The last call[Harry Styles]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2015
  • Status: Igang
Kan det virkelig være rigtig, mig Cassidy Love har fået en rigtig kæreste. Det er jo helt utroligt, jeg har aldrig nogensinde haft en kæreste. Det er var nogle af de sidste ord der blev skrevet i Cassidy Love's dagbog inden hun forsvandt. Der er ingen der ved hvor Cassidy befinder sig, eller hvorvidt hun er død eller levende. Men den eneste der ved det er Harry Styles, hendes kæreste.

7Likes
4Kommentarer
580Visninger
AA

6. kapitel 4 paparazzi

Nialls synsvinkel:

"Jeg kan ikke hjælpe dig" råbte jeg "jo du kan" sagde Harry "fat det nu, det kan jeg ikke" råbte jeg meget højt "hvorfor gider du ikke hjælpe mig? Jeg har faktisk brug for hjælp" råbte Harry "fordi, jeg gider ikke hjælpe dig, og du kan godt finde en anden der kan hjælpe dig" råbte jeg.


Jeg blevet meget træt af at Harry altid skulle bruge min hjælp, nu må han snart lære det, den svekling. Jeg begynder at gå mod døren, men så tager Perrie fat i mig, men hun siger ikke hun kigger bare på mig med et trist blik, det er som om hun vil sige noget, men ikke kan. Jeg skynder mig væk, jeg åbner døren så hårdt så muligt og smækker den så hårdt så muligt. Løbende imod mig kommer Claire, men hun ser vred ud, rigtig vred. Slam!! En lussing lige på kinden, faktisk meget hårdt.


"Hvad fanden tænker du på?" råbte Claire "hvad mener du?" spurgte jeg "du ved godt hvad jeg taler om" sagde Claire surt "nej det gør jeg ikke" råbte jeg "du f****** har fortalt vi er kærester til pressen" råbte hun "hvad...." Sagde jeg fortvivlet "du ved godt hvad jeg taler om" råbte hun "nej det ved jeg altså ikke, jeg har ikke sagt noget til pressen om noget eller nogle" råbte jeg.


Jeg kunne mærke tårerne presse sig op gennem min hals, det var ikke rart. Jeg følte jeg havde gjordt et eller andet slemt, men jeg kan ikke komme i tanke om noget. F*** hvem har fortalt det, til pressen det er jo heller ikke godt for mig, nu bliver alle fansene sure, og der vil sikkert komme så mange haters og de vil sende dødstrusler til Claire, det er bare det værste at de vil sende dødstrusler og alle mulige hates og nogle der vil følge hende for altid.


"Hvem er det så?" Råbte hun "det ved jeg da ikke" råbte jeg tilbage "nårh...okay så undskyld, det var ikke min mening at blive så vred på dig, jeg skal fremover finde beviser først, undskyld" sagde hun " det okay skat" sagde "elsker du mig stadig?" spurgte hun "hvorfor skulle jeg ikke elske en der er smuk som rosen, en som har personlighed en løve, det kan man ikke lade være med at elske" erklærede jeg "virkelig" sagde hun overvældende "ja virkelig" sagde jeg.


Cassidys synsvinkel:

"Stop det, det gør ondt, fjern dig fra mig"


Claires synsvinkel:

Paparazzierne står uden får i store mængder, den person der gjorde, har virkelig en haft en god grund til at gøre det den har. Det har ændret mit liv for altid, de vil nu forfølge mig alle år alle dage alle timer og alle sekunder jeg er i live. Jeg hader den person der har gjordt det så meget at jeg vil slå denne person ihjel. Nu tager jeg det store skridt at gå over til Harry, selvom jeg ikke har lyst til det men jeg skal, han skulle "spørge mig" og et eller andet "vigtigt".


"Claire er det rigtigt?" "Hvor lang tid har det stået på?" "Hvordan kendte i hinanden" spurgte alle journalisterne på engang "jeg gider f***** ikke mere det her, lad mig have et privat liv" råbte jeg, men de blev bare ved.


Jeg gik ligeså langsomt ned fra trappen, imens alle journalisterne tog billeder med deres kamera og stillede mig en masse spørgsmål, men jeg forblev i tavshed, fuldstændig stille. Jeg fandt frem til nøglerne i min taske, rystende låste jeg bilen. Jeg åbnede bildøren satte mig ind, og slog den hårdt i. Jeg kunne ikke komme hurtig nok væk fra mit hus, jeg skulle bare hen til Harry, det er ikke så slemt du skal nok klare det. Jeg kiggede bagud, alle paparazzierne var løbet efter bilen, f*** hvor scary, jeg sætter foden på speederen og kørte får fuld fart, og mere end jeg overhovedet måtte køre. Jeg skulle bare over til Harry, paparazzierne skulle ikke se jeg græd.


Harrys synsvinkel:

Jeg ventede bare på at Claire skulle komme, jeg hørte en bildør smække og en låge gå op. Claire smækkede hoveddøren i med et smæk, og der kom tårerne som forventet, jeg vidste at tårerne en dag. Jeg rejste mig fra kontorstolen, og gik ned af trappen og så Claire sidde på bænken, med hovedet ned i nederdelen, stortudende.


"Hvad er der galt Claire?" Spurgte jeg "det ved du da godt din botnakke" græd hun "nej det ved jeg faktisk ikke" grinede jeg "hvorfor griner? Det virker som om du godt ved det" vrissede hun "ja jeg vidste det godt, æhm sådan nogle billeder er jo hurtigere ude en jeg når at tælle til ti" grinede jeg "BILLEDER" råbte hun "nårh ja så var der også nogle billeder af jeg to der stod og kyssede også var det også på forsiden" grinede jeg "jeg hader dig Harry, det er din skyld at det er der og at jeg er så ked af det" råbte hun. Smækkede døren og kørte væk med en strøm af paparazzierne bag sig.


Jeg er så træt af Claire, hun tror at hun kan alt og ved alt det driver mig til vanvid. Jeg skal snart til afhøring igen, ved den lorte politimand, der besvimer hver gang hun ser mig, ikke fedt. Det eneste jeg har brug for er at snakke med Louis, min bedste ven. Jeg taster nummeret ind, og tager telefonen op til øret og hører Louis dovne stemme, svare mig.


"Hvad er der Styles?" Spurgte Louis dovent "problem" svarede jeg "hvad for et problem" sukkede Louis "kan jeg godt komme over til dig, jeg er bange for at telefonselskabet lytter efter."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...