My Life as Ally

Den 18 årige Ally har sin egen youtube kanal. Hun er rimelig populær og arbjeder med daily volgs hver dag. Ally har omkring 1.million subscribers på sin kanal. Men da Ally en dag bliver ringet op af et ukendt nummer og tilbyder Ally om at filme dem til en ny film, takker Ally ja. - Ally er ikke just vild med dette "Fabelagtige" Boyband- men jo tættere hun kommer på drengene, jo større gror hendes tro og kærlighed til dem.

9Likes
5Kommentarer
2388Visninger
AA

5. Meeting The Boys.

Tess og jeg sad og kiggede på hinaden et øjeblik. Jeg sad stadig i sengen, i mine pyjamas bukser, og en halv løs tshirt.

Pludselig blev Tess øjne meget store og hun brød ud i et gisp. Hun slog hænderne op for munden. Jeg rullede med øjnene, og hev min kuffert ud under sengen. " Hvad nu" sagde jeg mens jeg små grinede. Jeg hev en rød skjorte op af kufferten, et par sorte stramme jeans, en hvid tshirt, og min ynglings sko. Jeg klædte om, mens Tess begyndte at snakke.

"Hvad nu hvis...." sagde hun og stoppede. "jaaaaaer?" mumlede jeg og så på hende, da jeg hader når folk stopper midt i en sætning.

Hendes øjne blev endnu større en de var før.

"Hvad nu hvis at Paul tager os med ud for at møde One Direction..?!!!"

jublede hun nærmest og tog sig til hjertet, mens hun smed sig baglens ned på sengen. Jeg fnøs. "Hvis det er det vi skal, vil du så ikke love mig en ting?" sagde jeg mens jeg tog mine sko på. Tess satte sig op i sengen og så på mig. " sig frem" mumlede hun, mens hun snurrede sit lange prinesse hår op i en knold. Jeg satte mit hår op i en hestehale, og kiggede mig over skulderen mens jeg sagde. "Please lad vær at flippe ud". Jeg trak min sorte læder jakke på, og vendte mig mod Tess, som ikke engang var klædt på endnu.

"Det kan jeg ikke love" sagde hun med det største smil, og et lille blink. Jeg smilede. Det var typisk Tess. Det var overhovede ikke fordi jeg havde noget imod One Direction.. Men de irriterede mig bare lidt. Det gik mig lidt på, at alle elskede dem, og værtsatte dem så meget. Al den opmærksomhed. Nu skulle jeg selvfølgelig ikke brokke mig da jeg selv havde fans, og at jeg selv blev stoppet på gaden for at få taget et billede, eller ´for at skrive en autograf.. Men alligevel... Jeg ved ikke hvad det helt præcis var.. men de irriterede mig bare en smule.

Da Tess endelig var hoppet i en sort kjole, drev vi ud af døren, og bevægede os ned imod lobbyen. Vi gik ned af den store trappe, og forenden af trappen stod Paul. Paul i solbriller og Jakkesæt. Paul der kendte Drengene ud og ind. Paul der virkede streng, men så venlig ud. Jeg rystede tankerne af mig, og besluttede mig for at opføre mig pænt og ordenligt.

"piger.." Sagde Paul med et lille smil, jeg smilede igen. "Paul.." sagde jeg og nikkede til ham, Og sammen gik vi ud til Bilen. Det var igen en Limosine. Den her var bare større, og sort- hvorpå at den vi blev hentet i i går havde været mindre og creme hvid.

Tess sad cleaned op af mig, i bilen. Jeg blev ved at få øjenkontakt med Paul i bilen. Han sagde ikke meget, og da akavet stilhed er noget der irriterer mig forfærdeligt, besluttede jeg mig for at tage et skridt og bryde tavsheden. "Paul..?" sagde Jeg med min fine lille stemme, og rømmede mig, da jeg følte en tudse i halsen. Han kiggede i bakspejlet, og nikkede, mens hans samtidig var forkuseret på vejen.

"Ally?" sagde han, og stirrede ud af forruden, mens han et par gange mødte mit blik.

