Et blink af det ukendte - essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

1. Et blink af det u kendte - Essay

Det var søndag aften, og jeg var på vej i seng. Klokken var 21:49 og det var mørkt.

Min søster var gået i seng, men mine forældre var stadig oppe. De gik aldrig i seng før både mig og min søster sov…

Jeg hoppede i nattøjet, og trak gardinerne for. Blandt alle stjernerne så jeg pludselig det smukkeste stjerne skud.

 

Tænk på hvor langt væk stjernerne er ude i universet, og hvor mange stjerner der er. Tænk hvor små vi mennesker er i forhold til. Universet er så stort, og der findes flere milliarder stjerner. Det helt mærkeligt at tænke på.

Der findes flere slags planeter, måske flere end vi lige regner med. Det ville være underligt, hvis lige præcis jorden, af alle planeter i hele universet, var det eneste sted med intelligent liv.

 

Men hvad nu hvis vi ikke engang er intelligent liv? Hvad hvis ”Big brother is watching you” er virkeligt? Måske er vi overvåget af større, mere intelligente livsformer? – eller er vi bare ligesom et akvarium med fisk? Folk kan se ind, men det eneste vi kan se ud er slørret, upræcist. Ved vi mennesker overhovedet hvad intelligent betyder, eller gætter vi bare?

Selv fra da vi er helt små, bliver vi fascineret af tanken om rumvæsner og ufoer.  Vi drømmer om at blive suget op i et rør og møde det ukendte, som man har set på film. Men jo ældre vi bliver, vokser vi også fra de tanker og drømme. Vi kender til nogen planeter, men er det alle sammen vi kender? - og hvor mange planeter findes der overhovedet?

 

Jeg kender kun Saturn, Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Jorden, Uranus, og Neptun. Mon der er flere?

Der må være andet her i verden, her i universet. Det er så stort, at jeg ikke kan få det til at hænge sammen, når jeg tænker på det. Man bliver frustreret. Planeterne som svæver i rummet. Mon der er noget bag alt det, eller hvor vil man ende, hvis man fløj lige ud i rummet og fortsatte?

 

Man høre folk gå og snakke om, at universet udvider sig hele tiden, og hvis det gør det, så må det da betyde, at bag universet må der ligge et eller andet. Det kan ikke passe andet. Et usandsynligt stort sted. Jeg forstår det ikke. Er der overhovet nogen der gør det?

Nogen har udtalt sig om, at universet startede for ca. 13,7 milliarder år siden. Men hvordan ved de, hvornår universet startede? Hvordan regner de det ud?

 

Vi ved i øjeblikket mere om månens overflade, end vi ved om havets bund. Hvorfor ved vi så meget, også alligevel så lidt? Vi mennesker er så nysgerrige, at vi vil vide alt. Vi har skabt udstyret til det og en masse udregninger. Men har mennesker i dag så store hjerner til den slags? Har vi alt den viden vi skal bruge, eller tror vi bare, at vi er så kloge?

Jeg kan godt undre mig over, hvordan menneskerne kom til? Det er der ingen der helt nøjagtigt ved. Ingen ved hvordan det hele startede. Liv, planeter, rummet, universet, ja alt! 

Folk snakker og snakker, men ingen ved rigtig hvordan det hele hænger sammen. Hvem der står bag – om der overhovedet står nogen bag…

 

Jeg har læst mig frem til at universet startede i et brag på 0,001 sekund!

Det lyder jo fuldstændigt skudt i hovedet. – nogen tror jo også bare at Gud har skabt det. Det er i hvert fald det man kan læse sig frem til i biblen. Jeg tænker, at universet ikke bare kan komme ud af ingenting. Varme, kulde, farver, liv. Hvordan det kom frem ved et brag. – også et brag på 0,001 sekund?

 

Vi intelligente mennesker tænker egentlig ikke over, hvor meget affald vi smider ud i rummet. Alt det lort vi smider ud; rumraketter, satellitter, rumstationer og meget meget mere. Det er lige så vigtigt at passe på rummet, som det er på jorden, for hvis ikke vi passer på kan det måske ende med at det hele slutter på 0,001 sekund! – hvem ved, man kan aldrig føle sig sikker.

