A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1631Visninger
AA

15. Fjortende december

14. december

Jeg satte mine hæle godt fast i sneen. Luke prøvede at trække mig hen til skolen, men jeg vidste at med den fart vi havde nåede vi ikke frem i tide.

"Kaaaaay" sagde han mens han rev mine fødder gennem sneen. Jeg greb fast i et tyndt træ der stod tæt ved hækken. 

"Glem det..." sagde jeg stædigt og fik godt fat om træet. Vi måtte set tossede ud...

"Hvorfor vil du ikke i skole?" sagde han og tog godt fat om min højre overarm.

"Fordi den skole bringer ulykke! Jeg fik nær brændt mit hår til bunde" svarede jeg og pegede på min sorte strikhue som skulle skjule mit korte brændte hår. Ilden havde forvandlet det til pagehår.

"Jeg synes altså ikke det er så slemt" svarede han. Han gav slip på min arm. Han havde opgivet det. Det var nok fordi at klokken havde ringet.

"Det skal du jo sige!" sagde jeg og kastede mit hoved i en retning.

"Siger hvem?" sagde han og tog sin blå skoletaske over begge skuldre.

"Bare glem det..." sagde jeg og sparkede sneen væk fra hvor jeg stod.

"Du smuk som du er" sagde han og nærmede sig. Jeg kunne mærke at han gik efter min sorte hue. Jeg lænede mig tilbage, men så tog han mig tæt ind til sig sådan at jeg ikke kunne rører mig.

"Gå væk!" skreg jeg som var det en fremmed mand der ville voldtage mig. Jeg baskede med mine hænder og fødder. Han kastede min hue ned på jorden. Mit hår havde vokset om natten, men hvordan? Jeg så mine sorte krøller falde ned foran mit ansigt. Jeg tog en tot i min hånd. Jeg beundrede det. Hvis jeg kunne kramme det ville jeg haft gjort det.

"What?!" råbte Luke og så anklagende på mig som var det noget jeg havde gjort. 

"Kig ikke på mig" sagde jeg og mine smilehuler viste sig. Han stod med åben mund og prøvede at forstå. Jeg forstod det nu heller ikke, men det var jeg faktisk også pænt ligeglad med. Jeg havde fået mit lange flotte hår tilbage.

"Hvad kigger du på? Vi har travl. Vi skal i skole!" sagde jeg og rakte ud mod hans hånd. Han stod som en frosent pind men dog kom langsomt med mig når jeg trak hårdt i hans hånd.

***

Jeg hængte min sorte jakke på en af knagerne ude på gangen. Luke var stadig ret fraværende. Jeg tog nogle skridt hen mod døren med min Day taske over skulderen. Luke greb ud efter mig som var jeg ved at gå ud over kanten på en klippe.

"Der noget jeg skal fortælle dig før du går ind" sagde han og holdt sine hænder på hver af mine skuldre. 

"Hvorfor gør du altid det der? Kunne du ikke haft fortalt mig det noget før så?" sagde jeg og rullede med mine øjne.

"Så ville du jo ikke komme" sagde han og tog min hånd i sin. Jeg så spørgende på ham.

"Kom med det..." sagde jeg og forventede det værste.

"Din mor er her..." sagde han, og jeg tog straks min hånd tilbage.

"Det en joke ikk?" spurgte jeg og pegede over skulderen. Han svarede ikke. Jeg prøvede at løbe hen tilbage til indgangen. Han tog fat i mig.

"Okay?" spurgte han og løftede begge af sine øjenbryn.

"Okay" svarede jeg og tog en dyb indånding. Jeg gik tættere hen mod døren. Jeg skævede hen til Luke som nikkede til at jeg skulle trykke håndtaget ned. Jeg begyndte at svede. Jeg sprang hen mod branddøren, men blev fladmast af Luke som lagde mig ned.

"Du siger bare, når du er klar til at gå derind" sagde han og satte sig tilpas på min ryg.

***

Hun sad på min plads da Luke lukkede døren efter mig. Hun sad og foldede et julehjerte, da jeg kom ind. Jeg kunne mærke, at jeg havde savnet hende. Det var noget jule tam tam hvor forældre kom og lavede julepynt sammen med deres børn. Da hun så mig rejste hun sig straks op og kiggede på mig uden at blinke en eneste gang. 

"Vil du ikke komme hjem igen?" spurgte hun og fik tårer i øjnene.

"Kun hvis vi finder en løsning" svarede jeg og satte mig over for hende. Luke havde sat sig ved siden af Seb.

"Vi kan prøve, men jeg ved ikke om det kan lade sig gøre" sagde hun og lagde sin hånd kærligt over min.

"Der skal være en løsning..." svarede jeg dramatisk.

     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...