Bogens inferno

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Igang
"Kommer du til denne verden er du fanget, skal du vide. Ak og ve, om du vil væk. Fanget er du, sammen med resten af os! Hah! Døden skal du lide. Skæbnen komme efter dig! Aldrig skal du kunne sove roligt om natten mer'!" Sådan lød beskeden til den dengang 17 årige Monique. Hun havde egentlig et meget normalt liv, indtil hun fandt DEN... Monique bor i et helt normalt villakvarter, i Bristol. Hun går i en helt alm. High School.

3Likes
7Kommentarer
230Visninger

2. Morgen

En alarm ringer, og jeg slår øjnene op. Det er helt mørkt, bortset fra det lys, der kommer fra min mobil. 

Endnu et ring. 

Orh! Hader og blive vækket på denne måde! Jeg er ikke morgenmenneske, derfor ligger jeg mig ned igen, og lukker øjnene. Men, nej. Lyden bliver ved, og ved, og ved. Til sidst kan jeg bare ikke klare det mere, og jeg fægter, med lukkede øjne, efter mobilen. I stedet for at gribe fadt i den, skubber jeg den på gulvet. Great. Lorte morgen. Lorte telefon.

Jeg ruller langsomt hen til sengekanten, lidt for langt, og lander hårdt på gulvet. LORTE gulv.

Alarmen ringer igen. Lorte alarm.

Jeg tager mig sammen, og rejser mig, langsomt og sløvt. Jeg kommer dovent på benene, og bukker mig ned for at samle mobilen op, og griber fat i den. Da jeg har et godt tag i mobilen, slukker jeg den irriterende alarm, ved at føre fingeren fra den ene side af den sorte skærm til den anden. Altså helt sort er skærmen jo ikke, den er oplyst, men med et sort layout. Coveret er også sort. Sort er bare min farve, den der beskriver mig, ja, jeg er sort. Indeni.. Alligevel, udgiver jeg mig for at være lys. Alt ved mig er lyst, bortset fra mine øjne, mit hår, og ja, mig. Jeg smiler altid, og er positiv, jeg går i lyst tøj, jeg ejer næsten ikke noget sort, mit værelse er totalt lyst, kæmpe lampe, kæmpe vinduer, med lyse gardiner, lys seng, røde vægge, lyse trægulve. Alt. 

Jeg kaster et kort blik ud ad vinduet, mørkt. Stadig, mørkt. Jeg vidste jeg skulle have set vejrudsigten, men nu må jeg jo bare gætte mig til vejret. Hvordan var det i går? Solrigt, arh. Kan bedre lide vinter og sne, men der er ikke noget at gøre. Jeg krydser værelset, stopper ved skabet, og går i gang. Hmm.. jeg skal se varm og lækker ud, ikke sort. Hvad med den lyserøde top derovre? Nej, for lyserød. Hvad med den blå med blonder? Nej, for blondet. Nu ved jeg det! Den creme farvede top, med tynde stropper, og blonder, ikke for mange, ikke for få. Den er perfekt! Og som en bonus, er den så tynd, at jeg skal have en sort top indenunder. 

Så er det bare til bukserne, eller nærmere, shortsne. Jeg valgte et par basic, cowboy farvet cow(girl)boy shorts, med det yderste af en lomme, stikkende ud forneden. Jeg tager ingen sokker på, det har man "bare" ikke i sandaler, selvom jeg vil, er det bare ikke noget man har, det er forkert.

Da jeg er tilfreds med mit tøj, og har rettet lidt på det, går jeg hen til spejlet, i mit - lyse - sminkebord. Jeg sidder mig, på min - lyse - bløde stol, og tager min - lyse - hårbørste frem, fra en skuffe. Jeg begynder at rede mit - mørke! - hår, mens jeg kigger mig selv i mine - mørke - øjne. Mit hår og øjne, er faktisk mere chokoladefarvet, end mørkt. Pokkers..

Jeg bruger ikke makeup, eller rettere, meget makeup. Jeg bruger lidt sort mascara, og lidt sort eyeliner.

Det er en lille smule af mig.

"Der er morgenmad!" synger min mor, ud fra samtaleanlægget i gangen. 

Endelig! Morgenmad! Min mor laver altid, alt muligt lækkert. Gad vide hvad det bliver i dag? Kun en måde at finde ud ad det på!

Jeg stryger ud gennem den hvide dør, hen ad den mørke gang, ned ad en gamle, mørke trætrappe, igennem entreen, ind i stuen, igennem de franskedøre ind til spisestuen, aka køkkenet.

"Det var hurtigt," min mor kigger på mig, med løftet øjenbryn og korslagte arme. "Hvad er der los?" hun kigger, om muligt, endnu alvorligere på mig.

"Hvad? Ikke noget. Jeg er bare sulten," jeg tvinger et smil frem, uh ja, min mor gør mig bare SÅ glad! Sarkasme længe leve! 

