A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1622Visninger
AA

2. Første december

1. december

"Godmoooorgen! Du skal vågne, det er den første december i dag!" halvhviskede min mor og ruskede blidt mine skuldre. "Er det?" sagde jeg træt og åbnede langsomt mine øjne. "Jepsen, nu må du endelig åbne den første gave i din pakkekalender!" sagde hun og klappede overglad i sine hænder. 

Jeg sukkede tungt og kiggede rundt i rummet. Der hang 24 gaver på en snor hele vejen rundt langs væggene. "Har du hængt alle dem op mens jeg sov?!" spurgte jeg hende vantro. Hun nikkede glad og pressede sine hænder sammen. "Well, okay så...", jeg svang benene ud over kanten på min seng og rejste mig op. Min alt for store t-shirt foldede sig ned over mine knæ. 

"Hvor er den første gave?" sagde jeg og gabte. Min mor pegede hen på en gave med et stort 1-tal på. Jeg gik hen til den, rev den af snoren og flåede papiret af den. Det var en Toms chokolade kalender. Nok den største og dyreste kalender hun kunne finde...

"Tak mor" sagde jeg og gav hende et hurtigt kram. Jeg åbnede den første låge i chokolade kalenderen og spiste chokoladen. 

Den eneste ting jeg ikke hadede ved julen, var chokolade kalendere. Faktisk elskede jeg chokolade kalendere, og det gør jeg stadig. 

"Nå, men jeg må nok hellere komme i gang hvis jeg ikke skal komme alt for sent..." sagde jeg i et forsøg på at slippe af med min mors over-ivrige julestemning. 

"Ja, det ville jo ikke være så godt! Jeg har forresten købt et nyt sæt tøj til dig som du kan tage på, det hænger i dit skab" sagde min mor bare en anelse for glad, og skyndte sig ned af trappen. 

Jeg gik hen til mit sorte træskab og åbnede det. Det første jeg fik øje på, var det nye sæt tøj, min mor havde købt. Og det var forfærdeligt....

Det var en rød juleagtig kjole, med blonde ærmer. Den var forfærdelig. Jeg ville aldrig i mit liv have taget den på, hvis ikke det var fordi at min mor havde brugt penge og tid på at finde den til mig...

***

"Hav nu en god dag skat! Og nyd at det er første december!" råbte min mor efter mig, da jeg var på vej op af trappen til hoveddøren til skolen. Jeg løftede hånden og vinkede over skulderen. Jeg åbnede døren ind til skolen og gik træt ind. 

Jeg gik hen til mit skab og låste det op. Jeg lagde min taske derind, da et par kæmpe store hænder lagde sig for mine øjne. "Gæt hvem?" sagde en mørk stemme. "Luke, jeg kan ligesom genkende din stemme..." sagde jeg og grinede af ham. Han sukkede og fjernede sine hænder. "Nå, men god første december så" sagde han og lænede sig afslappet op af skabet ved siden af mit. 

Jeg sukkede irriteret. "Den er overhovedet ikke god. Jeg hader første december, så går der hele 31 dage før folk bliver normale igen og kommer over alt julehalløjet!" vrissede jeg. Luke grinede af mig. "Så slemt er det heller ikke, jul er hyggeligt" sagde han. Jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn. "Right..." siger jeg sarkastisk. "Det er forresten en flot kjole du har på i dag" sagde Luke og lagde sine hænder på min røv i den alt, alt for korte kjole der stoppede næsten lige under røven. "Den er sygt grim og jeg den kun på fordi min mor har givet mig den!", sagde jeg, men lod ham bare have sine hænder på min røv. Det betød alligevel ikke noget, vi var bare venner. "Jeg synes nu du burde tage den på lidt oftere, den fremhæver dine former" sagde han og grinede drenget. Klokken ringede og jeg skubbede hans hænder væk.

"Jaja, kom nu bare din tumpe" sagde jeg og hev ham grinende med mig.  

***

"Så er december endelig kommet! Og igen i år skal vi have nissevenner, så hvis i lige kommer op en af gangen og trækker et navn, tak" sagde vores overglade lærer Hr. Monic. "Kaylee, kommer du op og trækker som den første?" sagde han og holdt den lille æske med de små papirlapper i, frem mod mig. Jeg rejste mig og gik op for at trække en af dem. Jeg stak hånden ned æsken, tog en tilfældig op og foldede den ud. Sebastian. Jeg kiggede hen på ham. En af klassens populære drenge. How pinligt. 

Jeg satte mig muggent ned på min plads igen og lagde mit hoved på min hånd. En lille seddel landede på mit bord. Jeg kiggede op. Luke mødte mit blik fra sin plads, cirka 2 pladser væk, og blinkede. Jeg kiggede på den:

Hvad så? Hvem trak du?

Jeg vendte den om og skrev: 

Hvad havde du gjort hvis det havde været dig jeg havde trukket? Du skal ikke fortælle mig hvem du trækker, hvis du nu trækker mig. Jeg trak btw Sebastian...

Luke kiggede koncentreret på sedlen i lidt tid og mødte så mit blik. Han grinede. Jeg rullede øjne af ham...idiot altså...intet ved jul var sjovt...

Klokken ringede og jeg skyndte mig ud. Luke kom løbende efter mig. Min hestehale svingede da jeg gik. Han kom op på siden af mig og knipsede til min kjole. "Jeg elsker altså virkelig den kjole" sagde han med et grin. "Kom nu bare videre, det bliver alligevel sidste gang du ser den" sagde jeg irriteret. Da vi stoppede op ved mit skab, kunne jeg mærke Luke's blik hvile på mine ører. 

Jeg vendte mig med et sæt mod ham. "Hvad er der?" sagde jeg lettere irriteret. "Dine ører..." begyndte han. "Er du klar over hvor irriterende du er i dag?" afbrød jeg ham og smækkede mit skab hårdt i. Jeg lod som om jeg ikke tog mig af hans ord, men jeg smuttede alligevel forbi toilettet på vej til kantinen. 

Jeg vendte siden til og kiggede grundigt på mine ører. "Åh gud..." mumlede jeg og rørte forsigtigt ved det højre øre. Det var helt bestemt bleve spidsere, ikke meget, men lidt. "Hvad fanden?" udbrød jeg og prøvede virkelig at overbevise mig selv om at jeg så syner, men jeg vidste godt at jeg ikke gjorde det. 

Jeg hev min elastik ud af håret, så min hestehale gled ud og mit hår faldt ned på skuldrene. Det kunne måske gemme mine ører lidt. Jeg kiggede overrasket på mit hår. Var det ikke også blevet længere...? Og lidt mørkere...? Nej, det kunne umuligt passe, det måtte være noget jeg forestillede mig...

***

"Mor?" råbte jeg igennem huset da jeg kom hjem og smed min taske på gulvet. "Ja?" sagde hun og kom ud i gangen. "Hvad er der?" tilføjede hun. Jeg skubbede en hårtot bag øret og gik helt tæt på hende. "Mit øre" sagde jeg kort og ventede på hendes reaktion. "Ååååh..." sagde hun. Jeg kiggede på hende. "Hvad?" sagde jeg spørgende. "Det...øøøh....er noget der ligger til familien" sagde hun og smilede. Klam familie alligevel...

"Er du sikker på det mor?" sagde jeg mistroisk. "Jajaa...Nå, ik mere snak om det nu, vi skal igang med at pynte op til jul nu!" sagde hun begejstret og skyndte sig ud for at hente julekasserne. Undgik hun emnet eller var det bare mig???

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...