The chosen one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
*Kan godt forkomme stødeligt og sexuelt indhold! Læsning på eget ansvar!* Lucy bliver udvalgt til at være Jack Stewarts kæreste. Jack er skolens badass. Lucy bliver tvunget til at gøre ulovlige og farlige ting. Der er intet, hun kan stille op. Lucys bedste ven Calum prøver at få jack til at vælge en anden pige end Lucy. Mest fordi han ved, at Lucy får det dårligere og dårligere, men også fordi at han selv er ret vild med Lucy. Vil Lucy slippe væk fra Jack? Vil Calum og Lucys forhold udvikle sig? Følg med!

23Likes
44Kommentarer
1286Visninger
AA

4. The messenge

"Moar! Jeg tror, at jeg er syg", råbte jeg inde fra mit værelse. Hun kom ind på mit værelse og tog mig på panden. 

"Du virker ikke varm", sagde hun og flyttede sin hånd. Jeg var heller ikke syg, men jeg skulle ikke over på skolen, hvor Jack befandt sig.

"Jeg er altså syg" løj jeg.

"Skal vi ikke lige tage din temperatur?" Spurgte hun og bed sig i læben.

"Tror du ikke på mig?" Spurgte jeg og blev tøsefornærmet.

"Jo da" sagde hun, og jeg kunne høre, at hun løj.

"Må jeg så blive hjemme?" Spurgte jeg og så på hende med bedende øjne. Hun tyggede lidt på sit mint tyggegummi.

"Okay da" sagde hun og rejste sig fra min seng.

Hun havde sit grå jakkesæt på og sine høje sorte sko på. Jeg kunne høre, da hun gik ned ad trappen på grund af de sko. Jeg lagde mig i min seng igen og tog min dyne over mit bryst. Jeg rakte ud efter min iPad og gik ind på mit kospil. Det ringede på døren, og jeg kunne høre min mor åbnede op for vedkommene. Det var nok Luke, men så måtte hun forklare, at jeg var syg. Jeg kunne høre, at hun kom op ad trappen. Jeg skyndte mig at lægge min iPad ned under dynen, og lade som om jeg sov. Døren blev åbnet og blev smækket hårdt i igen. Jeg åbnede lige akkurat så meget, at jeg kunne se Lukes skikkelse. 

"Du kan godt opgive det. Jeg falder ikke for den, som din mor gjorde" sagde han og tog sine arme over kors.

Jeg åbnede mine øjne og lod som om jeg lige var stået op. "Chok!" gispede jeg falsk og tog mig på brystet.

"Jeg er desværre blevet syg i dag" løj jeg med en hæs stemme. "Du bliver nok nødt til at gå i skole alene" sagde jeg og hostede en gang.

"Drop det nu! og gør dig klar" sagde han og flækkede af grin.

"Tror du ikke på mig?", spurgte jeg igen bare denne gang til ham.

"Nej det gør jeg ikke. Af gode grunde" sagde han og tog min blå bluse som hang på min stol. Han smed den i hoved på mig sådan, at jeg ikke kunne se noget, Da jeg rev den af var mit hår blevet helt pjusket. Han pegede og grinte. 

"Jeg tager altså ikke i skole, så længe Jack er der", sagde jeg, mens ordnede nu mit hår. Jeg fandt mit glattejern frem og tændte på stikkontakten.

"Det bliver bare værre, hvis du ikke får det overstået nu", sagde han og trak på sine skuldre.

Måske havde han ret? Måske tog han fejl? Men kun èn måde at finde ud af det på.

***

Jeg satte mig på min plads tæt oppe ved tavlen. Ikke fordi jeg ville sidde der, men det havde min lære bestemt fordi han syntes at jeg skrev for mange sedler med Cal. Altså Cal og jeg skrev mange sedler sammen, men det behøves ikke tages negativ. Vi bare meget sociale. Den bruger vi tit, når Frøken Hall tager os i at skrive sedler sammen. Vi havde prøvet nogle gange hvor at han læste dem højt. Men vi var ligeglad. Mandy foreksempel måtte godt vide at vi lavede sjov med at hun lignede en mand. Vi lavede pænt mange jokes med Mandy-man. Vi blev så også hevet ud på gangen et par gange, men det tog vi ikke så tungt. 

