A christmas surprise!

Kaylee hader julen mere end noget andet, fordi hendes far døde i december for 11 år siden. Der dukker hemmeligheder frem for Kay i denne december. Da Luke afslører, at han kan lide hende går det hele galt. Hendesmor er meget imod det. Vil Kay blive med Luke? Vil Kay finde sig i sin skæbne? Vil hendes mor og hende bliver gode venner? Vil de få en god jul?

17Likes
22Kommentarer
1634Visninger
AA

19. Attende december

18. december

Jeg kastede min jakke hen på en af knagerne på gangen. Jeg var sent på den. Klokken havde ringet for anden gang for længst. Luke havde gået alene til skole, da jeg var for langsom.

Jeg åbnede døren til klasse værelset forsigtigt. Alle 42 øjne var rettet mod mig der kom forsent. Der var helt stille indtil Luke brød stilheden med hans egern-grin. Jeg prøvede at mime stop...dig...selv til ham.

"Hvorfor kommer du for sent Kaylee?" spurgte frøken Andersen med sin sjove svenske accent.

"Jeg kom forsent op", sagde jeg og satte mig på min sædvanlige plads ved radiatoren.

"Lad det ikke gentage sig" sagde hun og vente tilbage til tavlen.

***

Da klokken ringede, gik jeg over til Luke og satte mig på ham, sådan at jeg havde et ben på hver side af hans røv.

”Vil du hører noget fantastisk?” spurgte jeg og tog armene rundt om hans nakke.

”Jeg skal for resten også fortælle dig noget” sagde han knap så begejstret.

”Vil du starte eller skal jeg?” spurgte jeg og smilede exited til ham.

”Damerne først som man siger”, svarede han.

”Vi kan endelig være sammen” hviskede jeg tæt ind mod hans øre sådan ingen andre hørte det.

”Hvad? Hvorfor?” spurgte han nærmest som var det en tragedie.

”Jeg har fået et brev fra min levende far om at jeg har fået tilladelse for ham” sagde jeg og smilede som jeg var en 5-årig pige som havde fået en bamse i Tivoli.

”Hvordan kan han da give tilladelse til det?” spurgte han og løftede sit ene øjenbryn.

”Det ved jeg ikke. Er du ikke glad? Så kan vi jo følges til ballet i morgen” sagde jeg og kiggede forvirret på ham.

 ”Jo det bare fordi…” sagde han og kiggede væk.

”Fordi hvad?!” spurgte jeg ham og rejste mig fra ham.

”…fordi jeg allerede har fundet en date” sagde han og rejste sig fra stolen.

”Hvem?!” råbte jeg. Alle fra klassen stod i en cirkel rundt om os og fulgte med.

”Det er nok mig” sagde en pige rundt i cirklen.

”Har du droppet mig til sluttige-Sarah?” sagde jeg surt og løftede det ene øjenbryn.

”Kaldte du mig lige en luder?” spurgte Sarah og lavede sit bitchede ansigt.

”Ja det gjorde jeg!” sagde jeg og vendte mig om for at give hende dræberblikket.

”Fuck dig!” sagde jeg til Luke og gik hen for at hente min taske.

”Jeg kunne jo ikke vente!” sagde Luke da jeg gik forbi ham.

”Det kan jeg heller ikke!.. Jeg venter ikke på, at du en dag vil undskylde for dine fejltagelser”, sagde jeg og smækkede hårdt døren. Jeg kunne hører drengene fra min klasse sige: ”Uhhhh.” Jeg skyndte mig hjem.

***

Jeg lå oppe på mit værelse. Jeg følte mig som en zombie. Jeg lå med nedrullende gardiner og slukket lys. Jeg havde bjerge af lommetørklæder liggende rundt om mig. Jeg havde rander af mascara nede under øjnene, fordi jeg havde grædt. Jeg lå under min varmedyne og følte mig som en tumpe. Tænk at jeg troede at jeg havde en chance. Min mor kom ind ad døren.

”Hej skat” sagde hun nervøst.

”Jeg kommer med chokoladeis fra Superbest. Din ynglings!” sagde min mor.

”Kan jeg godt… få lidt fred?” spurgte jeg og sukkede.

”Selvølgelig!” sagde min mor og var parat til at lukke døren.

”Men du har bare at fortælle hvad der er sket senere” sagde hun inden hun lukkede døren lydløst.

Jeg kunne mærke tårerne trangte på. Min hals slog knuder og min hage blævrede som gelé. Det føltes, som en snigmorder havde boret en kniv ind i mit skrøbelige hjerte. En snigmorder ved navn Luke…  

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...