skeletskabet

det er noget om sne og jul

1Likes
0Kommentarer
172Visninger
AA

6. Skeletskabet

Kong Eriks SLOT var som sagt efterhånden fuldstændig ubeboeligt. Om dagen var det sådan set et udmærket SLOT; men om natten var der ikke til at være. I den store tronsal, der lå midt i slottet, var der en frygtelig larm hver eneste nat. Det var startet med lidt sukken og jamren. Ikke noget særligt; man hørte det kun i selve tronsalen; og kun når der var helt stille. Men efterhånden blev lydene kraftigere, og snart kunne de også høres udenfor tronsalen, selv når døren var lukket.

          I begyndelsen var lydene som sagt ganske svage, og kongen havde en enkelt gang prøvet at åbne skabet om natten, for at se hvad der lavede de uhyggelig lyde. Men det skulle han aldrig have gjort. Ud af skabet væltede tre skeletter. De styrtede løs på kongen og hylede og skreg og jamrede, så det var en gru. Kongen måtte i al hast flygte ud af tronsalen, for at slippe fra dem. Det gik så hurtigt, at det eneste han havde nået at se var, at skeletterne havde haft krone på hovedet. Da man næste MORGEN kiggede derind, var der ingenting at se, og i skabet var der ikke det mindste spor efter skeletterne.

          Kongen havde flyttet kronregalierne til et andet skab; men lige meget hjalp det, sukkene og hylene fortsatte. Så hyrede han nogle håndværkere til at rive skabet ned. Men da de tog fat, blev der en sådan jamren og skrigen fra skabet, at håndværkerne flygtede langt væk og nægtede at vende tilbage til slottet.

          Lydene var som sagt blevet kraftigere og kraftigere, og nu var det efterhånden blevet helt umuligt at bo på slottet. Én efter én forlangte tjenestefolkene at flytte, og overnatte et andet sted end på selve slottet. Til sidst blev kongen og hans familie også nødt til at flytte. De boede nu i et lille ekstraslot, som kongen havde fået opført ved siden af det store. Snart stod hele det store fornemme SLOT tomt. Det blev kun brugt af kongen og hans regering, når der skulle regeres.

          Den selvglade Kong Erik var sur. Her havde han opført et helt overdådigt smukt SLOT, og så blev han nødt til at bo på i det usle lille ekstraslot. Hvad skulle han gøre? Han tilkaldte sin hof-troldmand; han måtte kunne finde på råd. Hof-troldmanden havde før uden held prøvet at få lydene til at holde op. Nu forlangte kongen, at han fandt på noget; ellers ville han blive fyret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...