Det er skræmmende at tænke på. – at verden kan gå under så hurtigt som det kom frem. Derfor er miljøet i universet ligeså vigtigt. Jeg syntes det er utroligt at folk ikke kan forstå det, og mener derfor personligt, at vi burde gøre noget ved det. Folk skal lærer at passe på jorden, som de passer på deres kære. Gå fra den som da de kom til den.

Jeg forstår ikke, hvorfor de folk som udforsker rummet, ikke passer lidt bedre på, hvad de smider ud. Det kan godt være, at de vil finde liv i det ukendte, men hvad nu hvis de en dag fandt det? Hvordan ville vi så reagere? – ville vi blive skræmt, eller føle os mere trygge?

Hvis nu den slags livsform der måske er derude ikke vil findes? Ville det så reagere venligt, eller fjendtligt. Men hvad hvis en dag de kom til vores jord? – så ville vi selvfølgelig gå i panik, men ville vi så midt i al panikken, begynde at gå så vidt at vi ville angribe den ukendte livsform?

Konsekvenserne ved at lede er, at det kan ende med den anden livsform vil destruere jorden.

 

Vi leder så ivrigt efter liv, at hvis vi en dag finder, eller ser det, vil vi sikkert reagere panikslagne! Der ville ikke være snak om andet. og hvad kan vi overhovedet bruge den viden til? Gøre folk trygge eller bange. Eller er det fordi, vi ikke vil være det eneste liv i universet at vi virkelig så ivrige? Jeg ved det personligt ikke, og vil faktisk heller ikke vide det, hvis der nu var liv. Det ville ikke kunne gøre mig mere tryg, men snare skrækslagen.    

 

Jeg vågnede op fra mine tunge tanker. Jeg fik endelig trukket gardinerne for, og gik så i seng. Jeg var så træt, og mine forældre ville gerne have jeg skulle gå i seng. Men jeg kunne ikke lade hver med at tænke. Det var så interessant og spændene. Man tænker så langt, at det får ens hjerne til at blive øm.

Man kan forstille sig, hvad man vil. Føle sig fri – og give sine tanker fri snor. Det er det jeg syntes der er så fantastisk ved universet. Man ved ikke hvad der gemmer sig derude, og derfor kan man lade tankerne gå løs.

 

Ja, hvad mon andre folk egentlig tænker? Har de det på samme måde som mig, eller er de fleste bare ligeglade. Ligeglade med alt det, der findes rundt om dem. Hvad mon de tænker, hvis man nu kom og fortalte dem, at universets miljø var ligeså vigtig som miljøet på jorden! Hvordan vil folk dog reagere?

 

Nogle folk er ligeglade i forhold til at passe på jorden og universet. Det er ret så trist at tænke på. Gad vide hvorfor folk er ligegyldige. Hvad er deres begrundelser! De må jo kunne forklare sig, hvorfor de ikke vil værne om jorden.

I modsætning til dette kunne det også være interessant, at høre dem som tager ansvar for jorden. Høre hvad deres motivation er, og hvad de tror der kan ske om nogle år.

 

Men det helt store spørgsmål er, hvordan det hele vil ende. Det kan ende på forskellige måder. Er vi alene i verden, eller er vi ikke? Begge to er ret skræmmende. Vores jagt på det ukendte fortsætter.

 

Går jorden under ved et brag på 0,001 sekund? Bliver Gud irriteret, og får verden til at gå under? Eller er det ”Big brother is watching you”  som overtager, og bliver det intelligente liv? - Jeg ved det ikke - du ved det ikke - ingen ved det. Måske finder vi ud af det, ellers gør vi ikke.

Universet er et skræmmende sted.

 

Næste gang jeg ser et stjerne skud, vil jeg ønske at vi alle vil passe bedre på vores jord, samt universet. At vi tænkte på jorden, i stedet for at finde de ukendte livsformer, som måske ikke engang findes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...