No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6880Visninger
AA

16. I know who did it - Faith Audrey Payne


"We talked, i smiled. 

We felt, i knew 

we hurted, i cried

You're just a pretty boy with a pretty voice,

and now i just want to kick your ass, Bieber." 

- IKKE RETTET IGENNEM -

Takket vær Harry, stod jeg nu foran Liam's lejlighed. Det var ikke en nem beslutning, men Harry havde hjulpet mig igennem og havde sørget for at jeg fandt modet frem. 

Med langsomme bevægelser, løftede jeg hånden og bankede på døren. Nu håbede jeg på at han åbnede døren, for hvis han ikke gjorde, ville jeg tro at han ikke ville snakke med mig. 

Der gik lidt tid, og han havde stadig ikke åbnet døren, hvilket fik mig til at blive en anelse bange. Da jeg havde tænkt mig at vende mig om og gå, blev døren åbnet og en velkendt stemme lød oprevet i mine øre, "Audrey?" kom det ud af ham, og et stød gik igennem mig. Audrey? Han kaldte mig for mit mellemnavn. Jeg kiggede op på ham og mødte hans grædefærdig øjne. "Liam?" udbrød jeg chokeret, da jeg havde kigget ordentligt på ham. "Hvad...." mere kunne jeg ikke sige, det var virkelig.. hårdt at se Liam græde. Eller han græd ikke mere, men han havde grædt, det kunne man tydeligt se. Med hurtige skridt var jeg henne ved ham, og det første jeg gjorde var at trække ham ind til mig for at give ham et kram. Det var en rar følelse, og især da han lagde armene om mig, fik jeg en virkelig rar fornemmelse. En fornemmelse jeg ikke havde fået før, i lang tid.. 

Fornemmelsen af at have en bror. En beskyttende og en rar bror. 

Selvfølgelig savnede jeg Andy, men han var ikke min bror, og ligemeget hvad, kunne jeg ikke undgå sandheden. Det kom først som et chok, men da jeg tænkte lidt over det, gav det hele mening, og jeg følte en glæde indeni. En virkelig stor glæde. 

"Jeg er så ked af det, Faith. Jeg er ked af alt.." snøftede han og trak vejret med lidt hurtige stød. "Shh, Liam. Det er okay.." Jeg fik mig selv til at skubbe ham ind i lejligheden og lukke døren, da der ikke skulle tages billeder af Liam der græd. Nu græd han da. 

"Liam-" "Danielle er her," afbrød han mig, og tørrede sine kinder selvom tårerne kæmpede med at komme ud. "Hvad laver hun her?" spurgte jeg. Jeg havde hørt om hende, og ud fra hvad jeg havde fået at vide, var hun eks kæreste til Liam, men de var åbenbart gode venner. Hvad lavede hun så her, mens alt var vendt op og ned på det sidste? 

"Kom," sagde han, tog min hånd og gik ind i stuen. Da vi var kommet derind, mødte jeg en virkelig smuk pige. Danielle. Jeg havde altid fulgt med i hendes dansevideoer, og hun var så skøn. "Hej Faith," hørte jeg Danielle sige med et smil på læberne, før hun kom over til mig og gav mig et kram. "Hej," sagde jeg. 

"Faith, Danielle hjælper mig... Hun har hjulpet mig med det omkring Sophia." "Sophia?" spurgte jeg. "Vent. Handler det her om hende? Hvad sker der Liam?" Ordene fløj ligesom ud. "Jeg har slået op med hende," sagde han. "Jeg sagde at jeg ikke elskede hende længere, og at Danielle var den jeg elskede," afsluttede han. "Hvad?!" røg det chokeret ud af mig, og jeg tog et skridt bagud. "Jeg synes at Danielle er skøn og smuk, men Liam, du elsker Sophia. Virkelig højt. Lige meget hvad der skete, elsker du hende stadigvæk." Jeg rystede lidt på hovedet. "Se selv. Faith siger det samme. Liam. Jeg ved godt du har haft det dårligt med Sophia på det seneste, men jeg ved at hun elsker dig, og du elsker hende. Måske stolede hun ikke på dig, men hun gjorde det kun fordi hun elske-" "gjorde det fordi hun elskede mig? Man svig-" "Hun svigtede dig ikke," afbrød jeg ham. "Hun blev bange for at hun ville miste dig hvis du var hende utro, så det var sikkert nemmere for hende at tro på det der var en løgn, end at skulle få at vide at du var utro," kommenterede jeg og sukkede.

"Ja, men hun burde stadig vide jeg ikke ville være hende utro." "Liam, hører du dig selv? Hvor er det latterligt. Hvis du så Sophia med en som var virkelig lækker, og på hendes alder, ville du så blive glad for at vide at i skulle bo sammen, og i krammede foran fans? Helt seriøst," sagde Danielle, og det gik op for mig at hun kaldte mig for lækker. Eller. Hun sagde drengen, men hun hentydede til jeg var smuk. 

