fars første skridt

Det hele starter med en koncert i Friheden, en svingom på Hermans, en efterfest hos Lasse og en ordentlig kæp i øret, et lidt for mørkt rum og mangel på prævention. Det går så hurtigt! Før du når at tælle til enogtyve og en trekvart, bor du i en småborgerlig lejlighed på Trøjborg med en kæmpe røv ved navn Birgitte og en lille skrigeunge, som hun kalder Magnus.

0Likes
0Kommentarer
80Visninger

1. kapitel 1.

Det hele starter med en koncert i Friheden, en svingom på Hermans, en efterfest hos Lasse og en ordentlig kæp i øret, et lidt for mørkt rum og mangel på prævention. Det går så hurtigt! Før du når at tælle til enogtyve og trekvart, bor du i en småborgerlig lejlighed på Trøjborg med en kæmpe røv ved navn Birgitte og en lille skrigeunge, som hun kalder Magnus. Magnus skriger højt, ”æhj hvor skriger han højt”. og han skriger længe, ”æhj hvor skriger han længe”. Dengang jeg var 2 måneder og 17 dage gammel, havde jeg lært, at man vækker far, hvis man skriger så voldsomt højt.” Æhj hvor skriger han højt”. Røven vralter forbi i sine grå søndagsjoggingbukser og orange Crocs. Hun slæber fødderne over køkkengulvet og åbner køleskabet. Hele lejligheden ryster, og mormors gamle porcelæn klinger bag køkkenskabenes låger. Magnus skriger videre. Han spiste et halvt glas babymos i går aftes inden sengetid – ja, og resten af det sad helt oppe i panden på ham.”Han er sku’ nok sulten den bitte skid”, men babysnask er der jo ikke mere af. Røven smækker køleskabslågen i og tramper henover det knirkende trægulv i gangen og ind i stuen. Hun griber fat i nøglerne, som ligger foran mig på stueboret. Hun er vred! Men det ændre ikke på omstændighederne - hun må et smut i Netto. Dette efterlader mig alene med skrigeungen, som endnu ikke er færdig med sin optræden. Jeg læner mig frem i sofaen, rækker ud efter fjernbetjeningen og trykker volumeknappen i bund. Det stopper ikke Magnus, som med det samme giver sig til at vræle endnu højere. Jeg ser fortvivlet på Magnus, som ligger sammenkrøllet på legetæppet. ”vræl vræl vræl” håner jeg, med tungen langt ude af halsen. Magnus bliver tavs, og ligger nu bare og stiger på mig med krystalklarer øjne, og munden på vid gab. Hans åbne mund danner langsomt et stort smil, og hans store øjne lyser op som et juletræ. jeg rejser mig forbløffet fra sofaen, og sætter mig på gulvet ved siden af legetæppet. Magnus griber ud efter min pegefinger. og selvom det stritter imod min vilje, lader jeg ham tage den. Hans hånd er ikke større, end at den lige kan nå om min finger. ”Han klemmer sku’ til, den lille fyr”. Magnus udstøder de underligste små lyde, på hans helt eget finurlige sprog. Jeg stryger ham over hans tynde hår. Han spjætter med benene. Forsigtigt løfter jeg ham op i mine arme. Han er jo ikke meget større, end en håndfuld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...