Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
49852Visninger
AA

20. "Frygtløs!" (intimt indhold)


Rachels synsvinkel:

"Fortæl mig noget om dig selv, som jeg ikke ved?", spurgte jeg med et lille smørret smil, mens jeg lå på maven lige op ad ham og så ned på ham.

Jason grinte svagt og så op i loftet, mens han lå og kærtegnede på min ryg og højre hofte med blide fingre. Jeg nød det til gengæld i fulde drag. Jeg fniste lidt ad ham.

"Hmm... Kunne du ikke være mere specifik i dit spørgsmål?", grinte han smørret og flyttede sit blik mod mit.

Jeg fniste og kyssede ham blidt på hans ene brystvorte - Ja, tilgiv mig lige, ikke? Han havde en gudekrop, som jeg ikke kunne lade være i alt for lang tid ad gangen. Han grinte lavt med et bid i underlæben, da jeg atter fandt hans blik.

"Okaaaay - Lad mig omformulere mig...", svarede jeg og tænkte mig lige om et øjeblik, inden jeg med et dyb indånding tog modet til mig.

"Okay, hvor mange piger har du været seksuelt sammen med før mig? - Og du skal være helt ærlig...", fniste jeg lavt. Jason grinte sarkastisk.

"Mener du helt seriøst dit spørgsmål?", svarede han med et spørgsmål.

Jeg rødmede svagt og nikkede og puttede mig ned på hans venstre arm og han vendte sit ansigt mod mig, så vi fik tæt øjenkontakt.

"Er du nu helt sikker på, at du gerne vil høre det?", spurgte han mig med et seriøst blik.

Jeg bed mig let i underlæben og nikkede svagt.

"Du må have haft mange kvindelige bekendtskaber, mens du var i fængsel - Jeg kan lige forestille mig, hvor tændte de alle må have været, at have sex med en fræk og farlig indsat...", forklarede jeg med en forførende og hviskende stemme.

Jason smilte langtfra og fjernede sit blik fra mit og satte sig resolut op i sengen, så det overraskede mig temmelig meget.

"Er det kun det du tænder på? Få et frækt og kinky eventyr til en tidligere indsat? - Hvis du virkelig tror, at jeg er sådan en type, så tager du sgu fejl...", svarede han olmt og vendte sig bort fra mig, mens han lagde sig ned.

Jeg sank en klump og lå og så hen på ham.

"Undskyld... Det var jo ikke ment sådan... Kan du ikke forstå, at jeg bare lavede sjov med dig?", spurgte jeg med et suk.

"Man ved vel aldrig med dig? Vi kender jo trods alt ikke hinanden særligt godt...", svarede han lavt med et hårdt suk med ryggen til.

Jeg sukkede og rykkede mig hen til ham og lagde min venstre hånd på hans rimelige tatoverede arm, hvor jeg betragtede flere af dem. Der var en stor rose, en tiger, der var en koi fisk, et stort øje og hvad der ellers var af vilde tattoos. Jeg kærtegnede ham ned ad armen, men han lod sig ikke bemærke af mig.

"Undskyld... virkelig... Jeg tænkte mig slet ikke om...", forklarede jeg lavt og kyssede ham på overarmen.

Han sukkede hårdt og lagde sig om på ryggen og vores blikke mødtes.

"Hvis det virkelig kan hjælpe dig, så havde jeg en kæreste, som jeg virkelig elskede højt og ville gå gennem ild og vand for, men hun kunne ikke holde til, at jeg var i fængsel, så blot to måneder efter jeg var kommet i fængsel, så afslørede hun over for mig, blot fem minutter efter vi havde haft sex i det private rum, at hun havde indledt et seriøst forhold med min ærkerival.

Hun slyngede det bare i hovedet på mig - EFTER SEX! Hun var en so! Hun kunne i det mindste have fortalt mig det noget tidligere, at hun havde fundet sammen med en anden, i stedet for at slynge det lige i hovedet på mig, efter jeg havde nydt hendes krop og hendes længselsfulde kys så meget.

Ja, jeg tilbad og elskede hende inderlidt og jeg troede at hun ville holde ved mig og vente på mig, til jeg kom ud af fængslet, men hun svigtede mig! - Nok kunne jeg have fået ludere og frivillige tøser på besøg, for at få stillet mine lyster ligesom mange andre indsatte havde, men nej! Det min ekskæreste gjorde: Hun flåede min værdighed ud af mig og min tro og respekt på kvinder dalede kraftigt den dag...

