Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
50067Visninger
AA

8. "Rolig nu, dukke-fjæs..."


Rachels synsvinkel:

"Hvad tror du der vil ske med os, Rachel?", spurgte Hal, som hovedsagligt var én af medarbejderne i banken.

Jeg sukkede tungt og drejede lettere frem og tilbage på kontorstolen. Jeg så bare op i loftet. Alt føltes ret ligegyldigt lige nu. Jeg havde været temmelig bange for Mac - Undskylde Jason og hans bande, men nu syntes jeg slet ikke jeg var skræmt det mindste, selv ikke efter de trusler Jason var kommet med over for mig i baglokalet.

"Selvfølgelig, vil han da ikke slå en eneste ihjel.", tænkte jeg med et bid i underlæben og så nu hen på Hal med et svagt smil.

"Der vil ikke ske os noget, Hal - Det garanterer jeg dig for - Mac og hans bande spiller bare hårde, så vi skal nok slippe ud af dette mareridt...", svarede jeg lavt og lænede mig lettere frem mod ham og så indgående op på ham.

Ja, Hal Jonsson havde helt sikkert nogle flotte blå øjne og en rigtig markeret kæbelinje - En flot og anstændig fyr på 26 år og så så han fantastisk ud i sit blågrå jakkesæt, selv om det var blevet lidt smudset og krøllet til efter så mange timer i banken.

"Det garanterer jeg dig for, Hal...", tilføjede jeg indgående. Hal nikkede med et svagt smil.

"Hal - Skrid over til de andre!"

Stemmen bag mig, var ikke ligefrem Jasons - Nej, det lød rettere som Hazzas olme stemme.

"Nu Hal!"

Jeg undrede mig, uden at se mig bag over. Det var da ham der de kaldte Insane - Var det ikke?. Hal nikkede kridhvid i ansigtet og gik mens han  holdte lettere øje op til flere gange på personerne bag mig. Jeg undrede mig og så mig bagover og jeg havde ret. Jeg gispede over, at både Hazza og Insane stod med deres skydevåben pegende over mod Hal, der gik længere og længere væk og Insane, der pegede med sit våben mod mig. Jeg så straks væk med en klump i halsen og hørte straks røre ovre fra alle de andre gidsler og så nu de andre bandemedlemmer kommandere med alle de andre gidsler mens de truede med deres våben.

"Fuck!", havde jeg bare lyst til at udbryde højt.

Jeg blev pludseligt vendt med magt omkring i kontorstolen og så Hazza og Insane tage sigte ned på mig.

"Nå - søde lille Rachel, skal vi se at komme videre i programmet?", hørte jeg en alt for genkendelig stemme bag de andre og Hazza trådte til siden og ganske rigtigt - Der stod Jason med sin pistol pegende mod mig.

Okay - tre skydevåben rettet mod mig, var mere end rigeligt til at få mig til at hyperventilere.

"Hvad... sker her...", begyndte jeg at hulke voldsomt. Jason sendte mig et ondt smil og så altså lidt for veltilfreds ud.

"Shh!", tyssede han hårdt på mig.

Jeg forstummede og så bare op på ham mens jeg mærkede tårerne rendte ned hele tiden ad mine kinder. Jason lænede sig frem over mig, så han støttede sig til armlænene på kontorstolen jeg sad på. Hans ansigt så tæt på mit, selv om han havde elefanthuen ned over sig, var slet ikke nogen hindring for, at mine tanker og krop gjorde oprør mod mig, fordi Jason var så pokkers tæt på mig.

Jeg ville utroligt nok have lov til at kysse de lækre læber igen, til trods for jeg nu sad her og blev truet på livet af to pegende skydevåben mod mig. Jeg græd stille og så lige ind i Jasons fantastiske karamelbrune øjne, som mest af alt virkede til at sende blandede signaler. Sig mig, var han kold over for mig, eller gemte der sig mere bag hans fantastiske øjne, som mest af alt så ret fjern og koldblodige ud.

"Rachel... Du skal bare gøre alt hvad der bliver sagt til dig nu, forstået?", hviskede han på en kold måde til mig.

