Life as a Demon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
Adrian & Cam er i fuld gang med en mission. De har fået udleveret en liste over 4 mennesker som de skal have dræbt, hvilket får dem ud i svære situationer. Men da Cam forsvinder og en mystisk pige træder frem i lyset, vender det op og ned i sagerne. Den mystiske pige kender til Adrians ukendte fortid. Vil Adrians mission lykkes? Kommer der nye sandheder på bordet? Læs historien og find ud af det. :3

5Likes
7Kommentarer
287Visninger
AA

2. The first offer

Adrians Synsvinkel;

Jeg skyllede resterne af blodet af min mund. Jeg havde stadig kniven knugende den i hånden. Månen stod lysende på himlen, mine øjne ændrede farve til glødende rød. Jeg trak frisk luft ind i mine lunger. Luce havde intet med sagen at gøre, men jeg var nødt til at dræbe hende, hun var øjenvidne til mit mord på Casper.

Jeg kunne næppe vende tilbage til himlen, især ikke med Cam på slæb

***

"Haha, fedt!" Måbede Cam.

"Jeg forstår dig ikke Cam, det er ikke sjovt at dræbe folk.." Sagde jeg afværgende.

"Hver sin smag" begyndte han flabet.

-Cam var min bedste ven, vi arbejder begge for satan. Eftersom jeg havde forrådt englene i himlen. Nu har har du sikkert allerede regnet ud at vi ikke er helt almindelige, ikke? Og der har du helt ret, vi er dæmoner, hvilket jeg ikke personligt er særlig glad for. Jeg har haft en meget svær fortid som jeg ikke kender så meget til.

"Har du forsvindingsposen?" Spurgte Cam utålmodigt. "Jaja, Cam, jeg har den her" jeg smed posen over til ham i håb om at han holdt kæften lukket, succes. Og så sandelig fik han travl med at smide Luces afdøde lig i posen. Jeg rullede med øjnene og lod mine sorte pjuskede vinger vokse ud. Jeg lettede nogle centimeter over jorden.

"Hva fan.." Skræppede Cam, posen havde skrumpet sig sammen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. "Stop det, kom dog og hjælp mig for helvede" befalede han med en pjevset stemme, som kun fik mig til at grine endnu mere hysterisk.

Jeg satte fødderne på jorden igen og trissede hen til Cam, der stod og fumlede med posen. Jeg trak liget op på skulderen og hev posen ud af hænderne på Cam. "-Hey.." Lød det fra ham, inden han fik talt færdig havde jeg proppet Luces livløse krop ned i posen.

"Og sådan skal det gøres." Sagde jeg, mens jeg børstede noget støv af hænderne. Han stod og surmulede, satte armene over kors og begyndte at mumle lidt for sig selv. Jeg rullede øjne af ham og fløj ud mod horisonten. Cam lod sine spidse vinger vokse ud og satte af efter mig.

***

Mange tak for du læste med, dette er en af mine første historier jeg har skrevet. Håber du kunne lide den, skriv gerne om jeg skal lave videre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...