Den sidste sommer.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
"Når jeg lukker mine øjne, og tænker tilbage på mit liv, sådan som det var for bare et år siden. Så er det svært virkelig at tro at jeg er den samme..." Da den 16 årige Monikas forældre omkommer i en bilulykke, vendes der op og ned på hendes liv, gamle hemmeligheder kommer frem i lyset, og Monika må erkende at hendes liv måske slet ikke er så normalt som hun først troede. Hvorfor har hun det nogle gange som om at hun har levet før? Hvordan kan det gå til at hun finder et skjult loft i familiens hus? Hvem er denne Helena, der dukker op og mener at kunne hjælpe Monika? Hvad sker der i det heletaget i hendes liv?

0Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

2. Ulykken

Fortiden

"Er vi der snart?" Jeg lænede hovedet tilbage mod nakkestøtten på mit sæde. Vi sad i vores bil på vej til tivoli. Jeg hadede at køre i bil, jeg hadede det virkelig meget. "Hvis du syntes at 40 min, er snart..." Svarede min mor og rettede på gps'en. Hun vendte sig så om i sædet og så på mig der sad alene på bagsædet. Hun sendte mig et smil som jeg ignorerede. Jeg himlede med øjnene og tog min iphone frem. "Du ved godt at det ikke hjælper at spille, når man er køre syg -ikke?" Min far så på mig i bakspejlet. Han havde selvfølgelig ret, men det var ikke ligefrem noget jeg ville indrømme. Jeg himlede atter med øjnene og fandt et par høretelefoner frem. "Jeg har heller ikke tænkt mig at spille!" Okay det havde jeg faktisk, men jeg mente at det var en god idé at holde mig gode venner med min far. Jeg ville jo gerne have en til at betale, for en mobil reperration, eller sådan noget andet vigtigt! Jeg sukkede og så ud ad vinduet. verden susede bare forbi, som en masse farver. Jeg satte mine høretelefoner i ørene men satte ikke noget musik på, jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde vist ikke lyst til at høre musik. Jeg kan ikke rigtigt huske det der skete, det gik så hurtigt, et eller andet ramte vores bil, så væltede den og rullede rundt, forruden knustes og så blev alt sort...

 

~*~

Tak, til alle der har læst min historie, jeg vil bare gerne vide om der overhovedet er nogle, der vil læse det her. For hvis ikke er der ingen  grund til at jeg bruger min tid på det. Jeg undskylder for et kort kapitel men det bliver det nok i starten...

 

~Andrea

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...