i knæene. Blue har haft en crush på ham længe. Det er svært i den alder, og Blue er forvirret, og forstår ingenting, hverken hendes egne tanker, eller drengenes handlinger. Jeg er startet på den her, da det andet cover ikke godt nok.

6Likes
6Kommentarer
728Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Igen står Blue alene i et hjørne da Luke, endnu en af 'bandmedlemmerne', kommer hen til hende og rækker hende en drink. ,,Her, du ligner en der kan bruge den.” Hun betragter hans hånd med drinken og hun tager den så forsigtigt mens hun ser skeptisk på ham. ,,Der er ikke nogen form for bedøvelsespille i den, hvis du er bange for det.” Han smiler til hende og række hans frie hånd frem mod hende. ,,Jeg hedder Luke.” ,,Blue,” siger hun blot helt kort inden hun rækker hånden forsigtigt frem mod Luke, der smiler til hende. ,,Du er gode venner med Ash's søster, kan det passe?” Han virker nu meget rar i forhold til de andre, men måske er han også bare sendt ud for at lægge et godt ord ind for Ashton, hun er trods alt den eneste pige Ashton ikke har været i seng med endnu, udover hans søster selvfølgelig. Hun nikker til hans spørgsmål og leder en af sine rødbrune hårlokker om bag øret inden hun tager et lille nip af drinken, for at smage på den. Hun er ikke den store 'dranker' og drikker oftest ikke så meget til fester. Det er godt at der stadig er længe til de skal hjem, eller i hvert fald hvornår hun har i tankerne de skal hjem, for det kommer an på Olivia's tilstand senere hen. De er også blevet inviteret til at blive og sove her, hos Michael, men Blue overvejer det stadig, hun er ikke tryk ved det. Hun ser væk fra Luke, om bag ham, og ser lige på Michael. Hun ved ikke hvor længe han har stået og kigget, men hun finder det i hvert fald ret uhyggeligt, som om han holder øje med hende. Hun ser så igen på Luke der snakker til hende. ,,..det ville det altså, helt.. Hvad kigger du på, Blue?” Han vender sig om, er stoppet midt i sin sætning og ser hen mod Michael. ,,Det er bare Michael,” siger han, mens han vender sig mod hende igen. ,,Det ved jeg godt.” Hun smiler til ham. ,,Men hørte du hvad jeg sagde?” Hun ryster på hovedet, hun var totalt fokuseret på Michael og væk i sine egne tanker. ,,Jeg sagde at det ville klæde dig med en næsering og nogle huller i ørene.” Han smiler et bredt smil til hende, et der får hende til at smile lidt, men hun ryster på hovedet. ,,Nej, jeg er så bange for nåle og jeg kaster op når jeg ser blod, så det kommer ikke til at ske.” Hun ryster på hovedet, og drikker igen et zip af drinken. Han griner af hende da hun siger det og hun lægger faktisk først nu mærke til den mørke piercing der sidder i siden af hans læbe og hun stirrer på den længe nok til at han lægger mærke til det. ,,Det gjorde ikke spor ondt faktisk,” siger han og hun ser op på ham igen. Han ser på hendes øjne og hun ser hurtigt væk igen. Hun har aldrig været god til det der med øjenkontakt, men da han siger noget igen får det hende til at se på ham med et lidt forvirret blik. ,,Vil du ikke med op på et af gæsteværelserne?” Hun siger ikke noget, men betragter ham bare, helt frosset i sin bevægelse med glasset på vej op til munden. Men på en måde kommer spørgsmålet jo ikke bag på hende, for han er jo meget sammen med Michael, Ashton og Calum. Han fortsætter; ,,jeg har lidt hovedpine, så jeg vil gerne lidt væk fra den her larm.” Blue nikker meget stille, men hun er stadig ikke helt tryg ved det. Alligevel følger hun med op af trappen. Hun mærker nogle piger kigge efter dem, det er jo Luke, en af de mest populære drenge på skolen, og så Blue, der bare er den drengede pige alle ved hvem er fordi hendes bedsteveninde er populær. Det er bestemt ikke gode blikke der følger hende, men hun lader bare tanken passerer og går op af trappen med Luke bag sige. Selvfølgelig går han bag hende, for hun er jo en pige, og han er en gentleman... eller bare en helt almindelig teenager. Hun fører en vildfaren tot hår bg øret igen, og stopper for enden af trappen og vender sig om og ser på ham. ,,Hvilket værelse?” Der er en masse døre, og de ligner alle hinanden, så ærligt talt er det lidt forvirrende. ,,Til venstre, dør rnummer tre, der er der aldrig nogen inde.” Han peger hen mod døren og hun drejer den vej, og