No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6888Visninger
AA

14. He wants to think about it - Harry styles.


"I ask you again, even when i know you won't talk to me

i just didn't have a choice. I hope i can make it okay again.

I ask you..

How are you?" 

 

Der var en akavet stilhed imellem mig og Faith, da vi kørte hjemad. Hvorfor jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige, vidste jeg ikke, men inderst inde vidste jeg at det var fordi at jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige. Jeg havde intet at sige. Det var som om at alt det jeg ville sige, bare forblev som en stor klump i min hals, og udtørrer mit blod, så jeg ikke er i stand til at gøre eller sige noget. Okay, creepy. 

Efter langtids stilhed, tog jeg mig endelig sammen, så jeg kunne sige noget - og alligevel kom det værste ud af mig; "Er du okay?" Ja. Spurgte man det, når man fandt ud af at en verdenskendt eller en man holdte nær, var ens bror, og så smed broren en ud af huset? Ej okay, han smed hende ligefrem ikke ud, men altså.. noget i den stil. Jeg forstod også godt Liam, for han fik det hårdt, især da han fandt ud af det med Faith. 

Jeg skulle ikke have sagt noget..

men de ville alligevel finde ud af det. Suk. Hvorfor er det altid svært at snakke med piger? De er altid så besværlige, og jeg ved bare aldrig hvad jeg skal sige. Måske var det bare fordi jeg selv var dum i den her sag. Hvis jeg aldrig havde dummet mig, ville det ikke ske. 

"Hvad tror du selv?" spurgte hun irriteret, og jeg sukkede endnu engang. Se selv. "Faith, behøver du at være sådan der?" klagede jeg, og kiggede lidt træt på hende. Ja, jeg var træt - jeg havde ikke sovet siden det med hospitalsbesøget. "Hvordan?" klukkede hun, sikkert ironisk. Tro mig, næsten alt ved den pige var ironisk og det drev mig til vanvid. "Du ved udmærket godt hvordan. Jeg prøver på at starte en samtale op, men du svarer så irriteret heletiden," sagde jeg lidt for hurtigt. Ærligt, så gad jeg ikke at diskutere. 

"Harry, hvorfor forstår du ikke? Det kan godt være, at du fortryder det med Liam, men sket er sket, og du kan ikke blive ved med at tro at du kan opføre dig så normalt. Jeg har ikke lyst til at snakke med dig. " "Se, du siger selv. Sket er sket. Jamen hvis sket er sket, så snak dog med mig. Tilgiv mig. Hjælp mig med at bevise overfor Liam at jeg fortryder det. Kan du huske da vi mødte hinanden første gang? Jeg prøvede at hjælpe dig, selvom jeg ikke engang vidste hvem du var. Du kunne ligeså godt være en irriterende fan, men jeg hjalp dig. " 

Jeg kiggede kort på hende, for derefter at fortsætte igen, "Forskellen er bare, at du kender mig nu, og du ved hvordan jeg er. Selvom vi ikke har snakket meget sammen, og selvom jeg ved du sikkert tænker det samme som sladderbladene." 

 

Da jeg igen kiggede på hende, lå hun med hovedet mod ruden, og kiggede trist på mig. Det var ikke min meningen at gøre hende trist, men det irriterede mig bare at det kun var min skyld det her. 

"Okay, lad os sige at jeg hjælper dig. Hvordan har du tænkt dig at jeg skulle gøre det? Du har ligesom fortalt mig at jeg er.. at je-" hun stoppede sig selv og kiggede ud af vinduet. "Liam's søster," afsluttede hun. Jeg kunne se på hende at hun var overvældet. "Nu vil han jo sikkert ikke tilgive dig." Det var rigtigt. Eller det var jo sikkert at han ikke ville tilgive mig, det var værre nu, hvor Faith var hans søster. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre - da slet ikke, da jeg så at Faith begyndte med at ryste. "Faith?" spurgte jeg og kiggede på hende. Hun begyndte med at ryste voldsomt, hvilket fik mig til at parkere et sted. "Faith, hvad sker der?" "H-harry.." stammede hun. "Det begynder.." mumlede hun, og jeg så en tåre på hendes kind. 

Hvad? 

