No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6867Visninger
AA

20. You are mine - Justin Bieber


"I could write a million songs to say how I feel,
'Cause I felt it from you,
And you know that it's so real.
I'll dress it up to emphasize,

I'll tell the whole world that you're mine...

"Stavefejl kan finde sted.." 

 

Siden Harry havde forladt huset, var Faith blevet anderledes. Hun ville af mærkelige grunde ikke snakke med mig, og det gjorde mig en del irriteret. Jeg havde ikke gjort hende noget, eller Harry for den slags skyld. Da Harry havde hvisket mig i øret, at jeg skulle passe på hende, vidste jeg der, at han havde noget overfor hende. Hvorfor ellers sige sådan noget? Hvad vidste han overhovedet om mig og Faith? Liam havde ikke gjort andet end at sende mig mærkelige blikke, hvilket også var grunden til at jeg ikke gad at blive der mere. Når Faith alligevel tilbragte sin tid inde på Harry's værelse, alene, hvad skulle jeg så gøre her? Jeg rejste mig op og kiggede på drengene. "Lad vær med at kigge sådan på mig, jeg har intet gjort," sukkede jeg og gik ud derfra. Det irriterede mig så meget at de gjorde sådan - de allesammen var ellers søde. Jeg var gode venner med dem allesammen - især Niall, og så bebrejdede de mig for at have ødelagt alt mellem Faith og Harry - de sagde intet, men jeg kunne se det på dem. Faith og Harry havde ikke et specielt forhold, så hvorfor være sur over det? Hvad skete der med Faith, hvorfor opførte hun sig sådan? 

Hun var min, og det skulle jeg bevise hende. Hvis hun ikke følte noget overfor mig, hvorfor så kysse mig? Svarene ville jeg få senere, men nu ville jeg bare væk. Jeg kom hen til elevatoren, men nåede ikke at trykke, da mit navn blev råbt, "Justin!" Jeg vendte mig om og så Faith stå og kigge på mig. "Hvad er der, Faith? Vil du nu også komme og fortælle mig at jeg har ødelagt alt?" spyttede jeg ud, og kiggede irriteret på hende. Hun rystede hurtigt på hovedet og kom hen til mig. 

"Nej, det vil jeg ikke. Mig og Harry har heller ikke et forhold, jeg synes bare han opfører sig så mærkeligt for tiden, og jeg er bange for ikke at være der for ham," fortalte hun mig, og jeg grinede lidt, for det var ret komisk. Kunne hun ikke engang se det? "Hvorfor griner du?" spurgte hun og løftede et øjenbryn. "Kan du ikke engang se det Faith? Alle ser det. Vi allesammen ved, at Harry har følelser for dig, og det er derfor han er sådan," forklarede jeg hende. "Du kan ikke være så blind," afsluttede jeg. 

Jeg havde ramt plet, for hun stod næsten med åben mund. "Det... kan ikke være rigtigt," mumlede hun, højt nok til at jeg kunne høre det. "Harry kan ikke være forelsket i mig," skældte hun ud, og gik et skridt tilbage. "Jo, Faith. Det kan han, og det er det, jeg er bange for. Fatter du ikke hvor meget jeg egentlig elsker dig? Jeg vil ikke have at han skal elske dig, jeg vil ikke have at du skal falde i hans fælde, og så glemme mig," sagde jeg trist, for det var rigtigt. Jeg ville ikke have at det her skulle ske. Jeg ville ikke miste hende. 

"Du er så selvisk, Justin! Du tænker kun på dig selv, forhelvede! Hvis Harry er forelsket i mig, betyder det ikke at jeg er, og det betyder heller ikke jeg er forelsket i dig! I allesammen gør det samme, i vil kun have alt for jer selv!" "Hvorfor fanden kyssede du mig så?!" råbte jeg, og var ligeglad med om folk hørte det. Lige nu var jeg pisse ligeglad med alt og alle. 

"Hvad har du gjort?" kom det fra en bag Faith, men ud fra stemmen hørte jeg at det var Liam. Jeg sukkede, og rystedet på hovedet. "Held og lykke Faith, lad os se hvem du kommer til i sidste ende," mumlede jeg, men højt nok til at hun kunne høre det. Derefter vendte jeg ryggen til dem, gik ind i elevatoren og ventede til døren lukkede. Da døren blev lukket, slog jeg hånden ind i væggen. Fandens også. Jeg sukkede, og kørte en hånd over ansigtet, irriteret, og frustreret. 

Hvor var jeg dog dum.. 

 

Min telefon ringede, og jeg tog den, sjovt nok. "Hallo?" mumlede jeg, og gik ud af elevatoren da døren blev åbnet. "Hey Justin, det Ryan," hørte jeg ham sige. "Ryan?" Spurgte jeg, overrasket over at han ringede - vores sidste snak endte ikke godt, ved i. "Kan du komme over? Vi vil gerne snakke med dig," sagde han roligt, og jeg smilede en smule. Det var så typisk Ryan at være så forsigtig med alt. 