åbner forsigtigt døren, bare for at sikre sig der ikke er nogen der hygger sig derinde. Det er der ikke og hun går derind. Han kommer lige bag hende og tænder lyset, mens hun fumler på den forkerte side af døren med den ene hånd. Hun ser rundt i værelset, der egentligt er meget enkelt med hvide vægge, en dobbelt seng overfor døren og en reol og et skrivebord ved hver sin væg. Det er ikke vildt stort, men det måler sig med hendes eget værelse. ,,Jeg gætter på du er her tit, siden du ved hvor det hele er.” Hun drejer hovedet og ser på Luke, mens hun holder et gab tilbage. Hun er afsindigt træt, og er her kun fordi at Olivia så gerne ville til den her fest. Luke nikker og smiler til hende inden han siger; ,,vi øver tit herhjemme, de har jo en ret stor garage, og hans forældre siger ikke noget til det.” Blue sætter sig på sengen og holder endnu et gab tilbage, nok det gab hun forhindrede før, der forsøger sig en gang til. Hun må have lavet et sjovt ansigt, for Luke smiler bredt af hende, og et kort hæst grin forlader hans mund. ,,Er du træt?” Blue nikker ivrigt og kører en hånd gennem håret, for bare at holde sig i gang. ,,Jeg er her kun fordi Olivia ikke ville selv,” siger hun. Det er selvfølgelig en løgn, for Olivia er ligeglad, men Blue får bare dårlig samvittighed hver gang hun lader Olivia gå alene til en fest, for hvem skal få hende med hjem og putte hende i seng? Hun kan jo ikke selv, og alle andre har drukket sig i hegnet. ,,Du er måske ikke den store fest abe?” Han betragter hende, med et måske lidt for tilfreds smil om læberne, og hun lægger benene over kors mend hun ryster på hovedet. ,,Jeg er heller ikke den store drikker. Man kan måske endda kalde mig kedelig.” Hun bider sig i læben, for det er hun jo egentligt. Laver altid sine lektier, lytter efter i timerne, har kun fået ét 7-tal, og har aldrig været så fuld at hun ikke har kunnet hjælpe Olivia i seng, eller ikke har kunne huske noget. Hun lægger hovedet på skrå og betragter hans læber mens han snakker. ,,Jeg synes ikke du er kedelig, Blue, overhovedet ikke.” Hun smiler lidt da han siger det, men fornemmer lidt hvor han vil hen ad. Ned under hendes kjole. Han går hen til sengen og sætter sig ved hendes side. Deres drinks har de ladet stå på en skænk udenfor døren, og hun kan ærligt talt heller ikke have mere. Hans hånd hviller på hendes knæ. Han starter i det mindste ikke for voldsomt ud. Hun kan mærke at han ser på hende fra siden af, men hun ser ikke på ham. Mens hans hånd langsomt bevæger sig længere op af hendes lår, snakker han til hende, med en blød stemmer, som der sikkert aldrig er nogen der har sagt fra over for. ,,Jeg har faktisk gået længe og taget mod til mig,” siger han blødt mens hans hånd sniger sig ind på hendes inderlår og vipper det ene ben ned fra det andet. ,,Jeg syne sdu er den smukkeste pige på skolen. Hans hoved er så tæt på hendes nu, at hun kan mærke hans ånde mod hendes øre. Den er varm, og lugter en smule af øl. Hun bider sig i læben, sidder og lægger en plan, for en stille og rolig måde at afvise ham på. ,,Jeg..” hun får ikke sagt mere før døren bliver åbnet og Ashton kommer ind. Hendes øjenlåg begynder at føles tungere, men hun slår øjnene op da de er faldet halvt i. Det skal i hvert fald være løgn, at de skal have magt over hende, blot på grund af en pille, så hun rejser sig op, og går hen mod Ashton, der har Calum på slæb, sjovt nok er Michael der ikke. Han forsøger at stoppe hende ved at række armene frem og puffe hende bagud ved skuldrene. Hendes syn er blevet sløret, men fandme nej om hun vil lade sig overmande, bare fordi de er tre, og hun er en pige. Hun trækker armen tilbage og fører den direkte mod hans næse, og det efterlader ham med hænderne omkring næsen og med vand i øjenene. Dumt de ikke lige tænkte på at hun faktisk har gået til selvforsvar i nogle år nu. Hun ser på Calum med et spydigt blik, og efter hvad han har set flytter han sig i døren for hende, nok i frygt for at ende på samme måde som Ashton. At de er så desparate. Da hun kommer lidt ned af gangen bliver det for alvor besværligt at gå og hun støtter sig til væggen, og inden alt bliver sort, mærker hun nogle arme lukke sig om hende og løfte hende bridalstyle.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...