No Control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 6 maj 2015
  • Status: Færdig
En grund. Hvad kunne det være? Hun havde ikke gjort ham noget, alligevel svigtede han hende og skubbede hende ind i afdelingen. Hun var ikke sindssyg. Liam forstod ingenting. Hvorfor ville Andy gøre sådan noget? Imod hende? Hun var ikke sindssyg, hvorfor så se en grund ved at få hende ind på stedet, hvor alle andre syge mennesker er. Et sted, hvor ingen andre gider at kontakte en. I 7 år havde Faith været på psykiatrisk afdeling, og da hun endelig kommer ud, er hun blevet en 17-årig, flabet pige. Hun lægger ikke skjul på sin flabethed, men hendes indre sorg? Hvem var Faith egentlig? Hvem var Andy? Hvad betyder det med at svigte hende? Og hvem er det hun i sidste ende finder trøst hos? Hvad sker der når Sophia og Harry finder ud af noget meget vigtigt omkring Faith. Hvad er det? Kan det påvirke hendes hver dag?

29Likes
28Kommentarer
6883Visninger
AA

5. Everything you can't see.- Harry Styles


"Look in the mirror, don't you like you?

it does not matter, cause I like you, more than you can think

of..."  the same words - over and over again.. i don't deserve it.

 

Mine øjne var som klistret til sladderbladene, og min mave trak sig langsomt sammen, hvilket fik mig til at sætte mig ned. Først da jeg fjernede mit blik fra forsiden, kunne jeg fokusere nogenlunde på hvad der skete. Sophia stod foran mig, med tårefyldte øjne, og ventede på at jeg sagde noget. 

Hvad skulle jeg sige? Jeg vidste jo ikke engang om det var rigtigt, eller om det bare var photoshoot, men det tvivlede jeg meget på, tvivlede på, hvorvidt det var falsk eller ægte. Han kunne da ikke.. nej. Han var ikke sådan en person. Liam ville aldrig gøre sådan noget, aldrig. "Sophia, jeg tror at det er en misforståelse," mumlede jeg, mest af alt fordi jeg selv gerne ville tro på mine ord, men jeg var usikker. Usikker på det der skete. 

Han opførte sig jo mærkeligt, så kunne det ligeså godt være at det passede, det, som folk havde skrevet. "Harry, du skal ikke lyve! Hvor var han igår? Jeg snakkede med Niall og han sagde at han var gået, EFTER hende! Hvordan kunne han gøre det?!" hun begyndte med at græde, og hun satte sig tungt ned på gulvet. Hurtigt var jeg henne ved hende, satte mig ned og lagde en arm om hende. 

"Sophia, Liam ville aldrig være dig utro.. Jeg lover dig, at jeg finder ud af det." da ordene forlod min mund, blev jeg virkelig sikker. Liam ville aldrig være Sophia utro, aldrig. Godt nok løb han efter Faith, men det betød da ikke at.. men sladderbladene afslørede det hele. Den aften Liam løb efter hende, der var billeder af det over alt, hvordan de sad sammen, hans hånd på hendes skød, deres hoveder var tætte, de krammede, og gik hjemad. Hvordan han hviskede i hendes øre. Hvorfor det irriterede mig grænseløst, selvom jeg burde være ligeglad med det, vidste jeg ikke. 

Jeg kiggede på Sophia der bare græd, jeg kunne ikke lide at se hende græde, hun var en god veninde. Det var også grunden til at jeg tog min mobil op, hvor jeg ringede til Louis. Louis var over hos Eleanor, så jeg var alene hjemme indtil Sophia dukkede grædende op. 

"Det' Louis?" hørte jeg den velkendte stemme sige bag telefonen. "Louis, du bliver nødt til at komme hjem. Kald på de andre drenge, undtagen Liam. Skynd dig.." sagde jeg og lagde på inden han nåede at sige mere. 

Det værste ved det hele var, at Faith var flyttet ind hos Liam. Efter de kom, sagde han at det var bedst hun boede hos ham, fordi der er mere plads, da vi boede to, og jeg forstod det ærligtalt ikke - men nu.. nu giver det hele mening. 