Jeg stirrede ud af vinduet da vi kørte forbi London Eye, og var meget facineret, men da Paul rømmede sig, kom jeg hurtigt tilbage til samtalen igen.  " hvor er vi på vej hen.. kan du sige noget om det?" sagde jeg med et fast blik. Paul så mig direkte i øjnene i bakspejlet.

"Ja se.. det er en vigtig overraskelse, da du skal arbejde for os.. så jeg vil helst ikke afslører for meget" sagde Paul. Jeg satte mig tilbage i sædet, med krydsede arme, og var halv skuffet over svaret. Jeg hadede overraskelser. Tess puffede til mig. " smil Ally!.. i dag skal være en god dag". Jeg nikkede og kiggede på hende, og så smilede jeg. Tess havde været min bedste veninde siden 1. klasse, og hun havde aldrig svigtet mig, og kunne derfor også altid få et smil frem på min mund.

Efter vi havde kørt i noget tid, holdt bilen endelig stille, og jeg sprang ud af bilen- langt før den andre af ren spændthed.

Jeg befandt mig foran en kæmpe glasbygning. "skal vi derind?" sagde jeg og så på Paul, da han kom op på siden af mig. Han nikkede, og uden at sige noget begav vi os alle ind i bygningen.

Vi gik ned af en lang lang gang, længere end den gang hjemme hos Tess.

Jeg gik uden at sige en lyd. Stedet var fantastisk smukt. Der var glas overalt, og solen skinnede ind igennem ruderne, og blændede mine øjne, jeg lukkede dem og smilede.

Da jeg åbnede øjnene igen, var vi stoppet. Paul så sig omkring.

"Vent her" sagde han og så forsvandt han rundt om hjørnet.

 

Jeg gik i cirkler. Tiden gik irriterende langsomt. Jeg gled ned af væggen, og landende med et bump på min bagdel.

"åhhhhhh! hvad skal der ske" mumlede jeg og gemte mit ansigt bag mine hænder.

Tess slendrede rundt og så på en masse billeder der hang på vægen af One Direction.

jeg sukkede igen, og så op. Tess var tryllebundet af de der billeder. Pludselig så jeg en dør for enden af gangen, og da jeg ikke gad og sidde her og kugge lurer, så rejste jeg mig op, og gik hen imod døren.

Tess løb efter mig. Hun tog fat i min arm. " Hvor skal du hen... Paul sagde vi skulle vente her? vi kan ikke bare gå"

sagde hun og så fortvivlet ud.

Jeg blinkede til hende, og lagde armen om hende, og skubbede hende med hen imod døren for enden af gangen.

"slap nu af Tessie... ´vi skal ikke for langt væk, bare undersøge- det her smukke og mystiske sted" hviskede jeg, og sammen gik vi hen til døren.

 

Da vi stod foran den, så jeg på Tess. " er du klar?".

Hun nikkede og sendte mig et lille smil. Jeg nikkede og så på døren igen.

Jeg lagde forsigtigt min hånd på håndtaget, og trykkede det ned. Met et gik døren stille op, og jeg skubbede den til siden. Jeg tabte min kæbe da jeg så det syn der mødte mig.

det rum vi var kommet ind i, var det rene luksus. alle møblerne skinnede så rent, og smukt. Der var lysekroner i loftet, hvide læder sofaer, der vare enda en bar, med sorte barstole.

"woooow hvad er det her for et sted" mumlede Tess og snurrede rundt om sig selv. Det samme gjorde jeg, for jeg var helt målløs. "Det ved jeg virkelig ikke.. Men det må være en drøm"  sagde jeg.

Jeg så hen på den ret så tiltrækkende bar, og pludselig fik jeg lyst til at mixe en drink.

Jeg gik over bag baren, og lod min hånflade glide hen over den blanke glas plade.

Jeg satte mig på hug, for at se på alle de forskellige flasker og glas. Jeg hørte pludselig Tess sukke meget højt, og en smækken af en dør- men jeg lod som ingenting  "Skal jeg mixe en lille drink til dig?.. Uhhh jeg kan lave en filur til dig" Mumlede jeg med gejst i min stemme, jeg blev nærmest helt opslugt af min egen lille verden hernede bag baren. Jeg kunne hører at der blev trukket n stol ud, og nogen satte sig på den. "Det lyder sørme lækkert.. det vil jeg glæde mig til". lød en dyb stemme, jeg blev så forskrækket at jeg bankede hoved op i bordet, og samtidig rejste mig op med et sét.

