Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
49991Visninger
AA

2. "Gucci-fyren"


Rachels synsvinkel:

New york City - Lokation: Starbucks café, Mandag d. 1 september, 2014

"Jeg er forsinket endnu en time, skat, da mødet trækker ud - Så vent ikke på mig. Tag du bare ud og shop lidt imens, så finder vi ud af hvor jeg kan hente dig ;) - Onkel Lou."

Jeg sukkede opgivende. Som om mine forældre hjemme ikke havde nok i deres karrierer også, og så var det ikke en tand anderledes med onkel Lou, der arbejdede på Wall Street på den store børs. Jeg var ligesom kommet på miniferie hos min onkel Lou og tante Jessi - Ja, hun hed Jessica, men foretrak at blive kaldt Jessi. Vidste ikke om det var typisk for kvinder, der var sidst i trediverne, som min tante var. Ja, hun havde nok i sine veninder, der var en samling desperate husmødre i den fine klasse. - Ligesom min mor! Ugh! - Selvfølgelig!

Jeg gloede rundt i caféen. Ja, ingen onkel Lou, som aftalen ellers havde lydt på, at jeg skulle mødtes med her og lige nu halv tre om eftermiddagen. Jeg sukkede hårdt og tog endnu en tår af min økologiske kaffe her fra Starbucks og mine øjne faldt ned på den lokale avis, der lå her på bordet. Det var tydeligt, at mange kunder her, havde siddet og læst i den, eftersom der var kaffepletter og kagekrummer i avisen.

Jeg greb ud efter den og vendte den den rette vinkel mod mig. Jeg sad og bladrede lettere uinteresseret i den, eftersom nyheder og aviser ikke ligefrem var det jeg gik allermest op i. Jeg var mere til mode, særligt sko og søde små korte kjoler. Ja, jeg var vel en pige, og det var til trods for at jeg faktisk bare var afslappet i dag med min sorte og rødternede flonelskjorte, mine sorte skinny jeans og mine sorte vans. Mit hår var løst i dag og jeg havde blot nøjedes med at smide noget af mit lange pandehår bag mit ene øre. Jeg havde endda undladt de store dikkedarer med make uppen, så havde blot nøjedes med mascara og en mørkegrå eyeliner. Ja, jeg havde ikke ligefrem planlagt, at jeg skulle shoppe i dag, for så havde jeg seriøst gjort meget mere ud af mig selv for den sags skyld.

Jeg nåede til krimisiden og som sædvanlig var der flere store og små artikler at læse  om;

" - En morder er på flugt med tre ofre på samvittigheden..."

" - Skingrende tosset kvinde på 54 år, har angiveligt påsat brand til hendes to værelses lejlighed, hvor hendes to børn lå og sov uvidende herom. Årsagen er uforklarlig, men noget må have slået klik for kvinden, som kunne tyde sindssyge eller påvirket tilstand af en art? - Kvinden er varetægtsfængslet og under grundig forhør..."

" - Den unge berygtede Jason McCann på 20 år, der har flere tidligere mindre domme for gadeuorden, voldssager og stofmisbrug, har nu afsonet tre år i åbent fængsel for anholdelse for stofhandel. Lad os håbe at den unge mand, nu har lært af sine fejltagelser og holder stien ren..."

Jeg var lettere chokeret over, at en fyr på hans unge alder, allerede havde afsonet tre år i fængsel og så siden han var 17 år? Det var lige før, at jeg ville bede for ham, at han ikke ville begå flere fejltagelser som sådanne.

Tænk, at der fandtes mennesker, der ligefrem bad om at skylle deres liv ud i lokummet? Ham Jason, havde forhåbentligt fået styr på sit liv, nu hvor han havde afsonet tre år af sit unge liv.

"Tænk, at ende i fængsel som syttenårig?", mumlede jeg stadigt lettere chokeret, over at sådan en ung fyr allerede havde været i fængsel i tre år?

Jeg sukkede og besluttede mig for at svare min onkel på hans besked.

"Okay, jeg går ud og shopper lidt - Ses senere! - Rachel."