 

Åh gud jeg døde. 

Hun er så smuk, at man misunder, og så kalder hun mig smuk? Gud, jeg dør. 

 

"Hm," mumlede Liam og satte sig ned på sofaen med ansigtet mellem hænderne. "Harry fik mig herhen," sagde jeg hurtigt. Hvorfor sagde jeg nu det? Måske ville jeg bare gøre dem til venner igen. "Og?" "Liam, hvis han ikke havde hjulpet mig, ville jeg ikke være her nu. Han fortjener en chance. Han er din bedsteven." "Nej!" sagde Liam hårdt, og kiggede irriteret på mig. 

"Undskyld," sagde han lidt efter. Nogle gange forstod jeg ham ikke. Liam var en stædig person, virkelig. 

"Liam, er du godt klar over hvad det her har gjort imod jer? I er ved at miste fans, i er ved at gå ned af bakke med jeres karriere. Hvorfor? Fordi i blev uvenner. Du bliver nødt til at give ham en chance, du behøver jo ikke ligefrem at elske ham," sagde Danielle. To mod en. Måske ville han til sidst acceptere det. 

"Men," startede han med... "Jeg vil prøve.." Han sukkede, og kiggede på os. 

Det bankede på døren, og fordi ingen bevægede sig, valgte jeg selv at åbne døren. Hvem kom på det her tidspunkt, når vi var igang med noget? 

Nu håber jeg ikke det er en fan. 

Et skrig forlod mine læber, og jeg tog et skridt tilbage, da jeg så synet foran mig. 

"Faith, hvad sk- HVAD fanden er der sket?!" råbte han chokeret, og var ligeså chokeret som jeg selv var. "F-Faith," stammede Harry, og kiggede op på mig. "Hjælp mig." 

 

Jeg kunne ikke tro mine øjne. Harry lå på gulvet, smurt ind i blod, og han havde tydeligvis ondt. Det kom som et chok, for han så gennemtæsket ud. Vi hjalp ham ind og lagde ham på sofaen, hvor jeg begyndte med at rense hans sår. Han gav mig en grimasse, og stønnede af smerte. Normalt ville jeg synes det var frækt, men nu synes jeg bare at det var chokerende. 

"Harry, hvad er der sket?" spurgte jeg bekymret, og rensede videre. "Jeg ved det ikke.. Pludselig lå jeg bare o-" Han havde smerter, så jeg stoppede ham i at snakke, hvorefter jeg rensede færdigt. Da jeg var færdig, var Harry faldet i søvn. 

 

"Er han okay?" spurgte Liam, der stod over ved døråbningen. "Ja," sukkede jeg. "Men vi bliver nødt til at ringe efter hans læge. Han siger han ikke husker hvad der skete," tilføjede jeg, og lagde hovedet på skrå. "Kom herhen.." sagde jeg, men Liam rystede på hovedet. "Han sover, Liam. Kom nu bare," fik jeg sagt irriteret. Liam blev nødt til at snakke med ham, og jeg kunne også se at det gik ondt på Liam, at se sin bedsteven på den måde. 

Liam kom hen til sofaen, og satte sig ned på gulvet, hvor han bare kiggede på Harry. 

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kiggede på Harry. Han sov så sødt, og det var ret sødt at Liam sad og kiggede på ham. Jeg valgte at gå ind til Danielle der var ind i køkkenet, og lave noget suppe til Harry. 

"Sagde han hvem der havde gjort det?" spurgte hun, man kunne se hun var bekymret. "Narh.." sagde jeg.. "Men jeg håber ikke at det er en person som jeg kender, selvom jeg tror at det er.." Denne gang blev jeg ret vred. 

Der var kun én person, der ville gøre sådan noget imod Harry. En der ikke kunne lide ham, en der virkelig hadede ham. 

 

Jeg vidste hvem det var, og personen skulle leve i helvede fra min side af. 

"Hvem?" røg det panisk ud af hende, hun var desperat efter at vide det. 

 

"Justin Bieber." sagde jeg hårdt. Den fucking spasser. 

 

 

---------

 

Haha, i er sikkert forvirrede, ikke? Jeg er så ked af at jeg har forvirret jer, men nu handler det rigtigt om Harry og Faith. I fik et sent kapitel igår, eller var det igår? Men ja, så nu vil jeg give jer et til, for min undskyldning. 

Hvorfor tror i at Justin er indblandet i det? Hvem er han i den her historie? 

Jeg er ked af at sige, at novellen snart er slut.. 

 

der kommer ikke en 2'er..

EJ JEG LAVER SJOV. Selvfølgelig kommer der en 2'er, og der handler det kun om de tre, og flere til. Harry, Faith og Justin. Vil i ikke nok like eller kommentere, så jeg ved at jeg skal fortsætte? Hvis ingen læser, vil jeg da ikke skrive videre på den, det er mega irriterende, nu hvor jeg har elsket at skrive på den. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...