Kidnapped by a mistake! - Jason McCann

Rachel Valentine på 18 år fra Miami, Florida, er på ferie hos sin onkel og tante i New York. Hun er af en rig familie, så hun mangler ikke noget. - En dag, hvor hun skal ud og shoppe i New York, går hun ind i den store National Bank for at hæve penge, men det viser sig at Rachel vælger den helt forkerte dag at hæve penge og lige i den forkerte bank, for netop den dag og det tidsrum, vælger den berygtede Jason McCann og hans medsammensvorne, at røve banken og det bliver yderligere ikke småting for stakkels Rachel, som yderligere bliver udsat for tilfældig gidseltagning og kidnapning. Hvordan skal det dog ikke gå hende og hvad med denne Jason? Er han god nok på bunden eller er han én hun skal holde sig langt væk fra? Følg med i en spændende historie, der kan tage mange twist....

284Likes
430Kommentarer
49848Visninger
AA

11. Frøken fuld!


Rachels synsvinkel:

Følelsen af græsset, der kærtegnede mine tær, var nærmest helt ubeskriveligt. Nok var græsset en smule tørt på grund af heden i dette sydlige land, men jeg havde på den seneste lille uges tid bare savnet, at være ude og nyde naturen på sit højeste. Det var jo ligesom også meget af det jeg gjorde, når jeg egentligt var hjemme i vores eget hjem.

Jeg snurrede rundt med flasken i hånden og så op mod den orange, pink og røde himmel. Solen var godt på vej ned og jeg befandt mig et sted, som jeg ingen anelse om hvor var, men jeg var i det hele taget også ligeglad lige nu. Jeg hyggede mig i min egen lille verden og standsede op og begyndte at fnise voldsomt, og sekunder efter førte jeg flasken op til munden igen og smagte den  sødlige og let krydrede tequila igen. 

I starten havde jeg fundet smagen ækel og vammel, men nu som slurkene blev til flere og flere, så var smagen faktisk helt okay og jeg følte mig levende og fri og dejlig varm i hele kroppen. Psykiske smerter og ustyrlige følelser var helt af vejen og den evige tunge tanke om hvordan og hvornår jeg ville komme herfra og hjem - ja, den var væk - PIST VÆK!

Jeg så væk fra den ret smukke himmel og en aftenbrise kærtegnede mine bare arme og ben under den korte kjole og jeg så hen mod bordet hvor alle drengene kæftede højt op med deres pokerspil, tequila og spanske øller. De kulørte blå, grønne, gule og røde lampepærer lyste svagt oppe i det store træ i nærheden af dem og jeg kunne være sikker på, at når solen var gået helt ned inden for knap tyve minutter, så ville haven stå i flor af kulørte lysfarver, som ville skabe et lille inferno af en nattens regnbue. 

Jeg var et gidsel, men følte mig sjovt nok mere fri end jeg nogensinde havde følt. Jeg ønskede et sted i hjertet, at jeg slet ikke skulle væk herfra igen.

Pludseligt kom Harry skraldgrinende løbende hen til mig med hans viltre krøller, der fløj som havde de sit helt eget liv med hans grønne og hvide mønstret tørklæde bundet om hovedet, så han havde et tøset look med håret skrabet tilbage. Han standsede grinende op foran mig.

"Kom dog over til os andre - Vi skal spille motorvej!"

Jeg prøvede at tage ham seriøst, men den lækre tequila havde fuldkommen taget magten fra mine ellers fornuftige hjerneceller, så jeg skraldgrinede.

"Hvad fanden er en motorvej?", spurgte jeg og følte mine ben give lidt efter, så jeg faktisk stående, snublede og faldt til jorden, men gjorde det ondt?

Nope! Jeg var bare færdig af grin og tippede ned at ligge på græsset helt. Harry stilte sig lettere foroverbøjet over mig og pludseligt snurrede han rundt fra side til side.