Jeg drak det sidste af min økologiske kaffe og greb min håndtaske og rejste mig fra stolen i caféen og tog min jakke på og begav mig hen mod National Banken. Der var en lille gå-tur på godt og vel ti minutter, men det tog jeg mig ikke af. Byen var stor som altid og der var så mange dejlige butikker at se på. - Jeg manglede helt sikkert penge til at shoppe for. Ja, hverken min far eller mor havde bevilliget mig et kreditkort endnu, så jeg skulle hæve i banken først, og jeg kunne kun hæve et vis beløb gang på gang. Yup, mine forældre overvågede mig som høge. Møg-irriterende!

Jeg standsede brat op ved en lækker udstilling af de flotteste Louboutin stiletter. Total must-haves, men jeg skulle ligesom hæve penge først, for jeg ville ikke nå langt på godt og vel 25 dollars, som var det jeg havde tilbage i min pung. Jeg sukkede med sommerfugle i maven over synet på de stiletter, som jeg vidste ville være mine inden for den næste halve times tid.


Jeg fniste og vendte mig om og sekunderne var flygtige, da jeg bumpede ind i en random fyr med sorte shades, sort omvendt cap og en pænt slidt læderjakke, der faktisk klædte ham ualmindeligt godt.

"Pas dog på luder!", fløj det irritabelt ud af ham. Jeg måbede lettere chokeret.

"Undskyld... Jeg så dig ikke?", svarede jeg med en lille rystende stemme.

Han smilte på en stram og ret ligegyldig måde.

"What ever! Flyt dig, jeg har travlt!", svarede han koldt og puffede lettere til mig til siden, så jeg var ved at få overbalance og tæt på at vælte ind i et udestående bord, fyldt med tilbudsko og støvler.

Jeg gloede forarget efter ham, da han traskede af sted og forsvandt langsomt i mængden langt væk mellem mennesker, som han puffede til siden, for at fjerne dem fra hans private grænse omkring ham.

"IDIOT!", skreg jeg i ren afmagt, men idioten gik bare videre uden at vende sig om.

Jeg fnyste irriteret over, at der virkelig fandtes så pokkers uhøflige typer på denne jord, og sjovt nok fandtes der mange af dem her i New York, no surprise!

"Idiot...", mumlede jeg igen for mig selv og rettede på min pæne korte pelsjakke.

Ja, selvfølgelig var det kun kunstpels, men i den fine luksusende, for jeg gik ikke ind for at slå stakkels forsvarsløse dyr ihjel, bare for at negle deres dejlige pels - No way, never in a million years!

Jeg sukkede og begav mig mod banken med raske skridt. Jeg var stadigt lettere chokeret over den uhøflige fyr fra før, men jeg agtede ikke at lade mig slå ud af den slags. Jeg havde ligesom sat mig for at det skulle blive en god dag med mine nye stiletter i tankerne. Ja, jeg var nok lidt en "prinsesse" på det område...

~*~*~

Jeg nåede hen til banken - Den var virkelig stor, men det kom egentligt heller ikke bag på mig, for vi snakkede ligesom om National Banken, så det var ikke en hvilken som helst bank. Jeg stod nærmest og trippede utålmodigt. Der var ikke mange mennesker her lige nu og det undrede mig lidt, og dog ikke helt alligevel? De fleste arbejdende mennesker, havde formentligt ikke fået helt fri fra jobbet endnu, så det var vel blot et spørgsmål om tid endnu?

Jeg vidste dog, at de fleste lønninger gik ind i dag, så de ansatte i banken, var klart på overarbejde i dag.

Jeg stod bag en ældre dame, der var så pokkers langsom til at pakke sin gigantiske mormor-pung ned i hendes brune læderhåndtaske - Mega langsomt! Gaaab!

Damen gik med forsigtige, vaklende skridt, væk fra skranken og jeg pustede hårdt ud.

"Næste?!"

Jeg smilte lettet mod den middelaldrende dame bag skranken og begav mig derhen i et roligt overskudstempo. Hun smilte høfligt til mig med et lille fornemt nik.

