A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1630Visninger
AA

20. Nittende december

19. december

Selvom der var 1 time til ballet startede lå jeg i min seng med nattøj og det hele. Jeg havde ligget der hele dagen. Jeg havde pjækket for skolen, og min mor vidste det. Der var lommetørklæder rundt om mig og lyset var slukket... ligesom mit hjerte. Jeg havde min kjole inde i skabet. Jeg havde ikke lyst til at tage afsted og se Luke og Sarah danse kinddans. Nej tak...

"Nu er der 1 time til" sagde min mor og satte sig ved sengekanten. Jeg tog dynen over mit hoved.

"Jeg vil ikke se ham" sagde jeg og begyndte at græde ved tanken om dem sammen.

"Jeg blev også droppet til mit bal" sagde hun.

"Blev du?" spurgte jeg og satte mig op.

Nu blev det intressant...

"Ja af Bob Dylan" sagde hun og vendte øjne.

"Blev du så hjemme?" spurgte jeg nysgerrig.

"Nej. Han skulle ikke vinde. Jeg tog afsted og helte punchen ud over ham" sagde hun og grinte for sig selv.

"Så modig er jeg ikke" sagde jeg.

"Hvor er din kjole egentlig henne? Jeg har jo ikke set den" sagde hun og rejste sig.

"Henne i skabet" svarede jeg og pegede på det hvide skab overfor sengen.

"Wow... Vil du virklig lade den gå til spilde for sådan en dum fyr som Luke?" spurgte hun da hun så den. Hun holdt den op foran sin krop.

"Nej det vil jeg vel ikke" svarede jeg og flyttede mine fødder ned på gulvet.

"Så få fart på så laver jeg dit hår" sagde hun og klappede én gang og gik så rask ned i stuen.

***

Kjolen:


Jeg så inde i spejlet hvordan den bevægede sig når jeg gik. Jeg lignede en prinsesse men var ikke en. Jeg manglede prinsen på den hvide hest. Min mor havde lavet en knold med en sort blomst i. Jeg havde sort ballerinaer på. Måske var det lidt kedeligt, men man kunne alligevel ikke se dem. Min mor kom ind på mit værelse. Hun stillede sig bag mig.

"Hvor er du smuk" sagde hun og holdt om mine skuldre.

"Virkelig?" sagde jeg og så på mig i spejlet.

"Virkelig!" svarede hun og ruskede i mine skuldre.

"Jeg har noget til dig" sagde hun og holdt en sølv halskæde frem.

"Dette her smukke havde jeg på til mit bal" sagde hun samtidig med at hun gav mig den på.

Den var med diamanter. Jeg mærkede den. Jeg vidste slet ikke, man kunne lave smykker dengang. 

"Tak mor. Tak for alt" sagde jeg og krammede hende. Det ringede på døren og hun gik ned for at åbne.

Jeg rettede på det hele imens hun var væk.

"Hvad vil du?" sagde hun koldt til vedkommende. Hun plejede ikke at være sådan.

"Jeg kommer for at snakke med Kay" sagde personen. Kun en person kaldte mig Kay. Luke.

"Hun vil ikke snakke med dig" sagde hun og hvis jeg så hende ville jeg være sikker på at hun lagde armene over kors.

"Jeg bliver nødt til at snakke med hende!" sagde Luke desperat.

Jeg gik ud af døren og kiggede ned på dem. De kunne ikke se mig, men jeg kunne se dem. Min mor prøvede at lukke døren, men Luke var hurtig og blokerede med sin fod. Han havde en sort smoking med en hvid blomst i. Jeg så han havde en brystbuket i hånden.

"Please..." sagde Luke, inden hun lukkede døren i. Han havde opgivet og taget sin fod til sig.

"Vent!" råbte jeg og løb ned af trappen samtidig med at jeg holdt min kjole oppe. Døren var allerede lukket, så han hørte det ikke.

"Hvad laver du pige?" spurgte min mor da jeg løb hen til døren. Jeg åbnede døren og så at Luke var på vej hen til en sort bil.

"Luke?!" skreg jeg da jeg så ham. Han vendte sig hurtigt rundt og kiggede på mig. Han lyste op da han så mig smile.

"Hvad vil du?" spurgte jeg og håbede på det bedste.

"Kay... vil du følges med mig til ballet?" spurgte han og kom tættere på mig.

"Yeah... det vil jeg" svarede jeg og Luke gav mig den hvide brystbuket.

***

Vi gik hen og fik taget vores billede. Jeg havde glemt alt om det der var sket. Vi gik ind og alle havde pænt tøj på. Sarah dansede med Seb. 

"Skulle du egentlig ikke følges med Sarah?" spurgte jeg. Han tog min hånd. 

"Det var en fejl" sagde han og tog mig om livet. Jeg tog ham rundt om nakken.

"Kay..." sagde han og så ind i mine øjne.

"Ja?" sagde jeg håbefuld.

"Må jeg kysse dig?" spurgte han. Jeg nikkede til ham og han lænede sig ind over mig. Jeg stod på tær. Jeg skulle haft taget høje sko på. Vores læber var få centimeter fra hinanden da Sarah kom. Hun skubbede os fra hinanden.

"Undskyld må jeg snakke med dig?" spurgte hun. Man kunne se at hendes øjne sagde hææævn.

Hun vendte sig om og tog punchen fra bordet. Hun hældte den ned af ham.

"Fuck dig!" råbte hun foran alle. Hun vendte om på hælen og gik over til Seb igen.

Luke havde punchen ud over sig. Heldigvis havde det ikke ramt mig. Måske var der bare én som min mor og Sarah til hvert bal? Jeg begyndte at grine da Luke løftede sit blik fra sit tøj. 

