De ødelagte minder

Alt var som før. Mor på arbejde, far i supermarket og mig og Sofia i skole. Lige bortset fra én dag, den dag hvor vi blev evakueret for vores hjem nær Romania floden. Der ændrede alt sig, og der var ikke meget at komme efter.. Jeg samlede et gammelt og vådt billed op af min døde tante Hellen, hun var digter og det ville ikke undre mig hvis hun allerede havde fornemmet dét her.

0Likes
1Kommentarer
159Visninger

1. Arbejde!

Jeg vågnede af Hektors gal, mit digitale nat-ur viste 5.59. Jeg var stadig træt. Og havde mest af alt lyst til at ligge mig igen. Men det ved alle jo, ikke fungere! Så i stedet rejste jeg mig op og gik i gang med morgen stundens pligter. I dag var mit tøj valg tilfældigt lidt ligsom aftensmaden. Sofia var allerede oppe og stod og talte i telefon i køkkenet da jeg var kommet ned. Du er tidligt oppe i dag Mia sagde hun lidt efter med en vis drilsk accent. Det kan du takke Hektor for sagde jeg kækt og himlende med øjnene. Også grinte vi begge to. Klokken blev ca. 6.45 før vi var færdige med morgen bollerne og kun kort tid efter stod mine forældre på det øverste trappe trin og og kiggede alvorligt på os. Sig mig vad er det for en larm piger? begyndte min mor mens hun begyndte at gå ned af trappen. DET VAR IKKE MIG! sagde vi begge to mens vi meget diskret pegede på hinanden. Nu var min mor nået ned af trappen, dog uden at sige nået men med et hurtigt ryst på hoved og et lille smil på læben gjorde det meget klart at hun syntes vi var barnlige. Hun gav os hurtigt et lille kram før hun satte sig ved bordet efter fuldt af min far. Også skulle der ellers ædes, for med den nye skolereform får vi nu fri klokken 16.30 også kan man virkelig blive sulten! Vi sad længe og nød de første fugles sang mens vi snakkede om vad der ville ske i løbet af dagen. Men det var meget nemt at se at Sofia var optaget af nået andet. Og da min mor også opdaget det bad hun Sofia genfortælle det, og da hun ikke kunne blev hun fornærmet og rejste sig med sin tallerken. Sofia så ud til at have lidt dårlig samvittighed. Men det har hele familien måtte stå model til i en hel uge efter som Sofia er blevet meget fraværende af et eller andet. Og i bussen på vej til skole tog jeg mig enlig sammen til at spørge. Hun virkede lidt usikker men til sidst tøvede hun bare og trak langsomt på skuldrene, og så skete det! Jeg er blevet forelsket..tror jeg. Sagde hun mens hun kiggede ned på det beskidte gulv som om intet var hent. I få sekunder var jeg fuldstændig froset det var som om at alle ord ville ud og alligevel kunne jeg ikke finde de rigtige.  Når? sagde hun lidt irretreret mens jeg stadig prøvede at finde på nået at svare. Bare glem det sagde hun og steg af bussen med en tåre løbende ned af kinden. Og selvfølgelig var jeg lige i hælende på hende. Men det var lige meget for hun ville slet ikke tale til mig. Og hver gang jeg prøvede lod hun som om nogen ringede og dermed sagde at hun blev nød til at tage den. Ups. Jeg havde det så mærkeligt at jeg ikke kunne koncentrer mig i fysik timen så jeg ente med et ton lektier! Vad sker der for Sofia? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...