No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6896Visninger
AA

6. Trust is an important rule - Liam Payne


"Trust me, and i will show you how to do it real, without crying.." 

- Hør gerne 'Try - Colbie Caillat' før i læser den. Ikke fordi den binder specielt meget sammen med kapitlet, den er bare god, og handler lidt om det samme. :') xx 

 

INGEN, og jeg mente, absolut INGEN skulle være min bedsteven længere. Jeg kunne ikke stole på nogen, der ikke svigtede mig. Mine bedstevenner gennem alle de år, svigtede mig. De havde ingen tillid til mig, det kunne ikke være sandt. Mere skuffet var jeg, over at Sophia ikke engang troede på mig. Jeg havde prøvet at kontakte hende før jeg kom hjem til drengene. Fans havde set hende tage derhen. Fans? Havde jeg overhovedet trofaste fans? De svigtede mig også - de fleste gjorde i hvert fald. Derimod var der nogle fans der virkelig støttede mig, endda skrev at jeg skulle prøve at holde drengene ud. Ja, jeg skulle PRØVE. Hvis det var op til mig, ville jeg virkelig bare forlade bandet og skride, men det kunne jeg ikke gøre imod mine fans. De fortjente at blive elsket af en som virkelig har tillid til nogen. Jeg havde tillid til mine trofaste fans, tillid til Faith. - Faith. Nu hvor jeg nævnte hende. 

Hende var jeg skam ikke sur på, det var ikke hendes skyld - det var ret sødt at hun forsvarede mig. 

Vi sad faktisk bare og så tv lige nu, men jeg kunne ikke fokusere på det der skete. Mine tanker kørte i replay.. Uden at bemærke det, fældede jeg en tåre, og hvis ikke det var for Faith, ville jeg ikke opfatte noget; "Liam, du græder." gispede hun, og jeg tørrede hurtig min kind. "Nej nej, jeg tænkte bare. Jeg er træt. Godnat." mumlede jeg og rejste mig op. 

Heldigvis sagde hun ikke noget, så jeg kunne komme ind på værelset i fred. Da jeg kom derind, smækkede jeg døren i, ligeglad med om det ville smadre eller ej, lige nu var jeg så vred og så trist. Svigtere. Med et suk, fik jeg tøjet af og jeg fik mig lagt under dynen. Øjnene blev lukket mens det hele kørte på replay, igen - derfor kunne jeg ikke holde øjnene lukkede. Jeg tog min telefon og tjekkede twitter, hvilket jeg nok ikke skulle have haft gjort - da jeg så alle mulige personer skrive dårligt om mig. Normalt ville jeg være ligeglad med hate, men det her blev for meget. Jeg havde ikke været hende utro - Sophia - mit livs kærlighed (det troede jeg). Folk skrev at jeg skulle holde mig fra hende, og at jeg ikke fortjente noget som helst - jeg skulle dø og skulle bare forsvinde. Nogle skrev at de forstod de andre drenge, og at Faith er en sexslave. Det gjorde mig vred. Jeg valgte at tweete. 

 

@Real_Liam_Payne: 'Wauw, i can't understand and i can't realise how much i'm ashamed of being Liam Payne right now. People don't hear, they're just judging me, and tell me how stupid i am. No matter what, i don't want you to say something bad about Faith. She doesn't deserve it. She is just a friend. REALISE IT, just a friend! How do you think i'm unfaithful? Thank you guys. You just made my day (Feel the irony).. People who support me. Thank you, you REALLY made my day. Love u. if you didn't were here for me, i would actually stop being Liam Payne. But they don't deserve it. YOU deserve all the best. I'm ashamed to tell you that i'm not the same anymore, i'm not daddy direction anymore, i'm just Liam Payne, a singer who loves to sing, and who is in a careless band. Bye  - Liam Payne.. xx  

 

Det jeg skrev, fik mig til at slappe lidt mere af. Jeg vidste jo godt selv hvad der var sandt og hvad der var løgn. Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle blive flov over mig selv - flov over at jeg overhovedet sagde ja til bandet. Flov over hvordan jeg overhovedet blev venner med dem, og flov over hvordan jeg kunne tænke på en fremtid med fire tillidsløse mennesker. Tak Harry, tak Louis, tak Zayn, tak Niall. I formåede virkelig at gøre mig flov. Tak. Nu var jeg ligeglad om jeg satte dem i dårligt lys, de gjorde mig til grin. MINE EGNE BEDSTEVENNER. 

