Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
50071Visninger
AA

21. Uventet handling.


Jasons synsvinkel:

Panama - In the middle of nowhere! 8 september 4.51 pm

Var det forkert af mig, at jeg i mine tanker lige netop nu, var godt på vej mod lad os for eksempel sige Toscana - Hun fik det til at lyde så fantastisk og så... så... Italiensk! Jeg ville flygte med hende i mine tanker -

Jeg . VAR . vanvittig!

"Så er vi her!"

Khalils stemme afbrød mine tanker på Rachel, som stadigt sad lettere klemt ved min højre side. Jeg kunne mærke hendes varme fra hendes lår, hofte og bare duften af hendes svedige hår, der stadigt havde den skønneste duft i min verden - SEX!

Lækker, dejlig sex - særligt med hende, men det blev roligt taget bort fra mig nu - Jeg skulle undvære hende i mit liv.

Mit rodede, kriminelle og fandenivoldske ensomme LORTELIV!

Hvorfor kunne jeg ikke få det jeg mest begærede? Jeg troede det var penge og magt jeg begærede, men NEJ!

Jeg så lettere til højre for mig og betragtede hendes kønne profil. Hendes søde lille næse og de kønne og smukke brune øjne med de lange sorte og fyldige øjenvipper. Jeg flyttede blikket ned på hendes fyldige læber, der i samme sekund lod sin lille tungespids komme svagt til syne og kærtegne tværs mellem læberne. De indbød til kys - Det allersidste kys!

"Hvorfor skal vi holde her?", udbrød hun ved min side og uden at sige noget, greb jeg fat om hendes hage og tvang hendes opmærksomhed mod mig, hvor hun så målløs på mig, med lettere adskilte læber, hvor jeg straks trak hende ind i et sultent og krævende tungekys.

"Mmh...", stønnede hun svagt og jeg frydede mig med lukkede øjne, da jeg følte hendes arme om min nakke og hendes dejlige fingre, der trak ned i min hætte, så jeg sekunder efter følte hendes fingres kærtegn i mit i forvejen rodede hår, der tydeligt viste "BOLLEHÅR" - eller bare tegn som en sjuske, men nej i dette tilfælde, var det virkelig bollehår.

Vi havde elsket så meget i den seng, at jeg stadigt var øm i kroppen og særligt ryggen, af al den liggende ned i sengen, bare for at få så mange timers elskov med hende som muligt, inden vi skulle skilles - Som HUN intet vidste noget af.

"Please, lad hende være dejligt uvidende i bare ti minutter mere - Eller TI ÅR!", fløj det rundt i hovedet på mig, mens jeg nød smagen af hendes dejlige læber og hendes dejlige tunge.

"Burde vi sige det nu?!", hørte jeg Harry sige i baggrunden.

Jeg nægtede at slippe hendes dejlige mund lige nu.

"Shhy, giv dem lige fem minutter mere...", hørte jeg Khalil svare i baggrunden.

"Jason, de er der nu, bare så du er klar over det!", hørte jeg Zayn sige bag mig og sekunder efter, hørte jeg alle stige ud af bilen.

"Oh fuck! Allerede?!", tænkte jeg gruende.

Jeg slap med vilje Rachels dejlige læber, mens jeg holdte om hendes kinder, så hun ikke så væk fra mig.

"Hvem er her?", spurgte hun stille uden at se væk fra mig.

Jeg kunne ikke holde tårerne væk nu og et snøft kom fra mig. Hun så bekymret på mig.

"Jason, hvad sker der?", spurgte hun og jeg kunne se, at hun fik tårer i øjnene.

Jeg sank en hård klump og knuden i min mave voksede sig større og større.

"Tilgiv mig, baby og glem mig aldrig...", svarede jeg med et ordenligt synk.

Hun så på skift fra mit ene øje til det andet.

"Hvad mener du?", spurgte hun med gru i stemmen.

"Dine forældre er her...", svarede jeg med et knæk i stemmen. Rachel så måbende på mig.

"HVAD?!", fløj det chokeret ud af hende.

Jeg hintede med hovedet til siden mod fronten af bilen.

"De er der ude - De er kommet for at hente dig!", forklarede jeg med et jag i hjertet.

Hun så væk fra mig og så ud gennem forruden.

"Far?", kom det målløst fra hende og sekunderne var alt for hurtige, da hun allerede var smuttet ud af den modsatte passagerdør.

"Faaaar!", kunne jeg høre hende råbe og jeg betragtede hende løbe hen mod sin far, der stod foran en sort bil og tog hulkende imod hende i et stort knus.

Jeg snøftede og flere tårer banede sig ned ad mine kinder. Jeg så op og fandt Harrys kølige blik mod mig udefra. De ventede alle på mig. Jeg krummede ærmet fra min hættetrøje om min venstre hånd og tørrede tårerne væk og jog mit kølige og hårde blik frem. Jeg mandede mig op og lukkede alle følelser ude - Nu skulle dette bare overstås....

