Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
49810Visninger
AA

3. "Off-mode"


Jasons synsvinkel:

Jeg så på mit rolex i guld. Trust me, det var endnu en varm sag. Skulle jeg ærligt og redeligt have købt sådan et for fuld pris? No way!

"6.37 pm...", mumlede jeg opgivende.

Dette var bestemt ikke lige den plan jeg havde regnet med. Selv om selve personalet her i banken sikkert ikke havde alarmeret, så var der garanteret en idiot udefra, der havde alarmeret, eller også var der én eller anden mekanisme her i banken, der satte alarmen i gang, for hele eskadrillen holdte uden for og der var med garanti også opstillet en masse snigskytters.

"Pis osse!", udbrød jeg lettere højt og fik lyst til at tyre en grønhakker hen ad det blankpoleret granit-gulv.

"Slap nu af Mac!", kom det fra Khalil med et svagt suk.

Ja, der var en grund til, at vi alle kaldte hinanden for "kælenavne", netop for ikke at vække opsigt. Så vi brugte anderledes navne, som havde en form for relation til os. Mit var "Mac" på grund af mit efternavn. Khalil, hed "Sherif", Harry, var "Hazza", Ryan, var "Butzy", Chris, var "Brownie" og Zayn, var "Insane". Det var måske lidt platte navne, men ved sådan et bankrøveri, kunne man ikke være for forsigtig.

"Alt går bare så modsat, hvad jeg havde sat mig for!", svarede jeg irriteret.

Jeg sukkede irriteret og satte mig opgivende op ad den ene af skrankerne, altså kasserne, hvor man ellers kunne hæve penge og sætte penge ind og hvad vidste jeg? Jeg havde så meget lyst til at hive min hue af, for jeg svedte på denne lune september-aften, men jeg kunne ikke tillade mig, at smide den foran så mange gidsler. De var sgu da for helvede alle sammen en samling vidner, hvis de skulle slippe helskindede herfra.

Jeg havde ellers timet og tilrettelagt denne fucking lorteplan i fængslet i næsten et år. Alt dette postyr, kun fordi jeg blev anholdt i sin tid for stofhandel og jeg fik aldrig betalt Sean Preston, det beløb for stofferne, som jeg havde lovet. 750-fucking-tusinde af dollars skyldte jeg og mine venner ham. Sean ville med glæde pløkke mit hoved som det første, hvis jeg eller mine venner ikke fik betalt ham det skyldige beløb inden for de næste to måneder. Det var enten at få skaffet pengene inden da, eller også var de to andre udveje, enten at ende bag tremmerne igen, eller ende mit eget liv.

Nå ja, flugten var da også en udvej på sin vis, men jeg ville altid have Sean og hans håndlangere i nakken på mig. tanken om at skulle se mig over skulderen altid, huede mig ikke en skid. Yup, så løsningen var et bankrøveri og det skulle lige være i dag, hvor lønningerne gik ind, men fuck det! - Planen gik pt ned ad bakke og nu måtte jeg og vennerne tænke os til en plan B, for vi skulle bare væk herfra, men hvordan? Jeg ville helst gerne have pengene med, som helt sikkert var et stort udbytte, men jeg agtede ikke at tælle dem nu.

"Vi finder på noget, Mac!", kom det ovre fra Chris, der sad på en stol ovre ved endevæggen med sin pistol liggende i skødet, vel pegende mod vores gidsler.

23 gidsler var der. Syv bankmedarbejdere og resten var civile bankkunder, inklusive det skræmte tøsebarn, der havde en besættelse for sko. Ja, det var i alt fald min opfattelse, da hun tilfældigt bragede ind i mig på gaden tidligere. Men hold da kæft, hvor var hun bare køn med det sødeste baby-face og brune dådyr-øjne, de så vildt fortabte ud. Særligt nu, hvor jeg flygtigt så over mod hende og alle de andre gidsler. Hun sad op ad væggen og betragtede jeg og mine venner på skift. Hun så ret utilpas ud, det var sikkert!

