No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6866Visninger
AA

19. There's never a right time to say goodbye - Harry Styles


"There's never a right time to say goodbye,

but I gotta make the first move

Cause if I don't you gonna start hating me
Cause I really don't feel the way I once felt about you
Girl it's not you, it's me
I kinda gotta figure out what I need, oh

There's never a right time to say goodbye.." - Harry Styles

 

 

*Stavefejl kan finde sted..* 

Jeg forstod intet. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se det jeg havde set. Egentlig burde det ikke gøre mig så meget, da hun kunne gøre hvad hun vil, men alligevel var der noget indeni mig der gjorde at jeg blev så sur, og ikke mindst jaloux. 

Havde jeg sagt at mig og Justin var venner? Glem det, vi skulle aldrig være venner. Aldrig.

Vil i vide det her? 

Sikkert nok. 

Der var overvågningskamera inde på Faith's værelse hos Liam, fordi der let kunne opleves tyveri osv, da det jo var en berømt sangers hus. Jeg var kommet over til Liam, fordi jeg glemte noget, og da jeg var så nysgerrig, tjekkede jeg ud, hvad de lavede. Selvfølgelig fordi jeg ville vide hvordan hun skældte ham ud. 

Selvom hun nok ikke skulle gøre ham noget bare på grund af mig, så var der også en del af mig der ønskede at hun skulle gøre noget ved det. 

Nåh, videre til det jeg havde set.

Jeg havde set dem kysse, intens og det der gjorde mest ond, var at det var Faith der startede kysset. Heldigvis var det kun mig der havde set det og skjult følelserne godt. Ja, jeg havde opbygget små følelser for Faith, men mere var det ikke - troede jeg. 

Et suk røg ud af min mund da jeg efter en halvtimes tid havde valgt at tage hjem igen. De var stadig ikke ude af værelset, gad vide hvad de lavede - eller nej, jeg ville ikke vide det. 

Liam snakkede alligevel ikke med mig, så jeg ville ikke gøre det værre ved at vise ham mine følelser og tanker omkring Faith. Det eneste han havde sagt til mig i løbet af den dag jeg havde været her, var, "Justin er vågen." Intet andet.

Justin, Justin, Justin. 

Jeg var allerede træt af ham. 

Hvis bare jeg ikke havde de her dumme følelser for hende, så ville intet plage mig, men når jeg havde, kunne jeg intet gøre. Følelsen af vrede fyldte mit indre, og jeg knyttede min hånd mens jeg kørte. 

Hvis du ikke allerede ved det, så sad jeg i bilen og kørte. Min mobil vibrerede og jeg prøvede på at ignorere det, men da jeg havde sat en speciel ringetone til Faith's opkald, vidste jeg at det var hende der ringede.

Hvorfor ringede hun? 

Med hastige bevægelser fik jeg taget telefonen op til øret, hvilket vil sige, at jeg accepterede opkaldet. "Det Harry," sagde jeg ligegyldigt, og parkerede et ledigt sted foran lejlighedkomplekset. "Hej Harry, det Faith," lød det glad fra hende på den anden side af telefonen. 

"Hvad er der Faith?" spurgte jeg ligegyldigt og kiggede ud af vinduet. Hvordan kunne hun være så glad? Sikkert Justin. "Er du sur?" hørte jeg hende spørge mig om, hvilket fik mig til at grine hånligt - jeg kunne bare ikke lade være. "Nej, hvorfor skulle jeg være det?" klukkede jeg, falsk. "Okay.. hvorfor fortalte du ikke at du om tidligere?" Ja, hvorfor tror du selv? Jeg havde lyst til at sige det, men hvorfor skulle jeg det? Det var jo ikke fordi det var hendes skyld at mine følelser var underlige. "Fordi jeg bare skulle hente noget. Jeg havde ret travlt. Jeg bliver nødt til at smukke, de andre drenge venter," forklarede jeg og lagde på. Med et suk lukkede jeg øjnene og tænkte lidt på hvor dum jeg havde været. Hvis bare jeg havde været sødere før, og hvis bare jeg havde vundet hende noget før, så ville hun måske kunne lide mig - inden Justin kom. Han har ødelagt alt, jeg kunne ønske han aldrig var kommet. Hurtigt åbnede jeg øjnene, og skubbede Faith ud af tankerne, for jeg ville ikke have at de andre drenge skulle mistænke. Jeg steg ud af bilen og kiggede rundt. 

