A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1619Visninger
AA

6. Femte december

5. december

Der var helt seriøst noget galt med mig. Det var jeg sikker på, og jeg var nød til at snakke med min mor om det... Efter at jeg havde forklaret hende, at kager med teenage katastrofer på, ikke var nogen særlig fed ide...

Jeg var taget hjem i spisepausen, der ville alligevel ikke rigtig være nogen der opdagede at jeg ikke var der. Bortset måske fra Luke, og min halv-veninde Luna. Vi blev aldrig rigtigt tætte veninder, men jeg vi var stadig sammen en gang i mellem og sådan. Luke kunne ikke særlig godt lide hende, han syntes hun var lidt for glad hele tiden. Hvilket hun egentlig også var, men jeg syntes det var meget rart når jeg selv var deprimeret. 

Nå, ja, det kunne egentlig også godt være at min hjemkunstlærer, Inge, ville lægge mærke til at jeg ikke kom til hendes time i dag. Hun kunne af en eller anden grund ret godt lide mig, selvom jeg ikke gik særlig meget op i hendes timer. Hun var både min historie lærer og min hjemkunstlærer, så jeg fik gode karakterer i historie. 

Da jeg endelig havde fået mig kæmpet i gennem alt sneen udenfor, gjorde jeg klar til at springe indenfor, men så var døren selvfølgelig låst. Jeg stak min store luffe ned i min lomme for at få fat i mine nøgler, men med vanterne på, blev jeg ret klunset, så jeg tabte mine nøgler. De landede i alt sneen på jorden, og var så derfefter umulige at finde. Jeg lagde mig på knæ og gravede håbløst i sneen så knæene på min sorte jeans blev helt våde. 

"Mooaaar!" råbte jeg og bankede på døren stadig liggende på knæ. "Aaarhg" skreg jeg fortvivlet da ingen svarede og lagde mig ned i sneen. 

Pludselig kom et ansigt til syne over mit. Et par flotte brune øjne stirrede ind i mine. "Er du okay, eller?" sagde en mørk stemme. Jeg skyndte mig at sætte mig op og rettede febrilsk på mit hår. "Øhm...host host...Jaaa, jeg har det fint" sagde jeg og prøvede at smile overbevisende. Shit han var lækker altså...Hvorfor kom de lækre drenge altid når jeg var grimmest? 

"Okaayyy..." sagde han med et grin og gik sin vej. "Nej vent..." mumlede jeg, men gav hurtigt op. Jeg sukkede og lagde mig tilbage i sneen. 

"Jamen skat dog! Hvorfor ligger du i sneen? Åh min søde skat dog, kom dog med indenfor, du bliver jo syg af det der!" hørte jeg min mors sige. Jeg rullede øjne og skubbede mig op og sidde. "Mor, jeg har det fint..." sagde jeg, men jeg frøs faktisk af H til. Hun hev mig op og stå og låste hurtigt døren op. Hun satte sine 6 tusind indkøbsposer på jorden og skubbede mig indenfor. 

***

Jeg sad ved vores lille hvide bord der stod i køkkenet med et tæppe omkring mig og en varm kop kakao i hånden. Min mor kig rundt foran mig og puslede med en dej til et eller andet. "Mor?" sagde jeg. Hun kiggede sig lige over skulderen. "Hmmm?" sagde hun og gav sin dej et ordeligt slag. "Der skete noget mærkeligt idag..." begyndte jeg. 

"Hvad skat?" sagde min mor og selvom hun prøvede at lyde ligeglad, så kunne jeg høre en lille snert af nysgerrighed i hendes stemme. "Jeg...Jeg ved det lyder meget mærkeligt okay? Men..." sagde jeg, men stoppede. Hvad nu hvis jeg var blevet sindsyg? 

"Ikke noget alligevel..." mumlede jeg. "Jo skat, kom nu! Hørte du noget, du ved, du ikke burde have kunnet høre?" sagde hun ivrigt. Aha, så hun vidste altså hvad der skete med mig. "Mor, du ved jo godt ved det er der sker med mig, fortæl mig det?!" sagde jeg. Hun vendte sig i mod mig med julelys i øjnene. "Så er tiden endelig kommet" næsten hviskede hun og fik glædestårer i øjnene. "Mor?! Hvad er det?!" vrissede jeg irriteret. 

"Tiden er kommet til at du får at vide at hele din familie er..." sagde hun og holdt dramatisk en pause. "Nisser eller hvad?" sagde jeg og grinede stort. Min mor kiggede bare på mig. "Vent hvad? Mente du det rent faktisk?" sagde jeg og stirrede på hende. Hun nikkede og smilede stolt til mig. 

"Ad forhelvede! Nisser? Virkelig mor? Det er virkelig en dårlig joke!" udbrød jeg og bankede kakao koppen ned i bordet. Det sprøjtede ud på bordet. "Jeg mener det skat, det passer" sagde hun alvorligt. "Det er fandme den mest nederen ting vores familie overhovedet kunne være!" råbte jeg og rejste mig fra stolen og gik mod mit værelse. Jeg stoppede op i døren ud fra køkkenet. "Ikke at jeg tror på det!" tilføjede jeg og løb ind på mit værelse. Men inderst inde kunne jeg ikke lade være med at tvivle. Hvad nu, hvis det rent faktisk passede? Hvad nu hvis hele min mærkelige og alt for juleglade familie, faktisk var nisser? Så var der i det mindste en grund til at de var så pokkers glade for julen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...