Jeg sukkede opgivende og rullede øjnene over, hvor varmt der efterhånden var blevet her inde. Jeg rejste mig lettere forvirret og så over mod en mandlig bankmedarbejder.

"Hvorfor er her så fucking varmt, her inde?!", fløj det frustreret ud af mig.

"Ja, det spørger jeg fandeme også om?!", kom det fra Zayn af.

Jeg så flygtigt hen på ham med et skævt blik. Jeg gik med hastige og beslutsomme skridt hen mod den randomme mand med min colt pegende ned mod hans tinding, så jeg kunne se han sad skræmt og gemte sig med begge hænder for hovedet.

"Drop dit lort, kammerat! Kuglen kan ligesom gennembore dit lille hjernedøde hoved, uanset om du beskytter dig selv med hænderne eller ej!", udbrød jeg olmt og hørte flere gisp bag mig, så jeg så bag over mod de andre gidsler.

"Skal jeg kommer efter jer også?!", udbrød jeg koldt og straks græd to kvinder plus dukkefjæset med den rødternede flonelskjorte.

"HOLD KÆFT MAIN!", råbte jeg olmt.

"Jason, for pokker!"

Jeg var ved at gå ud af mit gode skin, da jeg hørte Ryan kom til at nævne mit navn. Flere gispede højt og dukkefjæset, gloede målløst op mod mig. Jeg skrævede med et hårdt blik ned på hende, så hun straks så ned i gulvet igen. Jeg nægtede at svare på Ryans tiltale, men valgte at dreje den en omgang. Jeg lod mærke til mine andre venners blikke, der sagde mange ting, men de gjorde det bedste i at lade som ingenting. Jeg vendte mit blik over mod Ryan der stod og legede med patronhylstret hele tiden, mens han stod op ad væggen på en casual måde.

"Hvem er Jason?", spurgte jeg sarkastisk og så indgående hen på ham.

Ryan, så undrende på mig og jeg gav ham et løftet øjenbryn og straks stod Ryans mund lettere åben og så væk fra mig.

"Sorry, jeg kom vidst til at nævne min lillebrors navn?", mumlede han med blikket væk fra mig.

Jeg smilte skævt ad det. Ryan havde ikke en skid nogen lillebror, men det var fucking underordnet.

"What ever..." mumlede jeg og så straks ned på manden igen, der så målløst op på mig.

Jeg havde dog sænket min pistol ned ad min side, men havde dog stadigt min finger på aftrækkeren.

"Hvorfor er her så fucking varmt?", spurgte jeg stille.

Ingen sagde en lyd - Alle var stille. Det var som om, alt der var sket før, havde lukket kæften på alle.

"J..j... jeg v..v..ved det ikke...", stammede han med en lille nervøs stemme. Jeg skulede olmt ned på ham.

"Du burde fandeme vide det? Så fucking dum, kan du sgu da ikke være?", svarede jeg olmt.

"Måske, nogen har slukket for hovedledningen til ventilationen her i banken?", kom det med en lille stemme et stykke bag mig.

Jeg vendte mig mod den lille stemme og så det yndige dukkefjæs se spørgende op på mig. Jeg så skulende ned på hende.

"Undskyld mig, men sagde du noget, dukke-fjæs?", spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Pigen så ud til at gøre en synkebevægelse.

"Alle store forretningsbygninger, har en tilknytning til en hovedledning, der generer elektricitet og ventilation. Der er formentligt slukket for databasen her i banken?", kom det forsigtigt fra hende.


Jeg så overrasket ned på hende og der efter over på nogle af de ansatte i banken.

"Sig mig, taler tøsebarnet sandt, eller fylder hun mig med løgn?", spurgte jeg olmt.

Én af de kvindelige ansatte nikkede. Hun så latterlig kedelig ud i sit lysebrune tweet med pencilskirt og sorte snøresko og stram opsat knold.

"Pigen har formentligt ret, hr!", kom det fra den kedelige dame.

Jeg rynkede næsen af det og kløede mig i sekunder på næsen uden på min elefanthue. Kæft, det var en nederen situation, det her! Jeg pegede med min pistol mod den kedelige dame.