 

*** 

Drengene var kommet, jeg havde fortalt alt og Sophia sad inde på værelset, hun græd. Jeg kunne næsten ikke klare det. Det var uforståeligt. "Jeg forstår det ikke.." mumlede Niall, der efter langtids stilhed endelig fik sagt noget. "Jeg tror ikke på det drenge," sagde Louis, efterfulgt af flere ord; "Liam er ikke sådan. Han har sikkert en god grund til at gøre som han gør. Kan vi ikke bare kalde på ham og få en forklaring? Sammen med Faith?" hans idé kom bag på mig. Ikke fordi den var dårlig, men fordi at det måske ville ødelægge deres venskab, hvis det nu ikke var rigtigt og vi troede på det som alle havde skrevet. "okay," sagde jeg uden at tænke over det. 

 

To DaddyLiam

From me; Liam, you have to come.. With Faith, now! 

 

Jeg sendte beskeden og der gik ikke langtid, før jeg fik en ny besked. 

 

From DaddyLiam

To me; Okay, on the way. Everything all right? 

 

Jeg skrev bare et 'no' og ventede egentlig bare på at han kom. Egentlig var jeg lidt spændt, grunden til det vidste jeg ikke, men i de her dage havde jeg det bare virkelig mærkeligt. Virkelig. Med et suk, kørte jeg en hånd gennem håret og kiggede over på de andre drenge. De så ligeså smadret ud som mig, altså, vi var allesammen bekymret for Sophia. Hvad nu hvis det var rigtigt og Liam var hende utro med Faith? Måske var det derfor at Faith var hjemme hos Andy.. Det hele begyndte med at give mening, og jeg var begyndt med at tro 99 procent på det. 

Hoveddøren blev åbnet og ind kom Liam, og.. Faith. Jeg måtte indrømme at hun så godt ud i sine slidte hvide bukser, der havde huller og en striktrøje, men mere kunne jeg ikke registrere før Liam brød ind, "Hey.. hvad sker der? Hvorfor ser i allesammen så.. mærkelige ud?" hans stemme lød bekymret og lidt overrasket. 

Eftersom at ingen svarede, måtte jeg selv bryde ind, "Måske DU kunne fortælle os hvad der sker.." sagde jeg. Måske en anelse LIDT for hårdt. Jeg kastede magasinet hen til ham, og løftede et øjenbryn, mens jeg studerede hvordan han nøje tog magasinet og læste det igennem. Jeg tror at han var ved at eksplodere, og jeg havde ikke set ham så sur længe - hvis man ser bort fra forrige dag på altanen. 

"Hvad... Det er fandme løgn!" råbte han, og smed magasinet fra sig. "Tror i på det?" hans stemme lød som en der lige havde fået at vide at han havde tabt en million kroner ned i en sø. "Hvorfor ikke? Du løb efter hende, og i kom ikke før en halv time. Da i kom, valgte i at hun skulle bo hos dig." Nu var det Zayn's tur til at snakke, og jeg kunne takke ham for at være på min side. Liam kiggede på mig, og jeg nikkede bare som enig. "Tror i også på det?" kom det vrissende fra Liam, det var til Louis og Niall. De rystede på hovedet, og jeg sukkede. "Nej, men vi vil stadig gerne vide hvad der foregår.." sagde Louis. Liam rystede bare på hovedet. "Tænk i var mine venner. Bedstevenner. Hvis vi overhovedet er det. Bedstevenner har tillid til hinanden, og i har åbenbart ikke tillid til mig. Tænk i virkelig tror på det. I er ligesom Andy, i kan allesammen rende mig, og i kan bare svigte mig, jeg er alligevel vant til det." sagde han, og inden vi nåede at opfatte hvad han sagde, fortsatte han; "Tror Sophia på det?" spurgte han hviskende. Vi nikkede, og han rystede bare på hovedet. "I har godt nok meget tillid til mig, ALLESAMMEN!" Råbte han, for han vidste åbenbart at Sophia var her. Da vi endelig forstod alt det han sagde, forsvandt han. Faith blev stående og kiggede på os allesammen. 

