A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1622Visninger
AA

9. Ottende december

8. december

Jeg flåede min rygsæk ud af skabet, med tårer løbende ned af kinderne Jeg smed den på sengen. Jeg flåede nogle trøjer og nogle bukser ud af skabet og proppede dem ned i tasken. Normalt brugte jeg ikke rigtigt makeup, men min mor købte det hele tiden, så jeg havde rigeligt af det. Jeg valgte lidt forskelligt makeup og puttede også det ned i tasken. 

Jeg valgte tre par sko udover dem jeg allerede havde på. Et par sorte stilletter, et par støvler og et par bamsesko. Jeg havde mine slidte hvide converse på. Jeg pakkede et sidste par ting i tasken og svingede så den ene strop over skulderen. 

"Kaaaaay?", hørte jeg min mor råbe uden fra køkkenet. Fuck. Jeg tørrede den ene hånd hen over ansigtet for at fjerne nogen tårer og gik hen til vinduet. Jeg skubbede vinduet op og kravlede så stille som muligt ud. Jeg gik hen til det nærmeste busstoppested og tog bussen. Jeg havde aldrig været i tvivl om hvor jeg skulle tage hen hvis jeg fik nok af min mor...

***

"Luke!", skreg jeg, da jeg skubbede døren ind til det store hvide hus op. Han kom løbende ud til mig i gangen. Jeg løb ind med sko på og slæbte mindst to kilo sne med ind. Jeg kastede mig i favnen på ham. "Hvad så?", hviskede han til mig. "Jeg bor her nu", græd jeg. Jeg kunne mærke han nikkede.

"Kom", sagde han og trak sig lidt væk fra mig. Jeg rykkede mig ikke. Stod bare og lod tårerne glide. Han gik hen til mig og løftede mig op i sine arme. Han bar mig op af trapperne og lagde mig på sin seng. 

"Hvad har du pakket?", spurgte han mig. Jeg rakte ham træt tasken og lagde mig tilbage på sengen. Jeg lukkede øjnene. Jeg kunne høre indholdet fra tasken ramme gulvet. "Du mangler en hel del", konstaterede Luke. Jeg sagde ikke noget. Åbnede bare øjnene og stirrede på ham. 

"Du har intet...Øøh, ja...Undertøj med..." mumlede han og rødmede lidt. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af ham. "Så må du hellere købe noget til mig. 75c og størrelse small", sagde jeg og snøftede. Han holdt sig for ørerne. "Jeg kan godt klare mig uden at kende din undertøjstørrelser..." mumlede han. 

Han kom hen til mig på sengen og satte sig ned. "Nej helt seriøst, vil du ikke købe noget til mig?", sagde jeg. Han sendte mig et dræberblik. Hans svageste punkt var altid når jeg talte om ting jeg burde snakke med andre piger om. Problemet var bare, at jeg ikke rigtig havde nogen pigevenner. Så Luke fik altid at vide når jeg havde mens-smerter eller hvis jeg skulle bruge nye bh'er og alt sådan noget. Stakkel.

Jeg kom pludselig i tanke om min samtale med min mor tidligere, og begyndte at græde igen. Luke hev mig ind til sig. "Det skal nok gå. Hvad er det egentlig du er så ked over?", spurgte han mig. "Min far er slet ikke død", sagde jeg. Han stirrede rædselslagen på mig. 

"Hvad?!", udbrød han. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...