"Harry?" hørte jeg en velkendt stemme spørge, og jeg fik åbnet øjnene - hvor jeg så Zayn stå lænet op af bilen mens hans blik røg fra bilen til mig. "Hvad sker der?" Han havde hørt det. Fandens. "Hvad sker hvad?" spurgte jeg bare og kørte en hånd gennem håret. "Harry.. Du ser hverken glad eller frisk ud, hvad sker der?" Han havde ikke hørt det. 

"Nårh.. Det er intet, jeg er bare træt-" "Ja, og spar mig for dit bullshit. Svar mig nu, Harry," mumlede han irriteret og fik slukket cigaretten som han havde mellem fingrene. Hvordan gad han at ryge? Helt seri- Okay Harry, du har andet at tænke på. "Faith," mumlede jeg og sukkede lidt. Burde jeg fortælle Zayn noget? Men han var min bedsteven, selvfølgelig skulle jeg fortælle ham det. Det var bare svært. "Ja, hvad er der med hende?" spurgte han og pressede endnu mere på, hvilket gjorde mig til sidst så irriteret, at det røg ud af mig. "Jeg er forelsket i hende," sagde jeg og flyttede blikket mod bilen - min dejlige bil.

Ej, jeg skulle have noget at tænke på. Jeg gad slet ikke vide hvad Zayn nu ville tænke om mig, og det var også derfor mit blik røg et andet sted hen. "Du er hvad?" fløj det chokeret ud af hans mund, og han løftede et øjenbryn. "Du hørte det godt," sagde jeg bare og kørte endnu engang en hånd gennem håret. "Harry," grinede han, men jeg afbrød ham. "-Jeg ved godt det er dumt, men.. Nej, glem det. Jeg har ikke sagt noget til dig, okay?" sukkede jeg bare og var ved at gå, da han tog fat i min arm..

"Harry, det er ikke dumt, det var bare lidt sjovt.. Efter alt det der skete. Jeg ventede også på hvornår du ville indrømme det overfor dig selv. Vi vidste alle du kunne lide hende - det kunne vi se. I kender godt nok ikke hinanden, men altså," grinede han, og klappede mig kort på skulderen. Sikke en fyr der kunne grine selv ved de værste tidspunkter. Jeg kunne alligevel ikke lade vær med at grine med. "Du skør," mumlede jeg og sukkede endnu engang. "Harry, stop med det sukkeri. Desuden.. Hvad er problemet hvis du er forelsket i hende? Det burde da ikke være et problem, med mindre hun har sagt noget til dig," sagde han. 

"Hun..." startede jeg ud med, men rystede så på hovedet. Dog gav Zayn ikke op, for han kiggede bebrejdende på mig. "Hun kyssede med Justin," vrissede jeg, og gik så bare ind i opgangen. Jeg gad ikke snakke om det mere. 

 

Elevatoren var tom, hvilket var et held, da jeg helst ville stå alene og tænke, end at jeg skulle stå med alle mulige folk, ja selv Zayn - bare kald mig mærkelig. Endnu engang kørte jeg en hånd gennem håret imens jeg lænede mig op af væggen hvor jeg lukkede øjnene. Frustreret bed jeg mig i læben, da jeg ikke kunne finde på noget andet. Okay, min tankegang virkede knap nok, så jeg stopper bare med at tænke, okay? 

Elevatoren stoppede, og døren gik op, så jeg blev nødt til at skubbe mig ud af elevatoren. Da jeg havde passeret de forskellige døre, kom jeg frem til vores dør - mig og Louis boede stadig sammen, bare så i ved det. 