Jeg sank en klump og turde dårligt se væk fra Jasons øjne, der var så tæt på mig. Ja, nok ikke mere end fem-seks cm væk fra mit ansigt?

"Hv... hvad vil i?", spurgte jeg med en rystende stemme.

Jason trak sine læber sammen til et svagt ondt smil.

"Du skal med os, dukkefjæs og nu ingen modstand eller spydige kommentarer, for så mener jeg helt seriøst, at det kommer til at gå ud over alle de andre gidsler - én efter én... Forstået?", hviskede han med en masse had i stemmen. Jeg sank en hård klump og nikkede svagt.

Straks syntes jeg at alting pludseligt gik stærkt, da Jason fjernede sig fra mig og Hazza straks greb fat om mig bagfra og Insane lagde et tørklæde over min mund og følelsen af mine håndled, der blev bundet sammen bag min ryg. Jason nikkede på skift til Hazza og Insane.

"Så er det nu!", sagde Jason bestemt.

Jeg hulkede, men følte at min gråd ikke kunne komme ordenligt ud, fordi min mund var kneblet nu.

"Gnig ader ig!", skreg mig grådkvalt mod Jason, der så på mig med undren.

"Undskyld, hvad sagde du? - Jeg forstod ikke et hak af hvad du sagde?", spurgte han koldt tæt ved mit ansigt og så indgående på mig.

Jeg hulkede og følte mig magtesløs nu. Jeg glippede øjnene pga alle mine tårer, der bare rendte ustandseligt. Jeg blev tvunget hen ad gulvet og mod retningen ad udgangen i banken. Jeg var nu ret sikker på at Jason ikke bluffede længere. Det var hans rivende alvor og jeg kunne nok langtfra se nogen udvej fra dette mareridt lige nu.

Det var med et bankende hjerte, at jeg fik øjenkontakt med Hal og de andre gidsler, der så forskræmte hen på mig.

"Se væk fra Rachel, tak! - Og hvis nogen af jer vover at gøre oprør, så bliver det værst for jer selv, men allerværst for Rachel Valentine her - Er det forstået?!", råbte Jason på en arrig måde, da vi alle stod samlet foran døren ud til gaden.

Jeg kunne høre optøjerne udenfor og ingen virkede til at forstå en skid af hvad der foregik herinde.

Pludseligt åbnede døren og Hal og to andre gidsler blev puffet ud på gaden. Jeg kunne høre at der pludseligt larmede ude fra styrkerne af.

"Indstil skydningen! Der kommer flere gidsler - I skal give bankrøverne rådighed til at flygte, ellers vilde skyde de andre gidsler én efter én!"

Hals råben udefra, fik mig til at indse at dette var virkeligheden. Hazzas hårde greb om min ene arm bag min ryg, var langtfra behagelig på nogen måde. Lyset ramte mig hårdt i øjnene, som om vi havde været under jorden i lang tid. En sværm af politibiler, politibetjente og en masse mennesker og pressefolk bag barrierer var stimlet op. 

"Alt det bare for gidseltagning og bankrøveri?", tænkte jeg forvirret.

Ja, skrækken var væk for en stund, fordi alle de mennesker forvirrede mig godt og grundigt.

Jason og de andre råbte en masse op, der for mig nærmest flød ud i flere sekunder, der føltes som en evighed. Alt gik så stærkt og pludseligt var gidslerne væk og overdraget til myndighederne. Næste sekund vågnede jeg nærmest op, da jeg landede hårdt i bagagerummet i en varevogn og flere fra banden hoppede ind i varevognen og smækkede bagdørene i. Bilen kørte og jeg følte at jeg væltede rundt på gulvet og pludseligt mødte jeg Jasons blik hen over mig.

"For dit eget bedste...", sagde han og pludseligt blev en lærredspose trukket over mit hoved og alt blev mørkt.

Sekunder efter, skreg jeg trods min kneblen for munden, da følelsen af en nål gennemtrængte min hud på min arm og jeg følte pludseligt en kraftig søvn overmande mig....