"Hvad kan jeg gøre for dem?", spurgte hun med en forfinet stemme. Jeg smilte med et lille nik.

"Jeg vil gerne h...."

"SLIP ALT HVAD I HAR I HÆNDERNE! DETTE ER ET RØVERI OG I VOVER PÅ AT ALARMERE POLITIET, ELLERS RYGER KNOPPEN!"

Mit hjerte røg straks op i min hals over den højrystede afbrydelse. Alle stivnede i banken med hænderne oppe, bortset fra mig og de andre kunder i banken. Jeg turde dårligt vende mig om og se hvor mange de var, men det var uden tvivl et bankrøveri. Hvorfor skulle jeg være så pokkers uheldig i dag?

Pludseligt stod der én ved siden af mig med et oversavet jagtgevær rettet mod damen bag skranken ved mig. Min vejrtrækning føltes langtfra rolig lige nu. Jeg var temmelig bange, for at sige det mildt.

"TEMPO PÅ FRUE! ALLE PENGENE DU HAR I KASSEN!", råbte en dyb  eller også prøvede manden at forvrænge stemmen med hans råben?

Jeg turde dårligt se på vedkommende, men jeg fornemmede ud af øjenkrogen, at han havde en sort hue på med huller til øjne og mund. Sådan én hed vidst en elefanthue, af hvad jeg vidste af?

Røveren ved min side lagde resolut en tom rygsæk på skranken foran damen.

"FYLD DEN! HURTIGT!", råbte han på en arrig facon, mens han stadigt sigtede med det oversavede jagtgevær på damen.

Hun nikkede lettere hvid i ansigtet. Jeg følte nogle tårer pible svagt frem. Ja, selv om manden ikke sigtede på mig, så var jeg bange for at blive et offer.

"Det... det er alt, hvad jeg har...", kom det med rystende stemme fra damen bag skranken, da hun smed de sidste pengesedler ned i mandens armygrønne rygsæk, der lå på skranken.

"ÅBEN PENGESKABET - ÉN ELLER ANDEN!", lød det lige bag mig og det var ikke fra manden ved min side, som jeg desværre smugkiggede på, der havde en mørkegrøn hættetrøje på med brune skinny jeans og så hans sorte elefanthue over sig.

Han så mit blik på mig og straks borede nogle grågrønne øjne sig ind i mine og han sigtede straks mod mig.

"Du gør bedst at glo den anden vej, tøs!", kom det olmt fra ham.

"Så lad hende dog være, Hazza!", kom det fra en svagt lysere stemme bag mig.

Jeg sank en klump over det og så straks væk fra de kolde grå-grønne øjne.

"Hey, frøken rødternet skjorte! Over til de andre ved endevæggen!", kom det yderligere bag mig. Jeg vendte mig forsigtigt omkring og så endnu en røver med endnu en elefanthue men med hvide tegn på og i en fed sort læderjakke. Sig mig, var det en Gucci-hue? Fyren pegede mod mig med en sølvgrå Colt pistol og hintede mig hen mod en stor endevæg, hvor jeg straks så en masse kunder siddende på gulvet, hvor en anden røver stod og holdte vagt ved gidslerne.

"Hen til de andre, smukke-fjæs - NU!", råbte Guccifyren til mig.

Hans stemme virkede en anelse bekendt, men jeg kunne ikke sætte fingrene på hvor? Jeg nikkede små-grædende over bar nerver og gik hen til gidslerne og satte mig forsigtigt ned. Jeg fik flygtigt øjenkontakt med ham. Han havde nogle ret varme brune øjne, som jeg følte gemte på en masse hemmeligheder.

"Glo væk, tak!", fløj det ud af Guccifyren og jeg lod skrækslagent blikket falde ned på gulvet.

Trust me - I was really afraid...


 

~*~*~

Det var så allerførste kapitel, der blev skudt i gang. Undskylder for at det ikke blev så langt og så spændende, men et sted skulle det jo begynde. Hope you guys liked it? ;)

~ Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...