Jagten på din mor!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2014
  • Opdateret: 6 feb. 2015
  • Status: Igang
Din mor er sluppet løs, men Super detektiven Petunia Putin og Dr. WHAT SON er på sagen! Følg med i deres MINDBLOWING og mega spændende jagt på Din mor.

5Likes
4Kommentarer
260Visninger
AA

3. Melonernes hemmelighed

Alt blev stille. De tunge, slæbende skridt stoppede pludseligt. Jeg kunne se en fod. Eller var det en strømpe? Nej, det var helt klart en sko... Tror jeg nok. Jeg greb fat, om min største blyant. Tog en dyb indånding, og sprang frem. "BANZAIIIIIII!", skrålede jeg højt, ind i morderens ansigt. "Hvad? Er det dig?", udbrød jeg overrasket, over at se det ansigt jeg mindst havde ventet. "Diiiiiiiiig", mumlede jeg for mig selv. "Mig?", svarede han. "Jah. Dig. Lige der", jeg pegede på ham "Der står du. Der hvor jeg peger. Kan du se min finger. Jeg peger med den. På dig". "Ja, ja. Jeg ved godt hvor jeg står", sagde han med irriteret toneleje. "Nåh. Men hvem er du?", spurgte jeg nysgerrigt, fordi at jeg faktisk ikke kunne se særlig meget, i dette mørke rum. "Åh, lad nu mig", svarede personen med en dyb træng til at dræbe mig. Tror jeg. Jeg kunne høre de tunge slæbende skridt igen. Denne gang meget tæt på. "ARGH! DET ER DIN MOR! KAN DU IKKE HØRE DET? DET ER HENDE DER GÅR HEN TIL OS", skreg jeg, og prøvede at hoppe op i personens arme, men da personen var væk, faldt jeg til jorden. "Rolig nu Petunia Putin", sagde personen der tilsyneladende kendte mit navn. Lyset tændte og jeg kunne nu, for alvor se personens velkendte ansigt... Og, hvad var det? Et forstuvet ben? "Jamen... Dr. WHAT SON!?", begyndte jeg "Hvad er der dog sket med dit ben?". "Jaeh... Det er en lang, og lidt pinlig historie. Altså. Jeg skulle på wc, oooog. Jeg bor jo i en bjørnehule, så jeg er ikke vant, til så glat og glinsende gulv. Så jeg faldt ned i kummen, og slog mit ben, op i den der ting, man skyller ud med", sagde han flovt. Rød i hovedet som en tomat. "HAHAHAHAHHAHAHAHAHHAhAhAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

HAHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHA", begyndte jeg, rød i hovedet af grin. Den lille pjevs. Jeg fik næsten ondt af ham. "Nåh", sagde jeg og tørrede en tåre væk, "Men. Hvordan fik du tændt lyset?", sagde jeg, stadig lidt fnisende. "Jeg trykkede på kontakten? Altså... Petunia Putin, jeg bor i en bjørnehule, og selv jeg, ved hvordan man gør?", sagde han bebrejdende. "Jamen? Så må jeg jo have trykket, på en melon". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...