Jeg kiggede lidt væk, for jeg kunne ikke holde øjenkontakt med hende. "Wauw.. Liam havde ret. Lige meget hvad han gør, er det åbenbart ikke nok for jer. Wauw.. og han havde tænkt sig at overraske jer allesammen ved at.. nej vent, i fortjener jo ikke engang hans opmærksomhed længere. Tænk at han gik rundt og var så glad for at være venner med jer." hun vendte sig om og forsvandt ligesom Liam. Aldrig havde Liam været sådan. 

Hans ord ramte mig faktisk. Hvad havde det her med Andy at gøre? Vi havde da tillid til ham før han valgte at.. hvad fanden tænkte jeg på? Liam kunne ikke gøre sådan noget.. "Jeg vidste det.. Jeg sagde at Liam aldrig ville gøre sådan noget," sagde Louis trist, og lukkede øjnene. Faith's ord trængte ind i mit hoved. "Hvad mente Faith med at han ville overraske os..?" det var ikke et spørgsmål, det var mere en undren jeg kom ud med. "Vi har fucket det hele op.." mumlede Niall, og jeg rejste mig op. Vi havde virkelig ikke tillid nok til ham.. 

 

**** 

Jeg stod foran spejlet, og kiggede på mig selv igennem det. Var det her mig? Jeg havde lige svigtet min egen bedsteven. 

Drengene var gået, og jeg var alene. Selv Sophia var gået. Nu var jeg helt alene. All alone. 

I flere måneder tænkte jeg på om jeg var den, jeg troede jeg var. Ikke engang hvis One Direction skulle droppes, eller hvis jeg mistede alt min værdig, ville jeg føle mig så ynkelig som nu. Hvis vores venskab, mig og drengenes venskab ikke havde fundet sted, så ville der ikke være One Direction. Vores venskab betød alt, og jeg ville ikke kunne blive til noget, hvis ikke det var for dem. Især Liam.. han havde virkelig hjulpet mig - igennem alt. Igennem det med Taylor, igennem alt. Dengang jeg ikke ville mere, dengang jeg var træt af alt og alle, af at blive kaldt hjerteknuser, af at blive gjort til grin. Nu havde de ret. Jeg var en heartbreaker. 

 

En tåre trillede ned af min kind. De siger mænd ikke græder, rigtige mænd - men måske var jeg ikke en rigtig mand. Måske var jeg bare stadig den lille ugyldige Harry som jeg var før. Bare det, at Liam gik for første gang, uden at være glad for os. Bare det, at jeg vidste at Liam ikke ville tilgive mig i langtid, det gjorde at alt var ligegyldigt for mig. De drenge var alt for mig. Alt. 

 

"Look in the mirror, what do you see? Do you see the real you or do you see what you have been conditioned to believe is you?

If you want to ask me, i will tell you that you are everything you can't see in that mirror." - Yaren.. 

https://www.youtube.com/watch?v=QkZhc_6izOE

 

 

 

------------------------------------------------------------

 

En lille overraskelse til jer! Da jeg elsker at skrive og vi er nået langt i december, så ville jeg publicere 

et nyt kapitel til novellen allerede idag, dagen efter jeg publicerede.. Jeg håber ikke at den er kompliceret, for jeg har gjort alt for at skrive det godt og grundigt. Det sidste er måske lidt indviklet, men i vil snart forstå det. 

Det er heller ikke svært at tænke sig frem til, når man har mistet en af sine bedstevenner vel? 

Håber i kunne lide det! xx Jeg vil da stadig publicere om fredagen, aha. 

Jeg skal dog til Odense hele weekenden næste uge, så håber jeg kan publicere, hvis ikke, må i vente. 

Måske kan jeg publicere tidligere, så.. :) Men ja, jeg håber at i nyder december måned selvom det ikke sner her i københavn, øv øv. :i xx Forresten lavede jeg personbilledet øverst oppe lige før og indrømmer gerne det er dårligt, men jeg havde brug for en grædende Hazza. :i 

Byeee - Yaren k. xx :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...