Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
49922Visninger
AA

14. "Udfordrer du mig?"


Rachels synsvinkel:

Vi kunne jo nok blive enige om, at stemningen i huset føltes presset. Jeg havde det som om, at alle ignorerede mig mere eller mindre. Særligt Jason, virkede til at holde sig for sig selv, og jeg anede faktisk ikke, hvad de foretog dem.

Jeg havde til dels fortrudt, at jeg havde været sammen med Jason og så ikke bare én gang, men hele to gange. Hvorfor dragede han mig sådan? - PIS!

Jeg gik hen og satte mig i sofaen og det blev ved siden af Zayn. Det var jo ikke sådan, at de frøs mig totalt ude, men nok mere som, at de ikke havde noget at skulle have sagt til mig. Zayn sad og zappede lidt på fjernbetjeningen, uden at kigge på mig, selv om jeg godt var klar over, at han havde set mig.

"Sig mig, har jeg gjort noget forkert, siden i alle bare nærmest ignorerer mig?", spurgte jeg stille.

Zayn så ikke på mig, men jeg kunne høre, at han sukkede svagt.

"Det skal du nok ikke tage så højtideligt, Rachel...", svarede han stille.

Jeg fnyste svagt og lænede mig opgivende tilbage i sofaen og med armene over kors, sad jeg og betragtede Harry og Ryan, siddende i den anden ende at hjørnesofaen, hvor de sad og morede dem over et slag kort, hvor det hurtigt gik op for mig, ikke var helt almindelige spillekort, men et slags Sorte Per spil med nøgne og ret afklædte piger på. Jeg himlede mine øjne over det.

"Hvor herre bevares...", mumlede jeg opgivende, men ingen tog notits af mig, eftersom Zayn havde skruet en hel del op for tv'et. Jeg så mig lettere omkring.

"Hvor er de andre?", spurgte jeg undrende. - Og med de andre mente jeg Jason, Khalil og Chris.

Harry så op fra hans usmagelige kort med nøgne damer på.

"Ude!", svarede han bare uden næsten så meget, som at ændre en lille panderynke i hans ellers ret kønne ansigt.

Ja, Harry var altså køn, ikke? Til trods for hans halvlange hår med krøller i. Han havde en overvurderet charme. Det havde alle drengene for den sags skyld - Mest Jason! Lækre, kølige, brutale, frække, sexede og.... Ja ja, i ved godt hvor jeg ville hen med det ikke?

"Bare hans tunge... Mmh, han er ret god til at slikke fisse...", tænkte jeg fraværende med et frækt smil, mens mit blik bare hvilede på den sammenkrøllede øldåse på sofabordet. Jeg så op og hen på Ryan og Harry.

"Er de ude i haven?", slyngede jeg pludseligt et spørgsmål ud. Ryan rystede på hovedet.

"Nope, de er ude og køre!", svarede Ryan med et stramt smil. Jeg så lettere undrende på ham.

"Hvad skulle de?", spurgte jeg interesseret.

"Det vedrører så ikke dig, søde lille Rachel!", kom det pludseligt fra Zayn ved min højre side. Jeg så målløst på ham og han på mig.

"Må jeg da ikke vide det?", spurgte jeg undrende.

"Nej!"

Harrys "nej!" fik mig til at se hen på ham. Drengene betragtede mig på en måde, der gav mig følelsen af at jeg langtfra var velkommen til at sidde blandt dem.

Jeg så forknyt på Harry.

"Vil i gerne have, at jeg går?", spurgte jeg trist. Ryan sukkede hårdt og rejste sig.

"Damn! - Skal i have en øl?", udbrød Ryan opgivende mens han så på skift på Harry og Zayn.

"Ja tak!", svarede jeg med et sarkastisk smil. Ryan så målløst ned på mig.

"Jam..."

"Giv hende nu bare én, Ryan!", afbrød Zayn ham.

Ryan så ligegyldigt mod mig og trak på skuldrene, for derefter at gå ud mod køkkenet.

Jeg sad bare med højre ben over kors og vippede rastløs med det. Jeg så på skift mellem Harry med sine usmagelige kort, hvor ved han sad med et lille smørret smil over de skide kort, til jeg med et lille suk så på Zayn ved min side, der sad og tjekkede tekst tv inde på sportssiderne.

"Så er der øl!", fik Ryan mine tanker væk fra Zayns tekst tv med sport.

Jeg så på Ryan der rakte mig en Corona - Typisk spansk øl, men smagte sådan okay. Jeg smilte skævt til Ryan.

"Tak...", svarede jeg lavt og tog en tår af min øl, mens jeg betragtede Ryan drikke af sin.

Jeg lod atter mit blik falde på skift mellem de tre drenge.

"Sig mig, har drenge som jer ikke andet en øl, sport og nøgne damer på hjernen?!", fløj det ud af mig med et flabet smil.

Alle tre sad som forstummede og gloede på mig, som om jeg havde sagt noget åndssvagt?

"Hey guys!"

"Bang!"

Zayn, Ryan og Harry slappede af og gjorde hver deres, da vi alle havde hørt Jasons stemme og en dør smække, hvor jeg sekunder efter, så Jason, Khalil og Chris komme ind i  stuen. Chris og Khalil kom direkte hen til os andre i sofaen og Chris smilte endda vildt charmerende.

"Nåårh, du hygger nok med gutterne, hva?", spurgte Chris med et charmerende blink med øjet, så jeg smilte svagt over det og nikkede.