"Okay, jeg kommer," kom det til sidst ud af min mund. Jeg lagde på, og fandt ellers derefter vejen mod Ryan's lejlighed. Det tog mig ikke mere end ti minutter at komme derhen, og da jeg kom derhen, blev jeg mødt at Chaz ved døråbningen.

"Hey bro," sagde han kort, og gav mig et venskabeligt kram. "Hey," mumlede jeg. Mig og mumleri. "Kom indenfor," sagde han og vi gik sammen indenfor. Jeg fik kigget rundt, og jeg undrede mig faktisk over at Ryan havde skiftet nogle af hans møbler ud med nogle nye. Et smil blev dannet om mine læber på trods af hvad der lige skete, da det var rart at være her igen. Måske var det rigtigt når folk sagde at når drenge blev uvenner, blev de venner igen dagen efter, men piger blev uvenner foraltid. Det var måske rigtigt. 

"Justin," hørte jeg Ryan sige imens han kom fra et hjørne af, hvorefter han gav mig et kort kram. "Godt du kom.. Vi troede lige at du ikke ville komme," sukkede han. Jeg forstod ham godt, for normalt ville jeg ikke komme, men jeg kom kun fordi jeg ikke havde andre steder at tage hen - nu var jeg bare glad for at jeg var kommet. Det kunne være jeg kunne vinde vores venskab tilbage. "Undskyld," sagde jeg bare ligeud og kiggede på dem. "Jeg vidste ikke hvad jeg sagde eller gjorde, og i er mine bedstevenner," sagde jeg og kørte en hånd gennem håret. "Kan i tilgive mig?" spurgte jeg og kiggede på dem. De smilede begge to og lidt efter - spørg mig ikke hvordan - endte det med at vi gav et gruppekram. Jeg smilede og var glad for det jeg havde. 

Alt det med Faith blev tilbage i mine tanker, og jeg tænkte ikke mere på hende den aften. Jeg brugte tiden med drengene, og vi fik hygget os en del. for mere huskede jeg ikke den aften, for jeg blev godt fuld. 

 

Jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine. To dage var gået, og jeg havde stadig ikke kontaktet Faith, eller omvendt. På en måde var det dejligt, for jeg fik brugt tiden sammen med Ry og Chaz - men på den anden side, så var det så pokkers provokerende, at hun ikke skrev undskyld eller ringede. Jeg forventede ikke at hun skulle lukke sig om mine ben og bede om tilgivelse. Det eneste hun skulle lukke ud af den fucking mund var bare et, "undsyld." færdig. 

Tanken om hende fik min hovedpine til at blive værre, og jeg endte med at lukke det hele ude, hvor svært det end så var - jeg gjorde det. "Godmorgen," hørte jeg en stemme sige ved siden af mig. Vent hvad? Jeg vendte mig om og kiggede på personen hvor jeg spærrede øjnene op. "Gracy?!" udbrød jeg, og satte mig op hvor jeg bare stirrede på hende. 

Hvad fanden lavede hun her? I min seng og halvnøgen? 

"Hej Justin," smilede hun og lagde hovedet på skrå mens hun lagde en hånd på min arm. Jeg spændte musklerne, og kiggede underligt på hende. "Hvad laver du her?" vrissede jeg, og rejste mig op hvorefter jeg tog mit tøj på. Hovedpinen havde jeg glemt ved irritationen om at Gracy var der. "Kan du ikke huske vores nat?" spurgte hun fornærmet og førte hendes klamme finger op til sin mund, hvor hun sendte mig et kys med den - bedre kunne det ikke beskrives. "Hvor er du klam," mumlede jeg og sukkede lettet. Hvad fanden havde jeg lavet? Havde jeg virkelig været i seng med Gracy? Hende jeg havde undgået siden Faith kom ind i mit liv. 

"Hvorfor bliver du ved med at ignorere mig? Vi begge to ved, at det kun er os to. Jeg har ikke været sammen med en efter du forlod mig, for jeg elsker dig stadig. Justin, hvorfor gør du det her imod mig?" snøftede hun, og det var først der jeg lagde mærke til at hun græd. Det gjorde mig trist, jeg blev irriteret. Jeg ville ikke så Gracy og derfor gik jeg fra hende - jeg elskede hende jo ikke. Faith var den pige, jeg elskede. Et suk røg ud af min mund og jeg smed hendes tøj hen til hende. "Det er bedst, hvis du går," sagde jeg koldt og gik nedenunder. Hurtigt gik jeg ind i køkkenet og lænede mig op af køleskabet, og der gik ikke langtid før jeg hørte hoveddøren smække. Jeg følte at jeg havde været Faith utro, selvom vi ikke var kærester - men vi havde da kysset, det må da betyde noget. Hvor havde jeg dog været en idiot. Hoveddøren der gav en lyd fra sig, gjorde at jeg kom ud af min tanketid, og fokuserede på døren der lidt efter gik op og beviste at Ryan var kommet. "Hey," mumlede han og smilede stille. "Hvad lavede Gracy her?" spurgte han undrende, og sendte mig et sigende blik. "Glem det," mumlede jeg og åbnede køleskabet for at tage juice ud, for derefter at møde Ryan's undrende blik igen. Han stod med store øjne. "Det mener du ikke," fnyste han, og jeg sukkede. "Ry, bare lad vær," sukkede jeg og gik ind i stuen med en kop og juicekarton i favnen. Ryan kunne selv hente en kop, hvis han ville drikke noget juice. 

