A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1618Visninger
AA

12. Ellevte december

11. december

"Nå lille nisse, i dag tager du altså med i skole, om du vil det eller ej!", sagde Luke da han kom slentrende ind i køkkenet. Jeg sendte ham et irriteret blik og proppede det sidste stykke af min toast i munden. "Det er ikke sjovt, og jeg er ikke en nisse!", mumlede jeg surt med munden fuld af mad. 

"Og jeg tager ikke med i skole!", tilføjede jeg og satte min tallerken i opvaskemaskinen. Jeg rejste mig og ville gå forbi mig, men han stoppede mig ved at lægge sin arm omkring mig. 

"Slip. Mig", vrissede jeg og prøvede at vriste mig ud af hans greb. Han stod bare og kiggede på mig som om jeg var dum. "Ikke for at være ond, men Kay, jeg er altså en hel del stærkere end dig...", sagde Luke. Jeg kiggede tordsigt op på ham. "Nej du er ej!", sagde jeg og skubbede til hans arm. Han rykkede sig overhovedet ikke. 

"Kom så, vi skal i skole nu", sagde han og  løftede mig op i sine arme. "Jeg vil neeeed!", skreg jeg og vred mig vildt. Han bar mig ud i gangen hvor han tvang min jakke og mine sko på mig. Han svang både min og hans egen jakke over skulderen. Han satte mig ned uden for døren og skyndte sig at låse den. 

"Nu kan du vælge enten bare at sidde her udenfor i kulden, eller du kan vælge at tage med mig i skole", sagde han og trak flabet på skuldrene. "Grrr...", vrissede jeg og macherede hen mod det nærmeste busstoppested. Jeg kunne høre Luke's grin bag mig. 

***

"Oh, der var forresten noget jeg glemte at fortælle dig...", sagde Luke og grinede lidt. Jeg kiggede lidt nervøst på ham. "Hvad. Nu?!", sagde jeg. Han lavede en håndbevægelse ud i klasselokalet med et smil. "Der er Lucia forberedelse hele dagen i dag", sagde han, og i samme sekund ringede klokken. "Fuck dig...", mumlede jeg. Det var for sent at flygte...

***

"Okay, så er det endelig blevet tid til at vi skal trække dette års Luciabrud, og som i jo ved, er det vores årgang der laver Luciaoptoget i år", sagde vores hr. Olsen, vores juleglade lærer.

Jeg stivnede. Oh fuck. Fandme nej om jeg skulle være Luciabrud. "Men husk, det er kun dem der lagde der navn i igår der er med i lodtrækningen!", tilføjede Hr. Olsen. Jeg åndede lettet op. Jeg var der slet ikke dagen før, så derfor var jeg heller ikke med i den dumme lodtrækning. Heldigvis. 

"Og dette års brud er....", sagde vores lærer og holdt dramatisk en lang pause. 

"Kaylee!", råbte han glad og klappede i sine tykke hænder. 

Jeg stirrede chokeret på ham. "Vent hvad?!", råbte jeg. Han smilede sort til mig. "Ja, jeg ved godt det er stort. Enhver piges drøm!", sagde han glad. Jeg kiggede på ham som om han var sindsyg. "Øh, NEJ?!", råbte jeg. Han smilede bare til mig og ignorerede mig. Så vendte han om på hælen og gik sin vej. 

"Men jeg var der jo ikke engang i går!", råbte jeg efter ham. Han lod som om han ikke hørte mig. Jeg sukkede tungt. 

Pludselig hørte jeg en latter der overdøvede alle de andres snak. Jeg vendt mig vredt mod personen. 

"Luke!", nærmest skreg jeg og løb hen i mod ham. "Det gjorde du bare ikke!", skreg jeg og slog ham så hårdt jeg kunne i brystet. Det fik ham bare til at grine endnu mere. 

"Hævnen er sød var, Kaylee?", sagde han og sagde med vilje hele mit navn for at irritere mig. "Hævnen for hvad?", spurgte jeg ham lidt forvirret. "Det med kondomerne you know?", sagde han og løftede sit ene øjenbryn. 

"Nåååå...", mumlede jeg. "Men derfor havde du da ikke behøvet at gøre mig til fucking LUCIABRUD", råbte jeg. Alle folk i rummet vendte sig mod mig. "Grrrr...", knurrede jeg og satte mig med et bump på den nærmeste ledige stol. 

***

Jeg hev ud i det hvide stof der dækkede hele min krop. Den havde gennemsigtige blondeærmer og gik helt ned til gulvet. Overdelen var dækket med perler og glimmer. 

"Jeg ligner jo en, der skal giftes", mumlede jeg. Luke grinede af mig. "Jeg synes du ser vildt godt ud", sagde han med et drenget smil. "Haha...", sagde jeg sarkastisk. En pige fra en af de mindre klasser sprayede noget glimmer i mit hår.

"Og på selve dagen skal du have bare tæer, et levende lys og så selvfølgelig en grankrans med levende lys i på hovedet", sagde pigen og betragtede tilfreds sit værk. Jeg sukkede ligeglad indtil jeg kom i tanke om...

"Vent lidt, sagde du levende lys på mit hoved?!", udbrød jeg og stirrede på den lille pige. Hun nikkede med et sødt lille smil. 

Jeg vendte mig mod Luke og hævede min finger. "Det her ikke? Det skal du fandme få betalt!", hvæsede jeg. 

Han grinede stort. Ikke særlig skræmt over min trussel. 

Men jeg mente det.

Der ville komme hævn...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...