skeletskabet

det er noget om sne og jul

1Likes
0Kommentarer
187Visninger
AA

4. Skeletskabet

   Kongens tre døtre, de fine prinsesser Laila, Sofie og Nanna-Amalie, vidste GODT, hvorfor folk ikke måtte se tronsalen. Men deres far havde på det strengeste forbudt dem at fortælle om lydende til nogen. Derfor gik de tre prinsesser helt tavse omkring under det fornemme besøg. De KUNNE jo ikke vide, om der var andre ting, den selvglade Kong Erik ikke ville have, at de fortalte. De hilste stille på de fornemme gæster, smilede måske en anelse til de unge prinser; men sagde ingenting. De så sjældent eller aldrig gæsterne lige ind i øjnene, men slog altid blikket ned.

          De fleste af de tilrejsende konger og dronninger var meget imponerede over så velopdragent og høfligt, de tre prinsesser opførte sig; men prins Rune undrede sig. Han var prins i et meget fjernt og meget fattigt kongerige, og nu gik han her på Kong Eriks SLOT og undrede sig. Mere end én gang, når han kiggede på en af prinsesserne, mødtes deres blik lige et kort sekund, inden hun tog øjnene til sig.

          “Hvorfor er prinsesserne så triste,” spurgte han Kong Erik, og det var jo dristigt spurgt. Kongen kunne jo finde på blive fornærmet og bede Rune om at lade være med at blande sig i ting, der ikke vedkom ham. Og det var netop, hvad kongen gjorde. Han blev endog meget fornærmet og bad Prins Rune og hans forældre øjeblikkeligt forlade slottet og ikke mere vise sig dér i landet. Det var heldigt for Prins Runes far, at hans land lå så langt væk. Havde de været naboer til Kong Eriks rige, havde det nok været ubehageligt at være uvenner.

          Prins Runes forældre var nu ligeglade. Nu havde de jo set det fornemme SLOT, med undtagelse af tronsalen naturligvis, og den selvglade Kong Erik var faktisk ved at trætte dem lidt. De rejste altså hjem og regnede ikke med, nogen sinde at skulle besøge Kong Erik igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...