Jeg var helt svimmel og kuldret i hoved da jeg kom på benene. Jeg kunne til at starte med ikke se hvem der sad foran mig, men en ting var sikkert... dét var ikke Tess.

Jeg gned mine øjne, og kom tilbage til virkeligheden. Jeg kunne straks kende ham, nu da jeg kunne se ham ordenligt.

En fyr man ikke tager fejl af.- Mørke krøller, store grønne øjne, slank, og velklædt - i Tshirt og Blazer.

Mr. Harry Styles. Han sad bare der og smilede til mig, jeg lod mig ikke smigre af ham, men tog mig til hoved da det stadig dunkede efter slaget. Han rejste sig fra stolen, og uden jeg nåede at tælle til 5. stod han ved min side.

"Uhha er du okay.. det var da vist noget af et slag du fik dig der.. vil du ha mig til at kigge på det?" sagde han med sin mørke halv hæse stemme. Han skulle til at ligge en hånd på mit hoved, men jeg rystede på hoved og viftede hans hånd væk. " Jeg har det fint okay?" mumlede jeg halv irriteret. Jeg kiggede hen på Tess, der sad i en af læddersofaerne, ´hvor hun havde overfaldet resten af gruppen, af One Direction. Jeg sukkede, og mærkede at Harry stadig kiggede på mig. Jeg så på ham. Hans øjne funklede.

"Hvad er der?" sagde jeg. " Hvad hedder du ?" mumlede han med et smil der strålede af selvtillid.

"Ally" sagde jeg koldt og så væk. Jeg havde aldrig været interreseret i nogen af drengene, så hvorfor jeg være det nu?.

Harry smilede, og følte sig tiltrukket af min stædighed. "Nej dit fulde navn.. hvad er dit fulde navn?" spurgte han igen.

Jeg rystede på hovede. "Allison Marina Shcimdt" sagde jeg og så på ham. Han smilede. " tilfreds?" sagde jeg igen.

Han så på mig, og denne gang var smilet bredere end nogensinde. " Meget tilfreds" sagde han.

Jeg kiggede på Harry, for et sekund. Han funklede, eller hans øjne funklede, og hans blik var kun rettet på mig. Han smilede til mig, men jeg så bare væk.

Pludselig brasede Paul ind af døren. Han gik med bratte skridt, hurtigt men elegant.

Han klappede i hænderne, og alle fik hans opmærksomhed. "Drenge, Pige-børn, vi samles" sagde han med en klar og lidt halv stram tone. Jeg rettede ryggen, og flyttede mig fra Harry Styles, og gik med faste skridt over til Paul, og stillede mig målrettet ved siden af Paul. Tess kom slæbende, på Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne, og Louis Tomlinson. Jeg nævnte deres navne inde i mit hoved, og det gibbede i mig da jeg fandt ud af at jeg kunne alle navnene på drengene.

Da vi alle stod i en rund cirkel, rundt om Paul, kom Harry også over til os, og møvede sig ind i kredsen.

"Drenge!.. lyt godt efter.... vi skal i gang med vores nye film, og da vi vores kære Kamera-mand er fraværende, har vi jo haft brug for en ny, der kan arbejde for os....derfor har jeg researchet lidt, og jeg fandt frem til denne unge dame.." Sagde Paul og lagde en hånd på min skulder. Jeg gispede.

" dette er vores nuværende hårdt arbejdende Kamera-Mand.. Allison Marina Shcimdt... hendes evne til at bruge et kamera er fantastisk, så jeg ringede til Allison, og bad hende om at komme og arbejde for os...hun takkede ja tak, og nu står hun her i dag.. hvor herligt ikke sandt?... så Boys.... tag godt imod hende" sagde Paul.

 

Der var stille, men hurtigt efter kom drengene hen til mig, og hilste venligt på mig.

Den lille lyshårede gut, Niall- var især en charmetrold.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...