"Du dér - Op med dig! - Du skal lige tjekke om de har cuttet for hovedledningen, som dukke-fjæset der påstår!", røg det truende ud af mig.

Kvinden rejste sig vaklende og nervøs og nikkede og jeg puffede på hende med retning over mod edb systemet de havde i banken.

"Rolig unge mand...", røg det med rystende stemme ud fra hende.

Jeg tyrede mundingen af pistolen ind i hendes ryg, mens jeg skubbede på hende.

"DU SKAL FANDEME IKKE TALE NED TIL MIG, MOSTER! FORSTÅET?!", råbte jeg olmt og hun standsede chokeret, men rystede i kroppen af skræk - Det kunne jeg i alt fald se. Fucking so! Hun nikkede febrilsk.

"U...undskyld...", fremstammede hun lavt med ryggen til mig.

Jeg så skulende på nakken af hende og følte sveden hagle ned ad mit ansigt inde under huen.

"Videre!", kommanderede jeg og trykkede mundingen lettere ind i hendes ryg, så hun begyndte at gå videre over mod en random computer.

Hun satte sig ned på stolen og begyndte at taste på en random tast på tastaturet.

"Computeren er på off-mode - Jeg har ikke adgang til systemet, beklager hr.", forklarede hun og så op på mig med et skræmt blik.

Jeg viftede med min pistol mod hendes ansigt.

"Næste computer, tak!", svarede jeg olmt.

Hun nikkede og rejste sig flygtigt og gik hen til en anden computer og tastede igen på en knap på tastaturet.

"Den er også off-mode, hr... Det virker til at alle systemer er nede og derfor, er der også lukket af for ind og udtrængning af bygningen...", svarede hun med en spag stemme, mens hun så skræmt på mig. Jeg skulede til hende.

"Hvad fanden? - Påstår du lige, at jeg og mine venner ikke har muligheden for at forlade denne lortebank her?", spurgte jeg hårdt, mens jeg sigtede mod hende.

Hun så ud til at synke en klump og nikkede forsigtigt.

"Beklager hr...", svarede hun med lav stemme.

Jeg skulle olmt på hende og viftede med pistolen mod hende.

"Over til de andre - Tjep!", udbrød jeg irriteret.

Damen småløb tilbage til de andre gidsler. Jeg fik lyst til at smadre noget i bare arrigskab og det blev altså til en computerskærm, som jeg resolut greb ud efter og kylede gennem rummet.

"FOR HELVEDE DA OSSE!", råbte jeg som besat og sparkede efterfølgende til en potteplante, der stod på gulvet.

Alle var stille og det eneste jeg hørte var postyret udefra og min tempofyldte vejrtrækning. Jeg så flygtigt hen mod alle de andre og irriterende nok, skulle mine fucking øjne se over mod den skide lille godte. Vidste ikke hvad fanden, der gik ad mig. Hun fandt mit blik på hende og alt jeg fik igen, var et forvirret og hemmelighedsfuldt blik igen fra hende. Jeg fnyste svagt og så væk fra hende dukke-fjæset og alle de andre og begav mig hen mod en døråbning, der kunne tænkes at være et baglokale i banken.

"Hold dem beskæftiget - Jeg behøver lige en tænkepause, gutter!", udbrød jeg bestemt.

"Javel, Mac!", kunne jeg høre Harry svare for ham og de andre.

Jeg behøvede at køle ned og en tænkepause og så snart jeg var kommet ud i baglokalet, hvor jeg flygtigt fes rundt i baglokalet mellem diverse reolsystemer og tjekkede efter for overvågningskameraer i lokalet, men kunne igen se, så flåede jeg straks min hue af mit oversvedte hoved. Jeg bøjede mig opgivende forover og pustede hårdt ud og nød den smule kølighed, der var i dette rum. Det var blot et spørgsmål om tid, inden varmen havde overtaget alle rum i denne bank. Var jeg mon allerede endt i en blindgyde?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...