Jeg så hen på Jason, der slet ikke værdigede mig et eneste blik. Han stod bag sofaryggen og så mod tv'et, som Zayn og Ryan også gloede på.

"Hvad ser i?", spurgte Jason uden så meget som at se hen mod mig. Han så koldt forbi mig.

"Der er snart kamp igen!", svarede Zayn.

Jason nikkede med et skævt smil mod Zayn.

"Hej Jason!", udbrød jeg, hvorved jeg fik alle drengenes opmærksomhed, men slet ikke Jasons. Han så slet ikke på mig.

"HEJ JASON!", råbte jeg. Han så millisekunder på mig.

"Hej...", svarede han lavt på en olm måde og vendte næsen mod køkkenet.

"Fuck, jeg trænger til noget at drikke!", udbrød han på en flabet facon uden at kigge på mig og gik ud mod køkkenet.

Jeg måbede og så på alle de andre, der sad med hver deres.

"Sig mig, hvad er der galt med Jason?", spurgte jeg målløs. De så på mig, men ingen svarede mig.

"Hvad?!", spurgte jeg yderligere, men ingen svarede, ikke før nogle sekunder efter.

"Bare lad det ligge, Rachel...", svarede Ryan lavt.

Jeg følte vreden ulme i mig og jeg fnyste svagt.

"Vel, vil jeg ej...", svarede jeg olmt og rejste mig straks og gik med hastige skridt ud i køkkenet, hvor jeg så Jason siddende med ryggen til ved køleskabet, hvor han tog en sixpack ud og lagde nogle stuevarme øl ind i køleskabet.

"Sig mig, har jeg gjort noget galt?", fløj det ud af mig.

Jason stoppede med at lægge øl ind og han rejste sig fra hans hug-stilling og vendte sig langsomt og så olmt på mig.

"Mon ikke bare, du skulle lære at blande dig udenom?", spurgte han olmt med armene over kors. Jeg følte mig lige i stødet til et skænderi.

"Fuck dig, Jason! Det er DIG der har kidnappet mig og det er dig, som har forudlempet mig med din klamme lille pik, så du h...."

"NU HOLDER DU KRAFTEDEME KÆFT! ER DU MED?!", fløj det arrigt ud af ham og sekunderne var hurtige, for han var straks over mig, ved at han bankede mig lettere hårdt op ad køkkenvæggen.

Jeg følte mit hjerte sad i halsen, mens han bare stod og fnyste og så koldt ind i mine øjne. Hans faste greb om mine skuldre gjorde en anelse ondt. Jeg begyndte at jamre mig over den svage smerte.

"Jason... Lad være - Det gør ondt...", peb jeg.

Han sagde ingenting, blot stod han bare og så fnysende på mig med hans kolde blik lige ind i mit. Jeg havde slet ikke styr på hvor længe vi stod sådan, men det føltes som en dræbende evighed.

"Kan du ikke godt slippe mig?", spurgte jeg ømmende.

Han fnyste og sagde bare ingenting til han slap mig på en ruskende måde og greb ud efter sin sixpack og gik olmt forbi mig ind mod stuen og de andre. Jeg stod som forstenet over hvad der var sket og jeg kunne mærke i mig selv, at jeg ikke magtede mere af det her som foregik. Jason var lumsk, indbildsk og utilregnelig. - Han var langtfra til at stole på.

Jeg vidste, at det var risikabelt, men Jason havde truet mig flere gange og alligevel havde han ikke gjort en fucking skid ved det, så måske det bare var tomme trusler han havde kommet med?

Uden så meget som at se mig over skulderen, begav jeg mig mod hoveddøren, som jeg ikke havde nærmet mig, men det var vel for fanden ikke svært at finde en skide hoveddør, vel?

Jeg nåede uopdaget til hoveddøren og fumlede så stille jeg kunne med låsen, for at låse op.

"Skrrrk!"

Lyden af en pistol, der blev ladet og den kølige munding i baghovedet på mig, fik mig til at stivne af chok.

"Og hvor tror du så lige, at du skal hen?", hørte jeg Jason spørge lavt på en olm måde.

En tåre rendte ned ad min højre kind.

"Du tør jo ikke?", snøftede jeg.

Sekunder efter blev jeg tvunget voldsomt omkring, så jeg nu stod med ryggen op ad døren og så Jasons rasende blik tæt på mig. Han tvang pistolmundingen lige op ad min hals, så jeg ikke kunne lade være med at stille mig anstrengende på tæerne.

"Udfordrer du mig?", spurgte han lavt med et kold stemme.

Hans øjne borede sig ind i mine. Min vejtrækning var ukontrolleret og heftig og jeg kunne ikke holde gråden tilbage.

"Jas... Lad v...", stammede jeg, men kunne ikke få ordene sagt.

Han snerrede og sekunder efter fjernede han sig og inden jeg fik set mig om, følte jeg en smerte i hovedet og alt sortnede for mit indre.....

~

Beklager det korte og ret kedelige kapitel, men det var lige hvad jeg kunne overkomme og nå denne gang. :( Historien vil fortsætte fra d 2 januar (måske allerede fra d 1 januar?) Jeg vil ikke få tid før, da jeg smutter sammen med min datter til Nykøbing Falster i morgen og skal fejre nytåret med kæresten og en del venner (down under) Håber i alle får en skøn nytårsaften og kommer godt ind i det nye år 2015 <3 Love you guys!

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...