Always

2 piger med samme skæbne mødes utraditionelt. En brik bliver lagt på plads og puslepillet samles. Tvillinger, samme kød og blod - uden samme barndom. To helt forskellige sjæle, bliver til en. Nye livstile bliver valgt, nye veje bliver taget. Drengene får kærligheden til at spire. Ulovlig kærlighed og kriminelle sager. Det ene føre til det andet.....

5Likes
3Kommentarer
313Visninger
AA

2. 1.

Melina's synsvinkel 
[Introduktion af Melina]

 

Jeg sad som altid på min cowboyjakke under den snoende metal trappe, der førte op til den forladte forbrik, også kaldet mit hjem - Rettere sagt, var det ikke kun mit hjem. Jeg boede der med 5 andre fyre - Harry, Zayn, Luke og Ashton. Det har altid været ret svært at komme tæt på Zayn og Harry. Det er lidt svært med Zayn... Han virker som om han har så meget at sige, men han siger aldrig noget. Han er der altid for at beskytte mig eller hjælpe mig når jeg har gjort nogle dumme ting - som  at ryge alt for meget hash, eller drikke alt for meget - men når jeg bliver "Normal" igen, lader han som intet, og forsvinder. Harry er meget ens med Zayn og følger med Zayn lige meget hvad, som om der er en usynlig snor der binder dem sammen ... Luke har altid været lidt kold i det, og hård i sit ordforråd. Ashton er den mere stille type... Han siger ikke så meget - men, man kan altid tale med ham hvis man har det skidt, for han er virkelig forstående! Men han bliver ret nemt jaloux... Jeg plejer faktisk mest at holde mig for mig selv, og leve mit eget selvstændige liv ...

 

Regnen skyllede ned. Jeg skuede mod en vandpyt, der lå foran mig. hver dråbe landede i vandet, og lyden gav stilhed i sindet. Jeg ledte efter lommen på den cowboyjakke jeg sad på. Efter at have fumlet mig frem til den, roede jeg lidt i lommen og fandt en lighter og en rød pakke cigaratter frem. Jeg skruede lidt på den blå lighter, og en flamme opstod. Jeg placerede cigaretten mellem mine læber, og satte en hånd for, så vinden ikke skulle være i vejen. Da jeg endelig fik min cigaret tændt, lage jeg pakken med smøgere og lighteren ned i lommen igen. Jeg nød hvert et sug fra cigaretten, og følte mig ret fredfuld. 

 

Da det begyndte at blive koldt, rejste jeg mig og samlede jakken op. Jeg børstede det værste snavs af den, og løb op af de mange trappetrin. Lyden fra den rustne metal trappe gav genlyd i kvarteret... Da jeg endelig var ved toppen åbnede jeg den hvide dør. Glasruden der ellers var så fin da vi huggede huset, var knust nu, og kulde og regn fløj ind. Det var ikke lige frem et luksus hus vi havde! Det var faktisk bare et stort rum, over forbrikken - som i sin tid var blevet brugt som cafeterie. Derfor var der et lille køkken henne i et af hjørnerne. Vi kunne bare ikke bruge det til noget, fordi vi ikke havde strøm .... Gulvet var af gråt beton - ligeså væggene og loftet. Vinduerne var firkanter, med 6 felter. På alle vinduerne var mindst 3 felter smadret - og ruderne var helt støvede, så man kunne næsten ikke se ud. Henne i et andet hjørne stod 4 grønne mælekasser stablet, til et bord. Vi havde fundet 2 madrasser i en contentor, og brugte dem som siddepladser, rundt om "bordet". Vi havde intet lokum, og måtte skide og tisse ude. I et andet hjørne havde vi placeret 8 støvede og snavsende madrasser, og et par gamle og hullede tæpper som vi gennem tiden havde fundet - det var "soveværelset". Det var også der de røg og tog hash. Enten der eller ved bordet ... Det var ikke så tit vi havde hash, kun et par gange om året, men når vi havde var det bare med at nyde det - så det ender altid med at vi bliver skide skæve.

 

Du undre dig nok over hvordan jeg er havnet her som 17 årig? Siden jeg var spædbarn har jeg opvokset på et børnehjem. Der har aldrig været nogle der vil have mig.... Jeg har aldrig haft venner, og har aldrig passet ind. Som 12 årig løb jeg væk fra børnehjemmet - for se det i øjnene, ingen vil adoptere et 12 årig barn! Jeg fandt sammen med de 4 andre, og vi dannede ligsom en klan. Vi fandt vores hus hurtigt efter, og siden da har det bare været med at klare sig selv. Vi begår ret mange kriminelilteter, men kun for at overleve, og for mit vedkommende - er det kun mad jeg stjæler. Jeg tror det er ret normalt, når man har vokset op som mig og de andre - at man drikker, ryger cigaretter og hash. Jeg drikker faktisk ikke så meget ... Det er mere Ashton og  Luke.... Harry og Zayn har sine dage, hvor de drikker ALT for meget, men de kan ikke rigtig styre det - så man skal helst holde sig lagt fra dem når de drikker...

