A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1638Visninger
AA

18. Syttende december

17. december

"Skat?" råbte min mor nede fra køkkenet. Jeg kunne hører hun for rundt. Jeg var for træt til at svare. Jeg lå bare i min seng og var ved at falde i søvn igen. 

"Du skulle haft været i skole for 3 timer siden" sagde min mor da hun åbnede døren op.

"Ups..." svarede jeg. Jeg havde faktisk heller ikke rigtig lyst til at gå i skole alligevel.

"Nå men så må du jo bare pjække i dag, men lad os bruge tiden effektiv. Lad os købe din balkjole" sagde hun og ruskede til mig.
"Hvor vidste du det fra?" spurgte jeg og kiggede forvirret på hende.

"Det står på forældreintra" sagde hun og smilede.

Jeg havde ellers gjort alt for at holde det skjult.....

***

Vi gik ind i en butik med mindst 1 milliard kjoler. Jeg gik rundt og kiggede på kjolerne, men fandt ikke noget specielt. Min mor kom over til mig med 4 kjoler i armene. 

"Du kan prøve de her" sagde hun og lagde dem i min favn. Jeg gik langsomt hen til prøverummet, fordi bunken var så tung. 

Kjole 1: 


"Jeg ligner en omvandrende en unicorn" sagde jeg og så ned af mig selv. Jeg ville skrige hvis det ikke var fordi at jeg ikke havde mere ilt tilbage.

"Jeg synes den er pæn" sagde hun og gik rundt om mig for at se mig fra alle vinkler.

"Så synes jeg du skal finde den i din størrelse og købe den!" sagde jeg og gik ind i prøverummet igen. Min mor var heldig at hun bare skulle sidde derude og drikke champagne istedet for at hoppe i alle mulige skrækkelig kjoler. 

Kjole 2:


 

"Ej den er pæn!" kommenterede min mor den, da jeg kom ud af prøverummet. 

"Jeg føler mig som et vindue" sagde jeg og kiggede ned af mig selv.

"Et vindue?" spurgte hun.

"Det ligner et gardin som bedstemødre hænger op", sagde jeg og løftede mit ene øjenbryn.

"Men det er da et nydeligt gardin" sagde hun og nikkede bestemt.

"Glem det..." sagde jeg med en sjov stemme.

Kjole 3:


Jeg havde aldrig set en kjole grimmere. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg lignede en fra 80'erne og det var ikke liiige det jeg gik efter. Jeg så over på min mor som var chokeret. Hun havde hænderne foran hendes ansigt. I det mindste kan hun godt se hvor grim den her er tænkte jeg.

"Hvor er du smuk" sagde hun og kiggede på den med tårer i sine øjne.

Bare glem det jeg sagde lige før.... 

"Du ligner fuldkommen mig, da jeg skulle til mit bal i 80'erne", sagde hun og en tåre trillede ned.

Jeg vidste det var en 80'er kjole tænkte jeg og hoverede inde i mit hoved.

"Ligemeget hvor meget jeg godt ville ligne dig til mit bal. Så kan jeg desværre ikke. Den er alt for stram og der er ikke en størrelse større" løj jeg og smilede et ærgerlig smil.

"Jeg så faktisk en  størrelse større derhenne" sagde hun begejstret og drejede om på hælen.

"Sagde jeg størrelsen var forkert? Jeg mente at farverne er forkerte" sagde jeg og slog mig på panden som var jeg dum.

"Du plejer da at gå i de farver?" sagde hun forvirret.

"Nej da" sagde jeg og prøvede at redde den.

Jeg kunne ikke få mig selv til at sige at det var den grimmeste kjole som jeg havde set og at hun sikkert var mega kikset da hendes skole havde bal.    

Kjole 4:


Jeg havde taget en kæmpe gul kjole på. Den var SÅ grim!

"Jeg føler jeg er med i Skønheden og Udyret" sagde jeg og væmmes med tanken om at jeg købte kjolen.

"Du har i sandhed ret. Du ligner Skønheden" sagde hun på en positiv måde.

"Jeg vil nu mere sige udyret" sagde jeg. Jeg vendte mig rundt sådan jeg så for alle vinkler med hjælp fra spejlet i omklædningsrummet. Jeg kunne ikke lide hvad jeg så...

"Jeg går hen og finder flere smukke kjoler til dig" sagde hun mens hun rejste sig for sin stol.

"Jeg tror godt jeg kan klare det selv. Tak" sagde jeg og hun vendte sig mod mig.

"Nå okay så. Jeg går så ud og finder juletøj til mig selv" sagde hun og forlod mig.

Jeg fandt hurtig en kjole efter hun gik. Den kostede lidt meget men den var det vær. Så manglede jeg bare en ledsager og jeg havde en i tankerne...

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...