A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1619Visninger
AA

14. Trettende december

13. december

"Okay alle sammen, vi samles herhenne!", råbte en kvinde, ved navn Veronica. Veronica var den der hver evig eneste år, sørgede for Luciaoptoget. Jeg tror faktisk det var det eneste den dame overhovedet lavede...Hun gik i hvertfald utrolig meget op i det!

"Der er nogle stylister der sørger for jer, men du Kaylee, du har selvfølgelig din egen stylist, nemlig mig!", sagde hun stolt og pressede en finger ind i brystet på sig selv. 

"Nå, alle sammen så er det igang med at gøre jer klar! Vi har,", hun kiggede på sit ur. "Vi har præcist en time til at blive klar. Afsted!", råbte hun og lavede en håndbevægelse ud over gruppen af mennesker. 

Hun vendte sig mod mig og gav mig elevator blikket. Hun sukkede. "Godt så, det er så hvad jeg har at arbejde med i år", konstaterede hun som om jeg bare var et stykke kød. Hun fandt en kæmpe kuffert med makeup frem og åbnede den. Hun hev et stativ frem med en masse kjoler på og en kasse med en masse sko i. 

"Vent, jeg har da allerede fået en kjole?", sagde jeg og følte mig lidt dum. "Hm sikkert, det er da vidst i dine drøm at jeg ville genbruge den samme kjole 2 år i træk!", sagde hun. "Vi skal have noget der fremhæver din barm", sagde hun tænktsomt. Hun gik hen til mig og hev ned i min bluse så man kunne se ned i min kavalergang. 

"Øøøh...", mumlede jeg og rødmede lidt. Jeg ville sige at hun skulle stoppe, men jeg turde ikke rigtig. "Sæt dig der, så går vi i gang", sagde hun og pegede på en høj stol. Jeg satte mig ned. Det blev en lang dag, det kunne jeg bare mærke...

***

En lang time efter stod jeg i en lang hvid kjole, med mere makeup end jeg nogensinde før havde haft på, på. Mit hår lå i store krøller glitrende krøller ned over mine skuldre. Min kjole:

Stearinlyset i mine hænder blev tændt af en lille pige. Der hang et rødt bånd ned fra lyset der skulle symbolisere blod. 

Pigen tændte også de fire lys på grankransen på mit hoved. Jeg stod helt stille og turde slet ikke rører mig, af frygt for at der ville gå ild i mit hår. 

"Okay Kaylee, så må du godt begynde at gå derind", sagde Veronica. Jeg kiggede skrækslagent på hende. "Skal de andre ikke gå med?", spurgte jeg hende. Hun grinede skingert. "Jo fjollehoved! Men de kommer først et par meter bagefter dig, du er jo bruden! Selve Lucia!", sagde hun og fik det til at lyde en del større end det var...

Jeg sank en klump og begyndte at gå. Nogen åbnede døren foran mig ind til den mørke sal hvor hele skolen sad. "Syng!", hørte jeg Veronica hvæse til mig. Jeg rømmede mig lidt akavet og begyndte tøvende at synge. 

Ingen sagde en lyd. Det eneste man kunne høre var min klare stemme der ikke var særlig høj. Og det eneste lys var det på toppen af min "krone", og det jeg holdt i hånden. En blitz lyste et kort sekund hele rummet op og forsvandt så igen. Nogen havde fandme taget et billede! Oh god...

Endelig skete det, dørene gik op igen og resten af koret kom ind. Jeg stoppede lettet med at synge og gik over til at nynne i stedet. 

Koret indhentede mig og gik sammen med mig. Jeg begyndte faktisk at synes at det var lidt bedre...Indtil en pige bag mig hviskede det: "Kay, Kay!", hviskede hun ophidset. 

Jeg vendte mig i mod hende. "Hvad?", prøvede jeg diskret at hviske tilbage. "Dit hår", mumlede hun. Jeg kunne pludselig lugte det, der lugtede brændt. 

"Fuck!", skreg jeg op så højt at alle i salen tydeligt hørte det. Jeg stoppede fuldstændig op og hele koret gik i stå. "Fuck fuck fuck!", skreg jeg. Nu var der ingen der sang længere. "Mit hååååååår!", skreg jeg. Jeg tog fat i grankransen og smed den af helvede til. Den landede ude blandt nogen elever, problemet var bare, at der stadig var ild i den. De smed den videre og sådan fortsatte det til ilden gik ud.

Jeg smed også det lys jeg holdt i hånden og løb ud af salen og ud af den nærmeste dør. Den førte ind til drengeomklædningen, men det lagde jeg ikke mærke til. Jeg løb ind i bruseren og lynede kjolen op og smed den på gulvet. Jeg kunne trods alt ikke ødelægge så flot en kjole.

Jeg tændte for en bruser og lod dens vand løbe ned af mig. Jeg tog fat i en lok af mit hår, den var helt kort og afbrændt. Jeg begyndte at græde. "Mit håår..." græd jeg. Døren gik op og en eller anden kom ind til mig. Jeg kiggede op. Det var Luke. 

Han hev sin trøje over hovedet og tog sine bukser af. Jeg kiggede skræmt på ham. Hvad fanden havde han gang i? Han kom ind til mig under bruseren, hjalp mig op og stå igen, og så krammede han mig. Ikke et ord, ikke noget andet, bare et kram. 

"Det var så ydmygende", græd jeg ind i hans bryst. Han trak mig lidt væk så han kunne se mig i øjnene. "Det ved jeg", sagde han bare. "Jeg hader ju..." begyndte jeg, men han afbrød mig ved at presse sine varme læber mod mine...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...