~


Rachels synsvinkel:

Jeg kunne virkelig ikke fatte det? Min far var her - I Panama? For at hente mig? Jeg forstod ingenting, men jeg var så lettet over, at drengene og Jason alligevel havde givet op og så bare afleveret mig. De var nu ikke så slemme alligevel!

"Min pige, du aner ikke hvor bekymrede din mor og jeg har været for dig - Vi var så bange for, at det var sket med dig...", forklarede min far i vores knus.

Jeg snøftede af glæde og så op på ham. Han smilte med tårer i øjnene.

"Rolig far, Jason og de andre har passet godt på mig...", løj jeg lidt, for det havde trods alt ikke været lutter lagkage alt sammen, men der var ingen grund til at fortælle om alle de grumme øjeblikke jeg havde haft mest på grund af Jason, som mest af alt havde vendt sig 90 grader og bare var den dejligste fyr i verden for mig.

Min far så målløs ned på mig.

"Jamen, jeg troede, at de truede dig og holdt dig fangen?", fløj det chokeret ud af min far. Jeg fniste og rystede på hovedet.

"Nej, jeg har været i gode hænder...", løj jeg igen. Min far så målløs på mig.

"Sig mig, lyver du, barn?", spurgte han målløs. Jeg fniste og rystede på hovedet.

"Hvad med de billeder, Jason sendte af dig, hvor du var bundet og kneblet? Det så ikke ligefrem trygt ud?", kom det fra min far.

Jeg sank en klump og vendte mig chokeret omkring og så på alle drengene, der allermest så kølige og reserverede ud.

"Kan i ikke forklare min far at jeg var i trykke hænder?!", udbrød jeg målløs.

- Ingen svarede. Jason kom frem mod dem og med hans hætte over hovedet igen og solbriller i ansigtet og med en smal streg om munden, så han mere hård og reserveret ud end før.

"Jason, kan du ikke forklare min far, at i ikke har været brutale mod mig og i har passet godt på mig?!", spurgte jeg med en klump i halsen.

"Jeg aner ikke hvad du snakker om, Rachel?!", svarede han på en skidekold facon.

Jeg var målløs. Jeg kunne ikke fatte det?

"Hvad fanden er det du siger?!", fløj det frustreret ud af mig og jeg var SÅ tæt på at græde.

Jason lagde sine arme reserveret og køligt over kors og jeg så på ham og skift på alle de andre, der så lige så reserverede og FULDKOMMEN kolde i røven over hvad pokker der foregik.

"SÅ SIG DOG NOGET?! - ZAYN, HARRY? ANYONE?!", fløj det frustreret ud af mig og tårerne rendte nu ned ad mine kinder.

Ingen reagerede, andet end, at Jason trådte køligt frem foran i midten mellem de andre.

"Mr Valentine, har de pengene?", spurgte Jason koldt. Jeg rystede forfærdet på hovedet.

"Penge? Hvad fanden snakker du om, Jason? - Hvor er den søde og dejlige Jason, som jeg forelskede mig i? - Hvor er han?!", skreg jeg af gråd og skulle til at nærme mig Jason, men nogle stærke arme tvang mig tilbage og jeg opdagede at det var Carl, vores sikkerhedsvagt, der helt sikkert havde siddet i bilen før.

"Slip mig, Carl!", skreg jeg af gråd og prøvede at vriste mig fri.

Jeg så chokeret over på min far der gik hen med en sort taskemappe og rakte den til Jason.

"Der skulle gerne være 100.000 dollars, som aftalt!", forklarede min far.

"Vent!", svarede Jason og han gik hen til deres SUV's kølerhjelm og åbnede mappen, hvor der straks synede af en masse fine og glatte bundter pengesedler.

Han lukkede straks mappen i og gav min far hånden.

"Som aftalt mr Valentine! - Kom gutter, vi skrider!", udbrød Jason og han så flygtigt over mod mig i sekunder med et andet udtryk end det hårde før.

"JASOOOON, DET KAN DU IKKE GØRE MOD MIG!", skreg jeg grådkvalt og følte mit hjerte splintres i milliarder af stykker, da drengene satte dem ind i SUV'en og kørte bort.

Jeg hulkede voldsommere end nogensinde og min far kom straks hen til mig og trak mig ind i et knus.

"Han er en kriminel, skat...", trøstede han, men alt jeg kun kunne tænke nu, var hvor ulykkelig jeg var nu.

Fyren jeg var faldet så hårdt for, svigtede mig og knuste mit hjerte og forsvandt nu stille ude i den overophedede horisont.

- Jason McCann . havde . svigtet . mig!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...