Jeg valgte at få bekendtskaber og venner i fængslet og jeg valgte at kæmpe for mig selv, så jeg ikke skulle ende som én af de der indsattes egen lille bitch, for det ville jeg ikke finde mig i. Jeg valgte og kæmpe for at få min værdighed tilbage... Jeg har ikke været sammen med andre piger siden min eks - du er den første siden hende...", forklarede han stille og kærtegnede mig i håret uden at flytte sit fastlåse blik på mig.

Jeg sank en klump over den forklaring, som han var kommet med. Jeg var fuldstændig lamslået!

Uden så meget som at svare på alt det han havde forklaret, så tøvede jeg ikke med at lægge mine læber over hans. Han besvarede straks vores blide tungekys. Han rullede mig om på ryggen og fjernede lagnet fra min krop. Han lagde sig oven på mig og jeg spredte mine ben og lod ham trænge stille ind. Jeg gispede svagt og nægtede at slippe hans dejlige læber. Nok var der meget jeg ikke kendte til ved Jason, men bare det han havde fortalt, var mere end rigeligt til at forklare hvilket menneske han var, og selv om han kunne være hård og brutal udenpå, så var han blød og lidenskabelig indeni.

Jeg var så sikker: Jeg ville ikke lade ham slippe ud af mit åh-så-perfekte liv, som han påstod jeg ellers havde normalt....

~

Jeg ville nok aldrig blive træt af dette. Ligge i hans arme og føle mig tryg og bare mærke hans nøgne krop tæt på. Jeg sukkede stille over hans blide kys i nakken på mig, mens jeg med lukkede øjne nød det.

- Og fræk som han var, lå han og nussede mig på revnen med hans højre hånd. Han prøvede dog ikke på mere end det, men det var nok for mig, at vide, hvor meget han satte pris på at putte sådan med mig. Jeg kunne dog ikke lade være med at vippe mit højre ben op, så jeg straks følte hans fingre smutte langsomt ind og ud af mig, så jeg ikke kunne lade være med at stønne stille over det. Han havde været så meget over mig siden i aftes. Det var som om, at han var helt umættelig, men for mig gjorde det heller ikke noget.

Han . var . en . fantastisk . elsker!

Han fjernede sine fingre godt og vel ti-femten minutter efter og tvang mig om at ligge på ryggen, så jeg åbnede mine øjne og opdagede ham kiggende ned på mig. Han smilte slet ikke. Jeg kærtegnede ham på kinden med et kærligt smil.

"Er du okay?", spurgte jeg lavt.

Han sukkede hårdt og jeg opdagede, at han begyndte at få blanke øjne.

Hvad sagde jeg? Han var med garanti en blød og lidenskabelig fyr indvendig. Jeg fniste kærligt over hans bedrøvede blik.

"Hvor er du dejlig...", hviskede jeg fuldkommen forgabt i ham.

Ja, jeg var virkelig solgt! Jason sukkede hårdt og lagde sine læber over mine og kyssede mig med sådan en umættelig grådighed, som om det var det allersidste kys jeg nogensinde ville få af ham. Jeg tog blot imod hans grådige og intense tungekys, til han afbrød vores tungekys lidt efter og han satte sig pludseligt op i sengen og gjorde mig lettere målløs over, at han bukkede sig ned efter sit tøj. Jeg satte mig forvirret op i sengen og betragtede ham med undren.

"Går du allerede?", spurgte jeg undrende.

Han så ikke på mig og alt jeg hørte var et hårdt suk fra ham med ryggen til.

"Se at hoppe i tøjet - Vi skal ud og køre...", mumlede han lavt.

Mit hjerte blev overvældet af lykke.

"Må jeg komme ud og se omverdenen?!", fløj det med lykke ud af mig og jeg sad og småhoppede i sengen, der fjedrede temmelig godt.

Han så sig over sin højre skulder og smilte næsten ikke og nikkede blot.

"Ja, det er på tide, at du får set lidt omkring her...", svarede han lavt med en stemme, der nærmest gav et lille knæk i sig selv.

Det kunne selvfølgelig undre mig lidt, men glæden var så ufattelig stor i mit hjerte, at jeg nu for første gang i en hel uge ikke følte mig som et gidsel eller fangen længere. Jeg følte mig fri af bekymringer og så pokkers forelsket i den dejligste fyr, EVER! Så ville jeg skide på, hvad mine forældre end måtte synes om Jason. Det var ikke mine forældre han skulle imponere, men mig og han havde mig sådan set allerede....

~

Jeg kunne dårligt lade være med at smile stort over, at jeg endelig fik set området uden fra huset. Nok var der ikke meget at se omkring her og de nærmeste huse lå langt væk fra hinanden og så lettere forladte ud eller fattige ud, hvis det var bedre betegnet.