"Faith, hvad fanden sker der?" røg det højt ud af mig, og jeg klikkede selen op, hvorefter jeg ruskede lidt i hende. "Han hader mig," mumlede hun. "Jeg er forfærdelig.." Selvom jeg kunne se, at det ikke var det der skete, kunne jeg alligevel ikke få mig selv til at spørge om hvad der virkelig skete. Roligt, tog jeg fat i hendes arm, og ville trække hende hen til mig, hvis det ikke var fordi alle mulige ting kom imellem og hvis det ikke var fordi hun skubbede mig væk. "Ikke røre.." snøftede hun, men det var ikke, hvad hendes krop sagde. Hun rystede ret voldsomt, og jeg kunne ikke holde det ud - det var også derfor jeg steg ud. 

Jeg gik om på den anden side, åbnede døren og trak Faith ud. Med besvær, trak jeg hende ind til mig og krammede hende. "Shh.. Faith, det er okay. Du er ikke forfærdelig.." sagde jeg stille. 

En ukendt følelse røg op i mig, om det var fordi hun var trist, eller om det var fordi jeg frøs, kunne jeg ikke helt forklare. 

Endelig gav hun op, for lidt efter mærkede jeg at hun begravede sit hoved ned i min skulder, og lagde armene om min ryg. 

Jeg nussede hende på ryggen, og lukkede kort øjnene, da den ukendte følelse igen kom op, og irriterede mig. Det var en dejlig følelse, men alligevel ikke. 

"Hvorfor ville Liam ikke have mig der?" hørte jeg Faith spørge mig om. Ja, det gad jeg også godt vide. Det sagde jeg bare ikke til hende, for jeg ville ikke gøre hende mere ked af det, end hun allerede var. "Han ville måske bare tænke. Han var i chok," beroligede jeg hende. Allerhelst ville jeg selv tro på det jeg sagde. Det kunne jo være at Liam pludselig ikke ville snakke med hende.

"Er du sulten?" spurgte jeg, for at lette stemningen. Der gik lidt tid før hun svarede, og svaret kom ikke bag på mig, "Ja." Med et kort grin, kyssede jeg hende kort på kinden, hvilket fik mig hurtigt til at rykke væk fra hende. "Undskyld," udbrød jeg, og kiggede lidt chokeret på hende. Hun lagde en hånd på sin kind, hvilket fik mig til at kigge lidt væk.

Jeg mærkede at hun tog fat i mig, hvor hun vendte mig lidt om mod sig. "Det er okay," sagde hun med et stille smil. Vi fik sat os ind i bilen, og der var helt stille. Det var som om at fuglene var borte, og der kun var min og Faith's vejrtrækning tilbage.

Hvad der skete mellem mig og Faith, vidste jeg ikke. Først hjalp jeg hende, derefter hadede jeg hende fordi jeg var så fucking jaloux, og så fik jeg de her følelser når jeg rørte ved hende. 

Jeg indrømmer gerne at jeg var jaloux. Hvorfor, vidste jeg ikke, men noget i mig havde mig været imod at Faith og Liam skulle bo sammen. Jeg fik det så dårligt, og da jeg så fandt ud af det her, begyndte jeg med at hade mig selv.

Kan i huske dengang Liam forsvandt fra lejligheden, og jeg lod mig selv græde? Det var ikke kun pga. ham, det var også fordi jeg vidste, at jeg ikke ville kunne hjælpe og trøste Faith. 

Selvom jeg ikke var glad for at indrømme det, så blev jeg så utrolig glad, da jeg hjalp hende dengang Andy ikke ville give hende mad. Dengang hun faldt ovenpå mig nede i dansehallen. 

 

At tænke på det, fik smilet frem på mine læber. Faith var anderledes, og ingen kunne ændre det nu. Faith er og ville altid forblive en som jeg var tiltrukket af. Den uskyldige og sulten pige. 

 

 

-------------------

Heeeej! Undskyld for den utrolige lange ventetid, men jeg har terminsprøver, og har haft så travlt med alt muligt shit. Håber at i vil tilgive mig, og at i ikke vil forlade movella'en. <3

Hvad synes i så? Hvorfor har Harry det sådan omkring Faith? Glæd jer, hihi.<3 xxx 

Forresten! Det her kapitel - jeg ved ikke hvorfor - er inspireret af Thea HS, den skønneste og dejligste person i hele jordkloden. Jeg elsker hende, så hvis i lyster at tage et kig på hendes historier, vil jeg blive utrolig lykkelig. Hun fortjener det! xx 

- Yaren K. x

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...