"Justin, jeg vil ikke blande mig ind i noget af det, men-" "Så lad dog vær med at blande dig ind i det, hvis du siger det," vrissede jeg af ham, og han forstod det åbenbart, for han stoppede med at snakke, og nikkede bare hvor han satte sig ned med en kop - så han tog en kop alligevel. Jeg hældte juice op til os begge i stilhed, og førte derefter koppen op til munden hvor jeg tog en stor slurk. 

"Hun græd," sagde jeg så lige pludselig, og kiggede på Ryan der åbenbart fik et chok af at jeg snakkede, så han fik juicen galt i halsen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Gracy? Over hvad?" spurgte han, og hostede lidt. "Over at jeg ikke elskede hende mere..." sagde jeg, og sukkede - han kiggede så på mig med et medlidende blik. "Og du elsker hende ikke?" spurgte han, og løftede et øjenbryn, så jeg var ved at fnyse, men gjorde det ikke. "Nej, ellers ville jeg ikke forlade hende og så gå efter Faith. Jeg elsker Faith, Ryan, og det ved du godt.." 

Mere sagde vi ikke. 

Det bankede på hoveddøren, så jeg rejste mig op for at gå ud i gangen. Jeg åbnede døren, og fik mig et chok, for foran mig stod Faith og kiggede på mig. Hun så ked af det ud. "Faith?" spurgte jeg lavt, og kløede mig i nakken. Kunne man egentlig klø sig selv i nakken? Hvor bliver kødet af? 

Ej, lol. insecure lol. 

"Justin," sukkede hun, og gik ind, så jeg lukkede døren. Jeg kiggede bare på hende og ventede på at hun skulle sige noget. "Undskyld, Justin," sagde hun og kiggede mig i øjnene - hvilket betød at vi fik øjenkontakt. Damn, hendes øjne.. "Det okay," smilede jeg, og lidt efter kunne jeg ikke holde mig mere, så jeg trak hende ind i et kram. Hun krammede med, og vi stod der i lidt tid. Jeg kunne ikke lade være med at smile, for selvom jeg var blevet sur på hende, så kunne jeg bare ikke være sur. 

Krammet beviste alt. 

"Jeg smutter bro-Hey Faith!" udbrød Ryan, og smilede hvorefter han smuttede. Ja, han var vel bange for at vi ville lave noget.

Lave noget.

Den dårlige samvittighed omkring Gracy var nu kommet igen, og jeg fik det helt dårligt. Jeg havde været sammen med hende. Føj. 

Jeg trak mig fra krammet, og lagde en hånd på Faith's kind. Hun smilede let, og bed sig i læben, og det fik mig til at blive helt skør.. hendes læber.

Jeg lænede mig frem og stoppede lidt for at se om hun trak sig, men hun stod bare med et smil, så jeg tog det næste skridt, og kyssede hende. 

 

Havde jeg nævnt at jeg havde skrevet en sang for Faith? 

Nej? 

Faith var min, og det ville hun altid være. 

 


You are the song in me that I can't ignore,
You are the simple things that I adore
You are the only thing that gets me like you do.
You know it's you.
You are the story line, the hidden theme
You are the mastermind when it comes to loving me.
And you are the meaning of I do,
You know it's you.

Oh it's you who has stolen my heart,
And my weakness is your strongest part.


I could write a million songs to say how I feel,
'Cause I felt it from you,
And you know that it's so real.
I'll dress it up to emphasize,
I'll tell the whole world that...

You are everything I could ever dream,
You are the part of me I could never see,
You are the force behind a kiss that makes me move,
You know it's you.
You are the sparkle in a star-filled sky,
You are the how's and when's,
You're my perfect alibi.
And nobody gets me like you do,
You know it's you.

Oh, it's you who has stolen my heart,
And my weakness is your strongest part.

I could write a million songs to say how I feel,
'Cause I felt it from you,
And you know that it's so real.
I'll dress it up to emphasize,
I'll tell the whole world that you're mine...

Oh, that you're mine,
And I hope you feel it too,
When I say that I need you...

I could write a million songs to say how I feel,
'Cause I felt it from you,
And you know that it's so real.
I'll dress it up to emphasize...
I'll tell the whole world that
It's you who has stolen my heart,
And only you know how to fill every part.

I'll let the whole world know,
I'll let the whole world know...
That you're mine.

 

--------------------

 

Heyyo! Hva så? Jeg er i skole, og skrev så det her kapitel til jer hahaha. xx

Men ja, her er en god nyhed. 

2'EREN KOMMER UD PÅ FREDAG! MUhhh. Der er kun ET kapitel tilbage, muh! xxxx

 

LOVE - Yaren K.. xx

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...