Cal var placeret i bunden af klassen. Vi var de første i klassen. Lyset var slukket og gardinerne for. Jeg gik hen og trak dem fra så jeg kunne se udenfor. Efterårets blade faldt af det store birketræ der stod mit inde i skolegården. Cal roede nede på gulvet med lyset . 

"Hvad hvis Jack finder mig?" Spurgte jeg og lavede en dramatisk vending hen mod ham.

"Så finder de dig" svarede han og flyttede ikke blikket fra kontakten i 1 sekund.

"Jeg mener det", sagde jeg og satte mig på stolen, der var ved siden af ham.

"Hør her: De finder dig ikke. De kommer jo kun i frikvartererne, og der skal jeg nok passe på dig" svarede han og rejste sig op. Jeg gik hen til ham og krammede  ham. Han holdt mig tæt ind til sig. Jeg var glad, fordi jeg havde ham. Han var min Teddybear. Ikke fordi han var tyk. Han var bare dejlig.

***

Jeg tegnede stjerner overalt på mit matematikhæfte. Jeg viskede de grimme ud, så det lignede, at jeg tegnede pænt. Jeg vidste ikke engang, hvilken side vi var på, og vi havde været i gang med den side i over 1 time. Så det ville være akavet, hvis jeg ikke vidste, hvor vi var noget til.

"Lucy?" Spurgte min lærer og kiggede ned i sin bog. Jeg svarede ikke. Jeg kiggede op på hende og betragede hende. Hun havde virkelig et sæt tøj, som man forstiller sig lærer har på. Stram blå nederdel, hvid skjorte og en blå jakke der passede perfekt til nederdelen. Hun havde bølger i sit grå hår og nogle alt for store briller på. Der skulle intet til for, at de faldt ned på gulvet.

"Lucy kan du svaret på opgave 5B?" Spurgte hun og så ned på mit bord.

"Har du ikke engang slået op i din bog?" Spurgte hun og sukkede.. Hendes tanker var nok: Hun bliver aldrig til noget. 

"Jeg vidste ikke hvilken side", oplyste jeg og trak på mine skuldre.

"Det er ikke en undskyldning" sagde hun og så surt på mig.

"Side 55" sagde hun og så på mig, mens jeg bladrede i min bog. Jeg sad og kiggede dybt koncentreret ned i min bog for at finde det rigtige sidetal, så jeg ikke lagde mærke til noget. Jack og hans guys kom ind i klassen. Frøken Hall blev forvirret over, at de bare gik ind.

"Gå ud lige ud!" sagde hun og pegede på døren. Hun var nervøs, kunne man høre på hendes rystende stemme.

"Tag en slapper" sagde Jack og gav hende en smøger i munden på hende. Hun gjorde ingen modstand. Hun rystede som en chihuahua. Han tænde den med hans gule lighter og duftede til røgen, der kom ud ad den. Han gik langsomme skridt hen til mig. Han havde masser af tid. Jeg blinkede med mine øjne af skræk, som jeg altid gjorde. Jeg var skide bange.

"Hey Bambi" sagde han og satte sine hænder på bordet, sådan at han stod bøjet over bordet. Jeg sagde ikke et ord. 

"Jeg har set dit vindue er smadret", sagde han og tog sine mørke solbriller halvt af.

"Ja det var ligsom dig, der smadrede det", sagde jeg og krydsede mine arme. Jeg så ovre på uret. Jeg ville ikke se på hans klamme ansigt, der sikkert sendte mig et pedofilsk smil. Han tog en blyant i mit pinalhus og begyndte at skrive på mit bord. Da han var færdig, rejste han sig op for at stå. 

"Vi ses" sagde han og tog sine solbriller på igen. 

Da han gik forbi mig, kyssede han mig på kinden. Han kunne lige så godt haft slikket mig på kinden. Det var nemlig et vådt kys og det var ækelt.  Han smækkede døren i og forlod derved lokalet. Frøken Hall spyttede cigareten ud ad vinduet, så den landede i en vandpyt. Alle for hen til mit bord for at se, hvad han havde skrevet. Jeg sank en klump. Der stod:

Til den udvalgte

Ved 7-eleven kl. 23 i morgen!

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...