Jeg kunne dårligt få det hele med mig og særligt kunne jeg ikke lade være med at følge blikket på den mørklødede mand med flettet sombrero og i gul t-shirt, grå shorts med brune klipklappere, der gik på den støvede landevej med et mulddyr ved sin side, der bar på to små tønder på ryggen og så med udsigten til kaktusser, der stod som forladte i den store ørken, var som revet ud af et spansk mesterværk af maleri.

Jeg vendte straks min opmærksomhed mod Jason ved min venstre side og smilte stort til ham.

"Hvor er vi egentligt henne i verdenen?", spurgte jeg nysgerrigt.

Jason sagde ikke noget og så nærmest bare opgivende på mig.

"Vi er et sted in the middle of nowhere i Panama!", afledte Harry min opmærksomhed på Jason, hvor ved jeg straks så frem for mig, hvor Harry sad på forsædet ved siden af Khalil, der sad bag rattet i den sorte støvede SUV, som vi kørte i. Jeg bed mig forundret i underlæben.

"Panama?", mumlede jeg målløs over, at vi befandt os SÅ langt væk fra alt!

Jeg så atter på Jason, der sad og stirrede tomt ud af sidevinduet med sin sorte hættetrøje over hovedet. Ja, jeg kunne undre mig over, at han kunne holde ud at have hættetrøje på i den hede. Han blik virkede som forstenet.

Jeg lagde min venstre hånd på hans lår og så indgående på ham.

"Er du okay?", spurgte jeg lavt.

Han så langsomt mod mig og jeg fornemmede noget meget trist i hans blik, hvor ved han bare svagt rystede på hovedet.

"Må jeg spørge dig om noget?", spurgte han lavt. Jeg smilte kærligt og nikkede.

"Hvad betyder Impavido og hvilket sprog er det?", spurgte han med et spørgende blik. Jeg fniste og rødmede svagt og fugtede mine læber.

"Nå, du har opdaget den?", fniste jeg stille.

"Opdaget hvad?", kom det nysgerrigt fra min højre side og det var tydeligt, at det var Chris der spurgte.

Jason så lettere forbi mig over mod Chris.

"Ikke noget der vedrører dig, Chris!", udbrød Jason bestemt, inden han atter så på mig igen. Jeg fniste stille.

"Det er italiensk og betyder frygtløs...", forklarede jeg lavt med et lille fnis.

Jason så målløst på mig med lettere opspærrede øjne og jeg kunne endelig ane et lille smil fra ham.

"Virkelig?!", udbrød han med et skævt smil. Jeg nikkede med et lille grin.

"Jeg fik den i Italien forrige sommer, da vi var Toscana på ferie i vores sommerhus...", forklarede jeg med et lille fnis.

Jason nikkede blot med et et bid i underlæben.

"Det lyder meget fornemt, så har vel også jeres egen vinmark, vel?", svarede han med et stramt smil.

Jeg fniste og nikkede og på én eller anden måde, følte jeg mig ilde til mode over at tale om mine rigdomme. Han nikkede svagt.

"Må være lækkert med at kunne få alt hvad man peger på - Bare sådan!", svarede han sarkastisk.

Hans udtalelse fik mig til at se fornærmet væk fra ham.

"Tja...", var det eneste jeg kunne komme med.

Det var tydeligt, at Jason trådte godt og grundigt i at jeg åbenbart havde lidt flere penge end ham. Jeg havde svoret mig selv, at min rige baggrund ikke skulle komme imellem os, men det havde Jason sørget så pænt for, at den gjorde. Jeg sukkede og så frem for mig i stedet og så undrende ud af de andre vinduer og landevejen der virkede så endeløs og øde - Ude i ingenmandsland.

"Sig mig, hvor skal vi hen, der er jo ingenting herude?!", udbrød jeg og sekunder efter hørte jeg Jasons lave grin.

Jeg så målløs på ham. Han smilte skævt.

"Det finder du ud af lige om lidt, smukke!", svarede han bare.

Jeg himlede med øjnene og sukkede hårdt og så væk fra ham igen og så på skift på alle de andre.

"Sig mig, har vi ikke kørt i næsten en time nu?", spurgte jeg målløs.

"Du har god tidsfornemmelse, søde!", svarede Zayn på passagersædet bag os.

Jeg så tilbage på Zayn og på Ryan ved hans højre side.

"Jamen, hvor skal vi hen?", spurgte jeg Zayn, der bare trak på skuldrene og så uforstående ud.

Jeg vendte mig opgivende omkring - Ingen svarede!.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...