"Jaja, du trænger vist også til en løbetur...eller to," hun giver mig elevatorblikket. "Nåh, men lad os spise," hun vender sig om, og henter maden, fra det mørke, granit køkkenbord. 

Jo, min mor holder sig ikke tilbage, lægger ikke skjul på noget, hun er sig selv. Derfor er hun ond og mørk, til gengæld laver hun god mad. Desuden er jeg ligeglad med hvad hun siger - er jeg ikke? -, jeg ved at jeg i forvejen ligger i den lave ende, med vægt. Så det hun siger, ved jeg, er forkert, jeg er ikke tyk. Alligevel løber jeg hver dag. 

Jeg sidder mig til bords, da min mor kommer med en skinke og bacon omelet, hun sidder den foran mig, og henter bagefter en til sig selv.

Først da hun har sat sig, begynder jeg. Omeletten, er perfekt. Lækker gylden, og smager himmelsk! Bacon og skinke, mums!

"Pas nu på, du ikke grovæder!" siger min mor, irettesættende. Grrr.. Jeg bliver en "smule" irriteret, men begynder så, alligevel, at tage mindre biddere.

Da jeg, endelig, er færdig, siger jeg, tak for mad, og tager min tallerken, og bestik, med mig, og sætter det i opvaskemaskinen. Derefter er det bare at blive færdig til skolen. Jeg kaster et blik over mod uret, 07:23. Masser af tid, men nu hurtigere, jeg er ude, des bedre. 

Jeg sætter kursen mod det "lille" badeværelse, da det store, er min mors, om morgnen. Min far ligger sikkert stadig og sover, ellers er han ude.

Da jeg når det lyse, badeværelse, med marmorfliserne, glider jeg uheldigvis over det lyserøde, plys tæppe. Bam! Lige ned på fliserne. Lorte tæppe!

Jeg kommer vaklende på benene, og ser desværre at jeg har fået en skramme, knæet. Pokkers! Heldigvis, var der ikke gået nok hul, til at det bløder. Kun en lille skramme. Puha.. 

Da jeg havde betragtet skrammen lidt, kom jeg til mig selv, og tog min tandbørste frem. Den er ikke elektrisk, bare normal. 

Jeg putter tandpasta på, bare alm. uden smag, og begynder børstningen. Jeg børster, 10 sek. på hver side af hver tand, det er ca. 9 minutters tænderbørstning. Det er hvad der skal til, og det er sundt.

Da jeg er færdig, skyller jeg håndvasken, og smutter ud. Jeg går ud i entreen, til min taske, og sko. Min taske er allerede pakket, det har den været siden i går. Det er bare en alm. håndtaske, med en mascara, eyeliner, pung, og mundspray i.

Min mobil! Den mangler! 

Jeg spurter hurtigt igennem rummene, uden rigtigt at lægge mærke til omgivelserne, jeg løber op ad trappen, og hen ad gangen. Stopper kort og lytter.. Nej, far er ikke hjemme, så ville han have råbt, at jeg skulle holde op med at larme. Jeg får en underlig følelse indeni, men løber alligevel videre, ind på mit værelse. Griber mobilen fra natbordet, og spurter ned igen.

Da jeg er nede i entreen igen, putter jeg mobilen i tasken, snupper min sorte læderjakke - endnu en stump personlighed - , tager min søde, sandfarvede sandaler på, med kilehæl, jeg spænder remmene på sandalerne, griber tasken, og åbner den hvide dør. Jeg kaster et blik bagud, for at se om jeg har glemt noget, det eneste mine øjne se, er det kolde, hvide stengulv. Jeg smiler tilfreds, man kan ligeså godt putte facaden på, hjemmefra.

"Farvel mor! Du må have en god dag!" råber jeg. Høflighed - fra min side - er højeste prioritet, efter min mors mening. Hun ulejliger sig ikke engang til at svare, men det skal jeg, hvis hun snakker til mig.

Jeg tager det første skridt ud ad døren, lukker den forsigtigt, og fortsætter ned ad grusindkørslen. Jeg kigger rundt, og beundrer  de mørke træer, vi - gartneren - har i den lille have, stensætningen og chokoladeblomsterne. Blomsterne er enten helt sorte, eller bodorøde. Jeg passerer et sted, med ca. 17 chokoladeblomster, og plukker én. Mor kan også meget bedre lide ligetal.

Jeg tager en dyp "indsnusning" til blomsten, og den dejlige kakao/chokoladelugt, fylder mine næseborer.

 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Hvad synes i om Monique indtil videre? Kan i fornemme hendes rigtige personlighed? Hvordan tror i hendes mor, og far er? Giv gerne jeres mening, og gæt :) Hvis i vil se det tøj, jeg har beskrevet, så skriv det lige i kommentaren :)

Knus ESS 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...