Jeg fik åbnet døren til lejligheden og gik ind, hvor jeg med det samme kunne høre larm inde fra stuen af. Det var så typisk os, at larme på den måde og nu hvor jeg tænkte over det, så forstod jeg godt folk der fik hovedpine af os, for lige nu fik jeg hovedpine af drengene. Drengene lagde først mærke til mig, da jeg hostede falsk for at få deres opmærksomhed. De havde ventet på at få oplysninger omkring Justin og selvom jeg allerhelst ville undgå samtalen, så skyldte jeg dem i det mindste en forklaring. En lille forklaring, vel. "Kom nu Hazza, fortæl. Hvad gjorde de da han vågnede?" Jeg sank en klump og kiggede på Louis der fik æren af at sige det. "Eh," mumlede jeg. "intet." De spærrede øjnene op og kiggede uforstående på mig imens jeg bare følte mig ynkelig. 

"Intet? Seriøst? Du sagde at Faith flippede ud, og nu siger du at hun gjorde intet?!" udbrød Niall. Åh søde Niall, du skulle bare vide. "De er kærester, så hvorfor blive ved? Jeg synes bare vi skal stoppe med at snakke med både Faith og Justin. Det er kun Liam, der er vores ven. Okay? I skal ikke nævne det her igen, for ellers forlader jeg huset," forklarede jeg på en irriteret måde, og gik ind på værelset hvor jeg smækkede døren i. 

Fuck Faith, fuck Justin, fuck Liam, og fuck allesammen. 

Jeg kunne ønske at det ikke gik udover drengene, men jeg var så skuffet og så sur, at det gik udover dem. De forstod det sikkert godt, for når jeg blev sur, gik det udover mine nærmeste.

Lige da jeg havde lagt mig ned, lød den velkendte ringetone, og bekræftede at jeg havde fået et opkald. Jeg tog den op til øret uden at tjekke hvem der havde ringet, og mumlede et, "Det Harry?" "Hey Harry. Jeg håber at du er sammen med drengene," hørte jeg Paul sige, hvilket så måtte være ham der havde ringet. Klogt, ikke? 

"Ja, det er jeg," sagde jeg bare; "Hvorfor?" Jeg hørte et grin fra Paul før han svarede, "Jeg har lige snakket med de andre, og de synes at i skulle få lov til at få fri i fire måneder. I har haft drama, og jeres forhold er kørt op og ned af bakke, så måske i skulle få en god ferie? Hvad siger i til det?" fortalte han, og jeg stod bare overrasket. Ferie. Måske kunne det hjælpe mig med at komme væk fra Faith? Men hvis Liam tog på ferie, så skulle hun jo med. Forhelvede. "Det lyder fantastisk," udbrød jeg, og smilede skævt. Min plan var officielt begyndt fra nu af. 

 

"Drenge," råbte jeg da jeg havde sagt farvel til Paul, og havde lagt på.  Lidt efter kom fire drenge væltende ind på værelset - typisk dem igen - og kiggede med store øjne på mig. Jeg grinede kort, og rystede på hovedet af dem. "Vi har ferie i fire måneder," grinede jeg og lagde hovedet på skrå for derefter at registrere drengenes reaktion. 

"Fedt!" råbte Louis, og de andre udbrød også et, "Fedt," og "Sejt," men Zayn's kommentar fik mit smil til at stivne; "Så kan det være at du kan vinde Faith fra Justin." 

"Zayn," mumlede Louis, men jeg løftede bare hånden og det fik ham til at stoppe. "Hør her Zayn. Der bliver aldrig noget mig og Faith, okay? Hun er sammen med Justin nu, ellers ville de ikke sidde og kysse. For det andet, i er velkommen til at tage på ferie med Liam og Faith, jeg tager hjem til Holmes Chapel," sagde jeg stift, og satte mig op. "Hvad gør du?" spurgte Niall chokeret; "Nej, du kan da ikke bare tage afsted. Helt ærligt Harry," brokkede han sig og sukkede. Jeg fik ondt af ham. "Niall, bare stop. Det er ikke kun på grund af Faith, men jeg har også brug for at komme lidt væk fra det her fandom pis her," sukkede jeg, og rejste mig op hvor jeg gik hen til skabet. 

