De ødelagte minder

Alt var som før. Mor på arbejde, far i supermarket og mig og Sofia i skole. Lige bortset fra én dag, den dag hvor vi blev evakueret for vores hjem nær Romania floden. Der ændrede alt sig, og der var ikke meget at komme efter.. Jeg samlede et gammelt og vådt billed op af min døde tante Hellen, hun var digter og det ville ikke undre mig hvis hun allerede havde fornemmet dét her.

0Likes
1Kommentarer
160Visninger

2. S+S?

Da det endelig ringede ud længtes jeg efter at forsvinde, også er der også det med at min fysik lærer har været efter mig mindst hundrede gange. Jeg havde stadig en mærkelig knude i maven og havde virkelig lyst til at snakke. Så derfor besluttede jeg mig for at tale med Sofia, men hun var allerede gået. Jeg var muggen resten af dagen og Sofia viste sig slet ikke..Til sidst blev jeg nød til at gribe fat i hende og sige undskyld. Hun gjorde tydeligvis modstand og det var også nemt at se at hun prøvet at undgå øjenkontakt og alt det. Til sidst blev jeg nød til at råbe undskyld, og dermed forsvandt hun også ind på værelset. Jeg havde det elendigt og kunne over hoved ikke sove. Jeg havde det som om jeg havde slugt et ton sten, og var ved at blive kvalt. Men det var endnu værre næste morgen da jeg skulle op. Mine øjne var røde, mit hår var uldent og jeg var vågnede mindst ti gange på grund af mareridt. Kort sagt JEG var færdig. Men til sidst besluttede jeg alligevel at stå op. Min mor kiggede forarvet på mig og så hel stum ud. Men jeg var i dårlig humør og havde ikke lyst til at snakke, i hvert fald ikke med hende.. Men alligevel gjorde det mig irretreret at hun slet ikke spurgte ind til det. Men det klarede jeg jo ganske udmærket, for da jeg tabte mælken og det væltede ud på gulvet kom hun straks over og begyndte at skælde mig ud og så begyndte "ansvars talen" nået om teenagere og deres dårlige evne til at passe på. Nu var jeg gået fra gul til rød! Det var jo ikke meningen. Men da jeg ville forklare nægtede hun bare, og tvang mig i stedet til at ryde-op. Så jeg besluttede at glemme morgenmaden og tage direkte i skole, selvom at skolebussen først ville komme senere. Jeg tvang mig ned i skoene også i jakken og ellers var det bare med at komme væk. Væk for alt! Jeg skyndte mig op på min hvide og lidt slidte sommer cykel der endelig var lidt for lille. Jeg kørte afsted uden at se mig tilbage. Mine tanker var et helt andet sted hele vejen til skole, så jeg kom måske til at køre få ting ned. Jeg lagde min cykel i udkanten af vejen og løb ind. Der var dejlig varmt og rat at være især uden de mange lærer og elever der plejer fumle rundt netop på disse gange. Jeg tog mig sammen til at ringe til Sofia men hun tog den ikke. Jeg gik ind i klassen, bare for at være lidt i fred. Men der var allerede optaget af..kunne det virkelig passe?? SIMON OG SOFIA? der stod og kyssede op af hinanden. Jeg var komplet mundlam og følte at jeg skulle besvime. Og da jeg ville gribe ud efter nået at støtte mig til faldt jeg på mit kraveben FUCK!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...