"Jeg fortjente det nok" sagde han og trak på sine skuldre.

"Yeah...pretty much" svarede jeg og nikkede.

"Kram?" sagde han og strakte sine arme ud til hver sin sidde.

"Glem det" sagde jeg.

***

”Så er tiden kommet til vi skal udråbe ballets konge og dronning” sagde vores rektor oppe fra scenen af. Frøken Andersen dukkede op på scenen med kronerne på en rød pude. Jeg tror, vores skole gik lidt for meget op i det til forhold til, at det bare var et bal.

”Dem der var til at bedømme dette års par var Hr. Stewart, Veronica, Hr. Monic, Hr. Olsen og så mig” sagde frøken Andersen og så næsten helt stolt ud over at haft været med til et finde en konge og dronnig. Hvis det stod til mig ville det ikke lige være en ærer at få det at vide…

”Ballet konge er…” sagde Hr. Stewart og prøvede at opbygge en spænding.

”Luke!!!” råbte Hr. Stewart højt.

Luke gav min hånd et klem inden han gik op for at få hans krone. Da han var på vej hen til scenen kom en masse piger i flotte kjoler hen til ham og sag: ”Du har fortjent den”. Jeg er måske lidt jaloux…

Hr. Monic klappede Luke på hans skulder en gang, men fortrød det hurtigt da han fik punch på hans jakkesæt.

Luke satte sig på den ene af stolene som stod oppe på scenen. De skulle forstille troner til kongen og dronningen. Jeg ville godt derop nu hvor Luke var der. Tænk hvis det blev Sarah for eksempel...  

”Ballets dronning er…” sagde Hr. Stewart og prøvede at opbygge en spænding igen. Jeg kunne se Sarah krydsede sine fingre for hun vandt.

”Kaylee!!!” skreg Veronica i mikrofonen. Hun kunne ikke vist ikke klare ventetiden. Pludselig betød det alt for mig! Jeg gik op på scenen, selvom jeg  havde sceneskræ. Jeg modtog min krone og satte mig ved siden af Luke på dronningetronen. Veronica satte den majestætisk på og hviskede ind i mit øre: ”Du ser godt ud i dag.”

”Det er ikke fær!!!” råbte Sarah nede blandt de andre.

”Tag det roligt Sarah!” sagde Hr. Olsen rigtig hippieagtig.

”Men hun tog min ledsager! Den krone tilhører mig”, sagde Sarah og trappede i gulvet.  

”I var bare ikke et sødt par”, sagde frøken Andersen og trak på sine skuldre.

”Kigger I da slet ikke på vores tøj? Min kjole er ellers designer lavet og ekstrem dyr” svarede hun og ventede nok mere begejstring i rummet, men alle var faktisk pænt ligeglade.

”Ved du også hvad den er?” spurgte Veronica og bøjede sig ned i sine knæ.

”Den er ekstrem grim!”, afsluttede Veronica sin egen sætning.

Sarah blev vildt mopset men lod det så ligge.

"Nu er det tid til jeres royale dans," sagde hr. Monic og stillede sig imellem os.

***

Der blev spillet sangen "Blue moon" i hallen. Luke tog mig om livet, og vi begyndte at danse tæt. Folk stod og kiggede på os danse. Først til omkvædet begyndte de selv at danse med.

"Undskyld for det..." sagde Luke.

"Det gør ikke noget. Ikke længere i hvert fald..."svarede jeg og fniste.

"jo det gør! Og du fortjener det ikke. Du fortjener kun det bedste og det kan jeg ikke give dig..." sagde han og gav mig et kram.

"Hvad hvis det eneste jeg vil have er dig?" spurgte jeg. Han smilede sødt til mig, men han svarede aldrig.

***

"Nå men det var sjovt i aftes" sagde han og havde hans hænder nede i sine lommer i bukserne.

Vi skulle til at sige farvel. Vi stod ude foran mit hus. Jeg ville ikke sige farvel. Jeg havde mine nøgler i min hånd. Jeg raslede som en gal med dem. Jeg havde hørt at det var et tegn på at kvinden godt ville kyssed.

"Jeg er ked af det med punchen...", sagde jeg og pegede på hans smoking.

"Det var da ikke dig," sagde han og grinede.

"Det var da mig som kom i vejen for jer til bal sammen" svarede jeg.

"Tænk ikke på det. Jeg bestemte det jo selv. Gå ind og sov. Det er sent", sagde han og pegede på månen.

"Nå ja" sagde jeg skuffet over at han ikke kyssede mig. Jeg låste op og var på vej ind, da han standsede mig.

"Vent min prinsesse!" sagde han.

jeg lænede mig op ad døren. Han gik langsomt hen til mig. Han lagde sin hånd over mit hoved og støttede sig til døren. Han lænede sig hen mod mig ansigt. Som det fjols jeg var kom jeg til at trykke håndtaget ned så vi lande på gulvet i entreen. Vi begyndte at grine. Han rejste sig og gav mig sin hånd så jeg kunne komme op.

"Kaylee... Jeg har forelsket mig i min bedste ven", sagde han.

"Jeg håber det er mig du mener og ikke Seb", sagde jeg og grinede.

"Selvfølgelig er det dig!" sagde han. Jeg stillede mig på tær og kyssede ham blidt farvel på hans kind. Han smilede til mig da jeg gik ind af døren. Jeg gled langsomt ned af døren, mens jeg bed mig i læben. Jeg var begyndt at forelske mig i ham.

Jeg skyndte mig op ad trappen, sådan jeg kunne se ham køre væk i den sorte bil. Sikke en fantastisk aften...

 

 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...