"Hvis jeg må, så vil jeg rigtig gerne pakke. Vil i ikke gå ud?" spurgte jeg og kiggede træt på dem. De sagde intet, men skuffelsen skød ud af dem, som var det en kugle fra en pistol der var sat i slow motion. De gik ud, og jeg begyndte med at pakke tøj i en kuffert - hvor lang tid jeg havde tænkt mig at blive hjemme i Holmes Chapel, anede jeg ikke, men jeg havde brug for pause fra alt det her. Jeg ville ikke have at berømtheden steg mig i hovedet, for så ville det ikke gå godt. Jeg havde prøvet det før, for lang tid siden, og det stoppede heldigvis, men hvis det skete igen, troede jeg ikke at det ville stoppe, eller det ville i hvert fald ikke ende godt. 

 

***

Jeg vidste ikke hvorfor jeg havde så travlt, men her var jeg så, sad i flyet og var på vej hjem til Holmes Chapel. Mens jeg pakkede, havde jeg bestilt flybilletter, og drengene sagde heldigvis ikke så meget. Jeg fik sagt ordentligt farvel da jeg ikke vidste hvornår vi igen ville se hinanden, og jeg fik i hvert fald krammet dem - inklusiv Liam. Faktisk også Justin, selvom jeg hadede ham som pesten. Hvis du ikke forstår, så læs grundigt med nu. Flasbacket startede. 

 

Jeg kiggede på drengene, og ville skulle til at sige farvel. Jeg fik krammet dem, med et smil. "Vi ses snart igen," sagde jeg, og lige da jeg havde taget min kuffert op, gik døren op og ind kom Liam, Faith og... Justin. Hvad fanden lavede han her? Jeg fnyste kort, og uden at tænke mig om. De kiggede på mig, og jeg sukkede irriteret. "Harry, hvor skal du hen?" spurgte Faith, og jeg klaskede et falsk smil på, og ville egentlig ikke svare - det forstod Louis åbenbart, for han svarede for mig; "Han tager hjem til sine forældre.. Vi har fået fire måneders ferie, Liam. Derfor tager han afsted, Faith." Faith nikkede lidt, "Og du fortalte mig ikke noget. Hvorfor?" spurgte hun, og jeg grinede lidt. "Sorry, jeg fik ikke tid til det. Jeg ville ikke afbryde jeres roma-" mere nåede jeg ikke at sige, da jeg mærkede Louis give mig albuen i siden. "Hvad?" sukkede jeg irriteret. "Vores hvad?" spurgte Faith overrasket og jeg rystede på hovedet.

"Glem det Faith. Farvel," sagde jeg og krammede kort Liam, og sjovt nok, krammede han med. Jeg krammede derefter kort Justin, og smilede til ham. "Pas godt på hende, Bieber," mumlede jeg i hans øre, ret provokerende og gik så ud af døren. Idioter. 

 

Jeg kiggede ud af vinduet, og det irriterede mig at episoden blev ved med at køre i replay i mit hoved. Hvis bare jeg kunne finde ud af, hvordan jeg stoppede følelserne, så ville jeg have gjort det for længst. Et indre had startede op for Justin, jeg kunne bare ikke lade være - selvom jeg vidste at det ikke var hans skyld. Jeg dømte ham for at være forelsket i Faith, det var jo ikke hans skyld at Faith spillede to ansigter for ham. Jeg lukkede øjnene, puttede høretelefonerne i ørerne, og lod mig falde i en dyb søvn - med ønsket om aldrig at komme tilbage. 

Farvel Faith. 

 

-----------------------------------

Jeg undskylder virkelig. Min plan var at 2'eren skulle komme ud den 10. februar, men jeg har haft så travlt, min bærbars oplader er på skolen, så jeg til sidst lånte min brors computer for at skrive kapitlet færdig. Jeg er virkelig ked af det.

Her er endnu et kapitel, og jeg er ked af at vi nærmer os slutningen. Jeg kan med en trist stemning fortælle, at det her kapitel er det sidste fra Harry's synsvinkel. 

I må så tænke på hvad der mere sker senere, i 2'eren. :) 

Glæder i jer? Der er måske tre kapitler tilbage, or something. 

Hvad tror i der sker? Kom med idéer! Og har i set traileren som jeg har lagt ud? Det blev lidt sent, sorry, men altså.. nu er den jo ude. :) x Kan i lide den? LIKE, LIKE, LIKE. 

Love ya. - Yaren K. xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...