"Der er to, nej tre - nej vent lige lidt, der er fire Harryer!", skraldgrinede jeg. Harry grinte indestængt.

"Kæft, du er stiv Rachel!", grinte Harry smørret.

"Nej, jeg er ej!", fniste jeg.

Harry grinte og rakte en hånd ned til mig.

"Kom med over til os andre, du skal ikke rende alene rundt her i haven.", grinte han og jeg greb fat om hans hånd og pludseligt kom jeg op at stå, men nøj, hvor jeg vaklede. Jeg så på Harry.

"Du skal bære mig over til de andre!", fniste jeg. Fuck, hvor alt bare snurrede i hovedet på mig.

Harry nikkede med et smørret smil og løftet øjenbryn og straks vendte han sig med ryggen mod mig og bøjede sig let i knæene.

"Hop om bord, smuksak!" ,svarede han med ryggen til. Jeg fniste og hoppede let fra græsset og svang mine arme om halsen på ham og lod ham gribe fat om mine ben. Jeg fniste ved hans øre.

"Harry?", spurgte jeg i fnis, mens han gik med lettere vaklende skridt over mod alle de andre.

"Ja?", grinte han og så flygtigt tilbage mod mit ansigt, for der efter at se frem for sig igen.

"Synes du virkelig, at jeg er smuk?", spurgte jeg med små fnis. Harry nikkede med små fuldemands-agtige grin.

"Du pryder helt sikkert i vores røvsyge tilværelse, Rachel - Du er en dejlig pige!", grinte han. Jeg fniste med varmen i kroppen og jeg kunne ikke vurdere om det var fordi jeg rødmede over hans svar, eller om det var på grund af tequilaen?

"WHATEVER!", råbte jeg bare på en overdrevet grineren måde og vi kom endelig hen til de andre og jeg fik utvivlsomt Jasons opmærksomhed. Hans blik virkede irriteret mod Harry og mig.

"Hvorfor fucked bærer du rundt på hende, Hazza?", fløj det ud af Jason. Damn, var han helt seriøst jaloux?

"Hvor fedt!", fløj det grinende ud af mig og Harry slap mig let, så jeg lettere vaklende kom ned på den opvarmede terrasse og det næste jeg gjorde, var at tage endnu en ordenlig slurk af min flaske tequila - MUMS! Jason så bare endnu mere undrende hen på mig.

"Så du synes det er fedt at Harry bærer rundt på dig?", fløj det jaloux ud af Jason. Jeg kunne ikke lade være med at stå og grine pjattet over det og tog endnu en tår.

"Synes du, at du er sjov?!", røg det yderligt ud af ham. Jeg fniste kort og prøvede der efter at være seriøs men det var virkelig svært.

"Ej sorry!", svarede jeg så alvorligt, som jeg nu kunne, men kunne ikke holde masken alligevel.

"Rachel? - Er du dum eller hvad?!", kom det irriteret fra Jason og han gik resolut hen til mig og stilte sig tæt op ad mig. Havde jeg været ædru, havde jeg nok skidt grønne grise, men jeg var så beruset, at jeg slet ikke kunne tage Jason eller nogen af de andre seriøst. En hånd greb øjensynligt fat om Jasons skulder og jeg kan kun tilføje, at det i alt fald ikke var min.

"Jason, tag dog lige en slapper, for helvede! Hun er fuld og det er du fandeme også. Det er vi faktisk alle sammen, så tag og pak den klamme jalousi væk og ikke mindst dine åndssvage trusler!", kom det fra Zayn, kunne jeg se.

Jason vendte hurtigt sin opmærksomhed mod Zayn og begyndte at skubbe på Zayn.

Zayn så chokeret på ham, til hans målløse udtryk ændrede sig til småhårdt og han begyndte at skubbe igen til Jason.

"Hvad fanden laver du, main?!", fløj det ud af Zayn.