 

*****

 

Næste morgen vågnede jeg ved at Faith ruskede i mig. Mine øjne blev åbnet, og en bekymret Faith stod foran mig. "Hvad sker der?" spurgte jeg hæst, og hun sukkede. "Dit hus er omringet af fans, paparazzier og alle mulige andre mennesker!" udbrød hun, og det fik mig til at vågne helt. "Org, jeg kommer aldrig til at få fred mere," røg det irriteret ud af mig, og jeg rejste mig op hvor jeg fik tøj på. "Rul ned for gardiner og lås dørene. Vinduerne skal låses og kodes ind." sagde jeg og hun nikkede. Imens gik jeg ud i køkkenet hvor jeg begyndte med at lave morgenmad. Ingen skulle ødelægge min dag. Aldrig mere. Nu var jeg ikke den søde, hjælpende Liam Payne mere, man skal kunne være hård for at kunne overleve - det har jeg fundet ud af. Ingen vil lade dig overleve sødt og hjælpende. Man skulle vise dem, hvad man kunne, og det var åbenbart nu jeg indså det hele. Da pandekagerne var færdige, dækkede jeg bord og satte det hele på bordet - alt det vi skulle bruge. 

Faith kom ind i køkkenet og da hun så morgenmaden, smilede hun over det hele, hvilket fik mig til at slå en latter. "Der er vist en der er sulten, var?" spurgte jeg kækt, og satte mig ned, det samme gjorde hun. Vi begyndte med at spise i stilhed, indtil Faith valgte at afbryde den, pokkers også; "Liam.. Undskyld." Jeg kiggede lidt uforstående på hende. "For hvad?" røg det underligt ud af mig. "For alt.. Det er min skyld, at folk tror dårligt om dig." sagde hun og jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej Faith, det er ikke din skyld. Hvis jeg havde rigtige venner, ville det her ikke ske." jeg prøvede på at smile til hende, men det failede. Istedet blev jeg ret sur, og rejste mig op hvor jeg sparkede hårdt til væggen. "Liam, lad vær." bad Faith, hvilket fik mig til at stoppe. Hvis der var en, det ikke skulle gå udover, så var det Faith. "Jeg forstår det bare ikke, hvordan kunne de tro det om mig?! Hvordan?" istedet for at det skulle komme råbende ud, kom det hviskende ud. Jeg satte mig ned, og gemte ansigtet mellem hænderne - det var ikke min mening at være sådan her overfor Faith, men jeg kunne bare ikke klare tanken - Faith var som min søster, og der var faktisk en grund til at jeg gjorde det her, en grund til at hun boede hos mig.. 

Lidt efter mærkede jeg hvordan tårerne fik lyst til at trille ned, og denne gang ville jeg ikke kæmpe i mod dem, så jeg lod dem frit løb. Faith forstod åbenbart hvordan jeg havde det, for lidt efter forsvandt hun. Nu var jeg alene - igen. Alle forsvandt fra mig - og selvom jeg inderst inde vidste at jeg stadig havde nogen tilbage, ville jeg ikke tro det, for hvis de også svigtede mig, ville det for alvor gå ned af bakke, derefter ville jeg droppe One Direction helt. 

Jeg havde ikke i sinde at tørre mine kinder, for jeg orkede det simpelthen ikke, det var måske også derfor, at jeg lidt efter mærkede at mine øjenlåg blev tunge - hvorefter jeg faldt i søvn.. 