 

Jeg trådte ind i huset, og en lugt af tobak strejfede min næse. Jeg smed mig på en af madrasserne og åd det æble jeg lige havde stjålet... Zayn sad henne i en af vinduskammende, og kiggede ud. Jeg gad så godt at vide hvad han tænkte på... Det var ikke med vilje, men jeg var ret sikker på at jeg kunne lide ham! Jeg vidste ikke helt hvorfor, der var bare noget der tiltrak mig. Men jeg var helt sikker på at den følelse ikke var gengældt. Lige som jeg sad og stirrede som en idiot på ham, vendte han selvfølgelig sit hoved og kiggede på mig. Jeg rødmede og kiggede hurtigt ned i jorden. Jeg rødmede ellers aldrig... "Fuck det" Mumlede jeg, ret utydelig. "Hvad sagde du?" Spurte Ashton "Ikke noget" Sagde jeg koldt og kiggede hen mod vinduskammen hvor Zayn sad, men han var selvfølgelig gået, som altid...    

 

 

 

 

Veronika's synsvinkel

[Introduktion af Veronika]

 

Her sad jeg så igen. - Ved et bord i kantinen på min high school. Alene. Men det er intet nyt, jeg er altid alene, og det gør mig enlig ikke så meget. Jeg har haft mange venner, trust me. Men har droppet det hele. Efter jeg fandt ud af at folk kun vil være venner med mig, fordi mine forældre er velhavende. Okay velhavende er måske ikke ligefrem ordet, måske mere stinkende rige. Jeg har altid fået alt hvad jeg peger på, men penge er bare ikke alt. Jeg ville meget hellere have et bedre forhold til mine forældre - istedet for alle de gaver de giver mig.. Nogengange driver det mig bare til vanvid. Jeg vil bare have en normal familie, som ikke er stinkende rige, eller aldrig er hjemme. Og jeg vil have en rigtig familie snak, om hvordan min dag er gået i skolen, når vi sidder og spiser aftensmad. 

Jeg rejste mig stille fra mit meget forladte bord, da jeg var færdig med at spise dårlig kantine mad. Da jeg gik forbi de populæres bord, begyndte de alle sammen at grine, og det fik mig til at sukke. Jeg har sikkert noget rundt om munden. Sådan noget sker altid for mig. "Hvad?" spurgte jeg irriteret. "Vi har bare fundet på et nyt kæle navn til dig." sagde Justin - anføreren af fodbold teamet. "Og det er?" sagde jeg, og sukkede. "RV." sagde han så, og de fik alle hans venner, og kæreste til at grine igen. "Og, det betyder?" spurgte jeg ligeglad. "Rich Virgin." sagde han så, og grinede. 

Rich virgin.. Altså rig jomfru. Det da godt nok lamt, faktisk virkelig lamt.

"I ved ikke en skid om mig. Det kan faktisk godt være jeg har været sammen med en dreng." halv skreg jeg op. Og det fik hele kantinen til at falde i tavshed. Efter nogen meget lange sekunder, brød hele kantinen ud i latter. Og det fik mig til at tage mig til hovedet, hvorfor er verden imod mig?

Jeg halv løb ud af kantinen, og hen til mit skab. Jeg tog hurtigt min sorte DAY taske, og forlod så skolen. Bevidst på at jeg havde flere timer. Men jeg havde virkelig ikke lyst til at være der mere. - Overhovedet. 

Jeg gik speed walk ud til min meget dyre bil. Det var som om den skinnede af bar' rig hed. Måske burde jeg bare kører galt og dø, hvis jeg overlever er jeg da sikker på jeg får en bil til.. Jeg slog hurtigt den meget mærkelige og uhyggelige tanke væk, og kørte så hjem. På ingen tid holdt jeg foran mit hus, eller skulle man nu hellere kalde det slot. Det var hvidt, stort, og bare meget over andres standard. 

Jeg kunne allerede høre Lilo gø, da jeg steg ud af min bil, og gik imod hoveddøren. "Liloooo." sagde jeg med en baby stemme, til min lille hund af et fjerkræ at være. Den lille chihuahua, lever sit eget liv. Jeg smækkede hurtigt hovedøren i, så det rungede i hele huset. Så har du da en fornemmelse over hvor stort det var. 

Jeg lukkede hurtigt Lilo ud i haven, og smilede lidt over hvor sjovt hun havde det. Jeg satte så døren på klem, og gik op på mit værelse...

Her lå jeg så, på min seng, med mine lektier, og ingen andre. Hele huset lå i tavshed, og det var ikke ligefrem sjovt. Det var først nu jeg først lagde mærke til hvor ensom jeg enlig var... Jeg vil have venner, være ud til sent, og have en kæreste,

Men livet er bare ikke retfærdige for alle...

 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...