~

Det var med en ør følelse i hovedet, da jeg vågnede stille et blødt sted med begge armene oppe over hovedet. Jeg blinkede et par gange med øjnene og løftede mit hoved en anelse og så, at jeg lå i en stor blød dobbeltseng i et lettere stort trist værelse, men med farver, der bestemt ikke virkede særlig amerikansk som sådan.

Jeg så op mod mine arme og opdagede, at jeg var blevet bundet med et blåt nylonreb om begge mine håndled og fast til sengegæret. Der var ingen at se herinde og det eneste lys stammede fra et stort glasindfattet endevæg, hvor lys trængte igennem, men man kunne ikke se om det var lys fra udenfor eller fra et andet rum af, så jeg kunne slet ikke finde ud af hvor pokker jeg var henne. Jeg var dog stadigt i mit tøj, men mine sorte ankel-læderstøvler var taget af og stod nede på gulvet. Jeg havde ikke knebel for min mund længere, så jeg begyndte at skrige.

"HJÆÆÆÆLP!", skreg jeg og pludseligt blev der taget i dørhåndtaget.

Jeg forstummede og så over mod døren, der gik op. En slank og småhøj fyr med de mest charmerende brune krøller, der gik til skuldrene og med hvid og sort t-shirt og brune skinny jeans kom ind. Hans øjne mødte mine. De var grå-grønne og smilet var ikke til at tage fejl af. Jeg gispede over at se hans ansigt langt om længe.

"Hazza?", spurgte jeg målløst.

Han grinte på en vildt charmerende måde og gik hen og trak en stol fra hjørnet i værelset hen til mig og sengen og hans satte sig på en afslappet måde med albuerne støttende i hans lår.


"Du er vågnet, Rachel...", begyndte han bare med en knusende ro over sig.

"Hvad laver jeg her?", spurgte jeg med et surt opstød og prøvede at vride mine arme ud af rebet, men det virkede ikke til at hjælpe.

Hazza grinte smørret og rettede sig op i stolen og svang sit ene ben hen over det andet og foldede sine hænder foran sig.

"Tja, hvorfor tror du, at du er kommet med os?", spurgte Hazza med et smørret smil.

Jeg sukkede opgivende og lagde mit hoved ned og så op i loftet i sekunder, inden jeg så hen på ham igen.

"Hvad skal i bruge mig til? - Har i tænkt jer, at voldtage mig eller hvad?!", råbte jeg arrigt.

Hazza så forbløffet hen på mig.

"Så så, rolig nu dukke-fjæs!"


Stemmen fra Jason var ikke til at tage fejl af, da jeg straks så over mod døren og så Jason stå der og betragte mig. Fuck, hvad skete der lige for mine tanker? Jason stod kun i en sort og noget afslørende tank-top, så man kunne se hans brystmuskler og i hans samme bukser fra bankrøveriet af. Han stod med armene over kors og flyttede blikket hen på Hazza.

"Jeg tager den herfra, Harry - Bare gå ind til de andre...", tilføjede Jason roligt.

Jeg måbede. Så Hazza hed rent faktisk Harry? Harry smilte skævt og nikkede og rejste sig og så ned på mig og blinkede med øjet og gik hen til Jason og forbi ham inden han lukkede døren efter sig og efterlod mig med Jason, der smilte svagt og gik hen og satte sig på sengekanten ved min side. Jeg så forskrækket op på ham.

"Vil i voldtage mig, eller hvad?", spurgte jeg med en knude i maven.

Jason begyndte at grine på en ret kær måde, der irriterede mig grænseløs. Hvorfor skulle min kidnapper være så fucking lækker? Han stoppede sit grin og fugtede sine sexede læber.

"Tja, ser du, Rachel....."

~

Jeg skal til Slagelse i dag, så ved ikke om der kommer mere senere, eller i aften? Det finder vi ud af, ellers kommer der formentligt mere i morgen? - Beklager det her lidt fucked up kapitel og særligt slutningen, men det skal jo ligesom være lidt spændende ikke? ;)

~ Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...