skeletskabet

det er noget om sne og jul

1Likes
0Kommentarer
175Visninger
AA

5. skeltskabet

I de uger og måneder, der fulgte på besøget, kunne Prins Rune dog slet ikke glemme de sørgmodige prinsesser. Specielt den yngste, prinsesse Nanna-Amalie, kunne han ikke få ud af hovedet. Det var ikke fordi, hun var den smukkeste, for det var helt afgjort prinsesse Laila. Men der var noget ved Nanna-Amalies blik, der havde bidt sig fast i Runes sind.

          I modsætning til sine forældre ønskede Prins Rune mere end noget andet at vende tilbage til Kong Eriks SLOT. Han ville spørge Nanna-Amalie om, hvad det var, der plagede hende. En sådan rejse kunne imidlertid under ingen omstændigheder komme på tale; det var aldeles udelukket. Kong Erik var stadig rasende over, at Rune havde formastet sig til at spørge om ting, der ikke vedkom ham. Hvis han vendte tilbage, ville han uden tvivl blot blive afvist og ikke engang få lov til at blive i landet. Han ville blive jaget ud som en hund.

          “Under ingen omstændigheder,” sagde hans far, da Rune spurgte, om han måtte besøge Nanna-Amalie. “Det kan der under ingen omstændigheder være tale om. Vi gør bedst i alle sammen at glemme episoden hurtigst muligt. Hvis vi fornærmer Kong Erik yderligere, kunne det gå ud over vores udmærkede salg af rygeost til hans land.”

          Men Prins Rune kunne ikke glemme Nanna-Amalie.

          “Der kommer nok en CHANCE,” tænkte han.

          Og ganske rigtigt. Der kom en chance. En af de chancer der skal gribes, og Rune greb.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...