My life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Færdig
Jeg sidder udenfor skolen, jeg burde nok være til time, men jeg orker det virkelig ikke. Det er bare.... Det er svært at forklare. Jeg hedder Emma, men der er ikke rigtigt nogen der bruger det. Dem fra min klasse kalder mig "Nørden" eller noget lignende. Jeg er 12 år gammel og bor med min mor, far og to brødre. Anders og Mads. Som en helt almindelig familie. Næsten.

7Likes
4Kommentarer
275Visninger
AA

6. Med blonder ikk

 

Daniel's synsvinkel:

 

Jeg blev sammen med Emma's familie, på hospitalet hotellet eller hvad nu man kan kalde det imens Emma sov. Det meste af dagene, og aftnerne sad vi inde ved Emma og hyggede 

"ved du hvorfor at hun var ude helt alene unde og uden jakke?" Spurgte moren. Hun så forvirret ud, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.

"Jeg tror det var noget med at hun hørte pigerne bagtale hinde, og jeg tror grunden til at hun gik var, fordi en af pigerne sagde noget om at i skulle skilles." Jeg var ikke helt sikker på hvordan de ville reagere på det.

"Vi har da vidst heller ikke været for gode til at skjule det. Vi fortalte det til drengene idag, vi troede Emma ville komme hjem lige lidt senere, eller hun bare var sammen med en veninde." Sagde moren "vent skal i skilles? Havde Katrine ret? Hvordan kunne hun allerede vide det? Jeg forstår det ikke!" Jeg begyndte at ryste så underligt igen "tag det roligt det er fordi at Brian min X-mand, der ikke er her nu har været sammen med Pernille's mor, uden jeg vidste det så derfor skal jeg skilles med Brian." Forklarede Emma's mor. Der forresten hed Lone

Jeg forstår ikke hvordan hun kunne være så rolig. "Skal Emma så flytte? Eller jeg mener skal i så flytte?" Spurgte jeg. Jeg kunne mærke hvordan, min rysten blev mere voldsom.

"ja desværre, jeg har kikket på et hus på Fyn. Brian har sagt, at han flytter sammen med Pernille og hindes mor i Pernille's hus." Forklarede Lone mens hun smilede kærligt. 

"Må jeg så ikke komme med? Jeg tror ikke jeg kan klare det hvis .... Hvis jeg hverken har en familie eller nogle venner!" Jeg kunne mærke hvordan en tåre løb ned af min kind. Jeg skyndte mig at tørre den væk med mit ærme.

"Jamen hvad med din mor og far?" Spurgte Lone helt kærligt nu kunne jeg ikke holde tårene tilbage mere. "De... De døde for 2 år siden." Sagde jeg. Mine kinder var helt våde at tåre, og jeg blev nød til at tage et papir. "Hvordan dog?" spurgte Lone hun så bekymret på mig.

"Det var... Det var en Torsdag vi havde været i Djursland...så på vej hjem.." Jeg kunne mærke at min stemme knækkede over. "Da vi var på vej hjem... Kørte en spritbilist ind i os.. Min far, som kørte døde på stedet. Min mor døde en uge efter på operationsbordet." Jeg var fuldstændig væk i gråd.

"Jamen skat dog." Sagde hun og gav mig et kram og et kys på panden.

"Og i har bare været så søde ved mig at tanken om at i også skal gå fra mig er helt ulidelig!" Lone sagde ikke noget i et langt øjeblik 

"lad ham komme med. Mor vil du ikke nok være sød at lade ham komme med os." Det var Emma der sagde det jeg skyndte mig at tørre øjnene og gå op til hinde

"Emma min skat selvfølgelig må han komme med. Hvor længe har du været vågen?"jeg kunne mærke, at hun var bekymret for Emma's reaktion. 

"Længe nok til at vide at vi skal have verdens lykkeligste liv på Fyn uden far, med Daniel som én familie, en lidt underlig familie men en familie." sagde Emma hindes stemme var hæs, svag, smuk og vidunderlig på samme tid. 

"Lone må jeg lige snakke med Emma allene?" Spurgte jeg

"jo selvfølgelig" svarede hun og gav mig  jeg-holder-øje-med-dig-blikket  og et grin for at vise det var for sjov mens hun gik uden for døren.

"Daniel du ved godt at jeg hørte dig med dine forældre ikk?" Sagde Emma 

"jo og du ved godt at jeg så din hvide bh med blonder ikk" svarede jeg og smilte sødt til hinde

"kom lige her" sagde Emma og lavede en kom-lige-lidt-tættere-på finger. 

"Og du ved godt at du er min helt ikk." Hun smilte sødt til mig og jeg blev helt varm inden i

"Og du ved godt at jeg har været smask forelsket i dig siden jeg så dig første gang ikk"

"Og du ved go......." Emma nåede ikke at sige mere før jeg kyssede hinde.

"Undskyld jeg skulle have spu...."denne her gang var det mig der ikke nåede at sige noget. 

"Og du lod mig ikke tale ud, og du ved jo godt, at jeg skulle lige til at gøre det samme.."

jeg kyssede hinde igen og hun kyssede tilbage, det var det mest perfekte første kys. 

Indtil hindes mor kom ind. "Og i ved da godt det ikke er smart at kysse når ens mor/verve står udenfor døren. Vi grinede alle helt vildt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...