 

***** 

Igen blev jeg vækket af Faith, denne gang bare ved spisebordet. Jeg var åbenbart faldet i søvn mens jeg sad ned, hvilket gjorde at jeg fik ondt i ryggen. Hun sagde at folk var gået og der kun var få fans, så jeg rejste mig op, og gik hen til hoveddøren. Jeg ville gerne ud. Jeg tog solbriller og overtøj på hvorefter jeg gik ud af døren, ligeglad med om der var paparazzier eller fans, for lige nu kunne alle bare rende mig - wow, Liam Payne bander heletiden fra nu af, var? Åbenbart. Da jeg kom ud, begyndte nogle fans at skrige, og græde efter mig. Det var virkelig ynkeligt at se på, så jeg valgte at give nogen autografer. "Liam, hvad sker der mellem dig og Faith?!" "Liam, vi elsker dig!" "Liam, hold dig væk fra Sophie!" "Liam, vi er her for dig ligemeget hvad, vi tror på dig!" Det var sødt.. "Faith er en luder, hun skal holde sig væk fra dig!" Det sidste gjorde mig vred, og jeg vendte mig mod pigen. "INGEN, og jeg mener, Absolut INGEN skal kalde hende for en luder!" råbte jeg, og hun så chokeret på mig inden hun gik. Det her gjorde mig virkelig vred. Jeg smilede til et par fans. "Jeg elsker jer!" råbte jeg til dem allesammen, og begyndte med at gå hen til bilen. Jeg satte mig ind, og da jeg havde startet bilen, begyndte jeg med at køre. Glemte jeg at fortælle, at alle drengene undtagen Harry, ringede flere gange om dagen og skrev beskeder? Måske ikke, men nu havde jeg fortalt det. Det fik mig til at grine. Tænk de gjorde sådan noget, og derefter ville de kontakte mig? Aha, fuck that shit. Jeg kom til starbucks, og gik derind hvor jeg bestilte noget kaffe, mens jeg fandt et bord hvor jeg satte mig ned. Mit blik landede på tv'et der stod over ved disken, da fire velkendte drenge kom ind til Ellen. Hvad fanden.. jeg vidste det ik- selvfølgelig. De gjorde det med vilje. 

'Hej drenge. Er Liam ikke med jer idag?' spurgte Ellen.

'Nej, han er syg,' sagde Harry og smilede lidt. 

'Nåh drenge.. vi har hørt mange rygter om jer og Liam. Er det sandt? Har Liam været Sophia utro med en ukendt pige?' spurgte hun og smilede, sikkert fordi hun ville få meget ud af det her. 

'Ja, desværre. Det tror vi i hvert fald. Selvom han er vores bedste ven, kan vi da godt se hans fejl, og vi er oprigtig ked af det. Vi ved ikke hvad vi skal sige,' sagde Zayn og sukkede. 

 

Mere ville jeg ikke høre.. Det var fandme for meget det der. Det var som om at Zayn og Harry styrede det hele, mens drengene så chokeret på dem. Jeg rejste mig op, så stolen faldt - jeg sværgede - halvdelen af starbucks kiggede på mig, men jeg var ligeglad. Jeg gik hurtigt ud af døren, og kom hen til bilen, hvor jeg satte mig ind. Jeg slog hånden ned i rattet, og sagde en mærkelig lyd, som lød lidt knurren agtig. Hurtigt fik jeg gasset op for bilen, og kørte afsted. Dog fik jeg ikke lov til at være i fred, da en bil valgte at køre hurtigere end mig, og dermed også fik ram på mig, hvilket ville sige at jeg hurtigt lavede en vending - som fik bilen og mig til at vælte rundt. 

Mere kunne jeg ikke huske, mine øjnene lukkede automatisk i, og jeg lod døden rive mig afsted - hvis jeg fik lov til at dø.. 

 

"Look what you've done to me. TRUST is an important rule, and if you don't know how to believe, 

so stay away from me.." - Liam Payne

 

 

 

---------------------------------------------------------

 

Hej med jer, skønne mennesker! Nu er det så 2. gang jeg publicere uden for aftalt dag - men jeg elsker bare at skrive og synes at i fortjener et kapitel mere. Måske blev kapitlet kort og dårligt, men jeg gør alt hvad jeg kan for at opnå den ønskede handling. 

Jeg har nemlig planlagt alt det der skal ske, så jeg håber inderligt ikke at i synes det går for hurtigt, for alt har sin forklaring. 

Love, bye  - Yaren K.. xx :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...