Jason var hovedsagligt bare pisse hamrende kold over for Zayn og han øgede modstand og fik skubbet Zayn bag over, så Zayn røg ned på græsset.

"Hvad fucked går der af dig, Jason? Er du fucking syg i roen eller hvad?!", råbte Zayn pænt arrigt, mens han rejste sig fra græsset af.

Jason fnyste voldsomt og gik hen mod Zayn.

"Gider du gentage dine ord, Malik?", røg det truende ud af Jason, mens han placerede sit ansigt ret tæt på Zayns ansigt.

Det kunne tyde på, at der var slagsmål i gære. Jeg begyndte bare og heppe, mens jeg drak videre. Ja, jeg følte mig pænt ligeglad med hvad fucked, der foregik omkring mig.

"Wooo hoo! Slagsmål!", råbte jeg beruset, mens jeg stod og småhoppede og straks virkede det til, at jeg fik al opmærksomheden, for alle blev stille og jeg følte Jasons øjne på mig.

Han glemte tilsyneladende alt om Zayn, for straks gik han lige hen mod mig og stilte sig faretruende tæt på mig og jeg fandt om end hans ansigt så tæt på ret svimlende og lettere sløret, fordi jeg havde drukket så meget, men jeg prøvede at fokusere på ham.

Han skulle vidst se ret rasende ud på mig, men han var virkelig svær at tage seriøs

lige nu.

"Ja?", svarede jeg med fnis. Han pegede vidst ind i ansigtet på mig.

"Vi to skal snakke!", svarede han bestemt. Jeg fniste svagt.

"Hik!", røg det ud af mig. Jeg fniste.

"Ups!", fniste jeg og tog mig til munden.

En varm og stor hånd greb fat om mit ene håndled og trak pludseligt med mig et sted hen, som jeg dårligt registrerede hvor det var?

"Hvad fucked skal du med hende, Jason?!", kunne jeg svagt høre én af de andre råbe efter os, men jeg var så fuld, at jeg dårligt registrerede hvem stemmen overhovedet tilhørte?

Jeg nåede at registrere, at jeg blev skubbet op ad en kølig og ru væg og at vi stadigt var udenfor. Så meget vidste jeg da? Jeg så fortumlet på Jason, der stod foran mig. Hans nøgne overkrop i hans såkaldte åbentstående læderjakke, gjorde det ikke en skid bedre for min i forvejen svære koncentration. Jeg fniste seriøst og skulle til at tage endnu en tår, men Jason flåede flasken ud af min hånd og smed den bare - WTF? Hvad fanden bildte han sig ind?

"HVAD FANDEN LAVER DU MAIN?!", skreg jeg ham i hovedet og klaskede ham en flad. Han kogte helt sikkert.

"SÅ STOPPER DU KRAFTEDEME!", råbte han mig i hovedet og greb begge mine håndled og puffede mig lettere hårdt bagud, så en svag smerte ramte min ryg på grund af den kølige mur bag mig. Jeg prøvede at vride mig løs af hans hårde greb.

"Slip mig, din mide!", fløj det rasende ud af mig.

Han tvang mig helt op ad muren med hans brystkasse, der pressede sig mod mine bryster.

"Hvad fanden laver du?!", skreg jeg ham i hovedet.

"Hold din kæft...", svarede han lavt med en svagt truende stemme og før jeg vidste af det, lagde han sin mund over min. Jeg prøvede stadigt at vride mig ud af hans greb.

"Mmfh...", mumlede jeg kæmpende.

Han fjernede sig slet ikke og jeg slappede mere af og åbnede min mund for ham. Jeg lukkede øjnene og nød hans tunge, der smagte af øl og smøger, men jeg var ligeglad nu. Han slap mine håndled og jeg lagde straks mine arme om nakken på ham. Jeg registrerede ikke meget, men jeg kunne mærke, at han løftede op i mine korte kjole og gramsede på mine balder uden på mine trusser. Jeg nød helt sikkert det her....


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...