skeletskabet

det er noget om sne og jul

1Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

2. Skeletskabet

Det nye slot blev aldeles pragtfuldt. Fra alle verdens riger og lande kom konger og dronninger til den store indvielsesfest; og alle roste de det fantastiske slot i høje TONER. Den selvglade Kong Erik gik selvsikkert omkring og slog med nakken og viste alle herlighederne frem for de fornemme gæster.

          Slottets ydre var da også ganske fantastisk at se: alle tagrender var af guld og taget var tækket med sølv, så det strålede og gnistrede, når solen skinnede på det. Der var de mest fantastiske søjlegange og karnapper og kviste. Indendørs var alle vægge prydet med de smukkeste gobeliner og malerier. Alle søjler, gelændere og rækværk var smukt udskåret i de fineste træsorter. Gulvet var overalt af det hvideste marmor. Det var i sandhed et utroligt slot.

          Men tronsalen måtte gæsterne ikke se.

          “Hvorfor må vi ikke se tronsalen?” spurgte nogle af gæsterne.

          “Den er desværre ikke helt færdig,” svarede Kong Erik. “Der er så frygteligt rodet derinde.”

          Det syntes gæsterne jo var noget underligt noget; sådan at invitere folk til at se et SLOT, hvor det vigtigste rum ikke var færdigt. Og det var da heller ikke sandt, at tronsalen ikke var færdig. Årsagen til at salen ikke blev vist frem, var alle de mærkelige lyde, der kom fra det store indbyggede skab, hvor kongen opbevarede sine kronregalier: Det vil sige sin krone, sit scepter, sit guldæble, sin fine hermelinskindskåbe og den dragt han havde på, når han regerede. Udover disse fornemme ting, var der ingenting i skabet, så det var aldeles uforståeligt, hvem der lavede de mærkelige lyde, der undertiden kom fra skabet. Det lød nærmest, som om nogen var kommet i klemme og forsøgte at komme fri. Den slags kan man ikke vise frem for fornemme gæster, syntes den selvglade Kong Erik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...