skeletskabet

det er noget om sne og jul

1Likes
0Kommentarer
176Visninger
AA

11. Skeletskabet

Da solen næste morgen tittede ind gennem tronsalens VINDUER, lå Rune og Nanna-Amalie stadig og sov trygt. Op ad formiddagen kom Kong Erik og prinsesserne Laila og Sofie listende. De havde jo undret sig over, at Rune og Nanna-Amalie ikke var kommet farende ud midt om natten; og nu ville de se, om de mon havde overlevet mødet med skeletterne. De åbnede forsigtigt døren ind til tronsalen; der lå de to og sov deres sødeste søvn. Tronsalen ligende sig selv. Sofie og Laila skulle dog ikke nyde noget af at gå derind, og Kong Erik var heller ikke meget for det.

          “Nanna-Amalie, Nanna-Amalie!” kaldte de. Nanna-Amalie og Rune vågnede, satte sig op i deres SENGE og kiggede på kongen og prinsesserne.

          “Godmorgen!” sagde Nanna-Amalie. “Ja, vi havde lidt problemer med nogle skeletter i nat. De kom væltende ud af skabet; men vi tog os en sludder med dem, de var faktisk ret flinke.”

          “Hvadfornoget?” sagde Kong Erik, og han var lige ved at tabe både næse og mund af overraskelse. “Snakkede I med skeletterne? Fortalte de hvorfor de spøgede?”

          “Ja ja. Det var dine forfædre: Edgar, Edmund og Edvard. De sagde, at der var en skat her under gulvet i tronsalen. Hvis den bliver gravet op og fordelt til de fattige, så holder de op med at spøge. Det er penge, som de har stjålet, dengang de var konger her i landet.”

          Den selvglade Kong Erik stirrede mistroisk på Nanna-Amalie. Rune forsikrede ham om, at det var rigtigt, hvad hun fortalte; og kongen tænkte, at det vel ikke kunne skade at undersøge sagen. Slottet kunne jo alligevel ikke rigtigt bruges til noget, og hvis spøgerierne forsvandt, hvis man gravede gulvet op, så var det da værd at prøve.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...