A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1631Visninger
AA

11. Tiende december

10. december

"Kay", hørte jeg svagt en stemme sige, men jeg var så langt inde i mine drømme at jeg ikke vågnede af det. Jeg vendte mig bare i sengen med et grynt. 

Noget halvvådt ramte først min kind, og så min mund. Jeg åbnede øjnene og kiggede lige ind i Luke's. Hans mund var presset mod min. Jeg kunne ikke lade være med at nyde det...Lidt...

Så snart han opdagede at jeg var vågen, trak han sig væk. Jeg er for træt til overhovedet at sige noget. Jeg strakte armene og hovedet og gabte stort. Hvis ikke noget andet hjalp, så skulle mit klamme morgenudseende og min stinkende morgen ånde nok skræmme ham væk. 

Jeg kiggede afventende på Luke. Jeg regnede med at han ville rynke på næsen eller noget, men han smilede bare. "Godmorgen til dig da også...", mumlede jeg morgensurt. Jeg er det mest forfærdelige menneske om morgenen. Uden sammenligning.

Jeg rejste mig fra sengen og gik mod Luke's skab. I går havde han fundet min trøje til mig, men i dag ville jeg fandme selv gøre det...

Jeg stak hånden ind i skabet og hev i en tilfældig bunke trøjer. Bunken faldt på gulvet. Luke sad og tjekkede et eller andet på sin telefon så han så intet. Jeg rodede lidt rundt i bunken og fandt en nogenlunde ren trøje som jeg tog på. Da jeg skulle til at rejse mig, fik jeg også øje på noget andet....

Jeg samlede det op.

"Øhm Luke?", sagde jeg og fnisede lidt. Han kiggede op fra sin telefon. "Hmm?", sagde han ligeglad, men så fik han øje på hvad jeg holdt i hånden. Han sprang op fra sengen og hen mod mig. "Kay lad være!", råbte han og prøvede at få pakken fra mig. 

Jeg rykkede mig med et stort grin. "Kondomer, hah?", grinede jeg. "Størrelse....Large?", jeg grinede endnu mere. Luke sprang hen mod mig og væltede mig baglæns ned i sengen. Han landede oven på mig og rev pakken fra mig. Han lignede en tomat i hovedet. 

"Nåh lille Luke!", grinede jeg af ham. "Du er sgu da meget mindre..." mumlede han rødmende. "Lillere, men klogere", sagde jeg. Han smilede lidt. Det var den sætning jeg havde sagt første gang vi mødtes. Luke havde drillet mig med at jeg var lille fordi jeg var ny i klassen, og den yngste. Så havde jeg bare sagt: "Lillere, men klogere", og det havde Luke synes var så nuttet, at vi fra den dag af automatisk var venner.

"Det er godt med dig og dit, Lillere...", sagde han, men kunne ikke lade være med at grine lille. Han rykkede sig så jeg kunne komme fri.

Jeg rejste mig og skyndte mig at flå kondom pakken fra ham på vej op. "Ses til morgenmaden!", råbte jeg og løb grinende ud i køkkenet. Han løb efter mig. "Det gør du ikke Kay min søster må ikke se dem!", råbte han. 

Han søster, som hed Klara, stod ude i køkkenet med en pande foran sig. Da jeg kom ud til hende gemte jeg pakken bag min ryg og smilede sødt. Luke kom løbende ud til os og sendte mig et dræberblik. 

"Hvad er det jeg ikke må se?", sagde Klara og kiggede nysgerrigt på sin bror. "Ja Luke?", sagde jeg med en sukkkersød stemme. "Ik noget..." mumlede han irriteret. Jeg kiggede tydeligt ned på min arm der var bukket om på ryggen, og så op på Klara. "Du har det på ryggen?", sagde hun. Luke lignede en der havde lyst til at dræbe mig. 

Jeg nikkede uskyldigt og rakte armen frem. Klare tog pakken og stirrede chokeret på Luke. "Stor størrelse? Eiw....Det snakker vi om senere Luke. Jeg må i skole nu, ses", sagde Klara og lavede en grimasse før hun gik. Jeg vinkede sødt til hende. 

"Jeg dræber dig", sagde Luke uden at fortrække en mine. Jeg flækkede af grin. "Jeg ved du elsker mig", sagde jeg. "Og desuden skal vi jo snakke sammen, så du må vente med at dræbe mig til bagefter", tilføjede jeg og tog et glad juice i køleskabet. Jeg satte mig i sofaen og begyndte at forklare ham det hele.

Alt... næsten da 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...