Damen i Børneværelset

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2014
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
Historien om pigen, der skulle babysitte en ven af familiens to-årige søn. Den lykkelige familie på tre er lige flyttet ind i et skønt hus, belligende i et tilsyneladende idyllisk kvarter. Men snakken går i gaderne, så snart de første flyttekasser hastigt bliver pakket ud på entréens spejlblanke parketgulve. ,,De vil bare skræmme os væk," slår det unge par sladderen hen med og ryster på hovedet af byens gamle sladrekællinger, så snart de vender ryggen til. En beslutning, der får stor konsekvenser. For når de gamle koner ikke kan få familien væk, må en anden jo gøre det.

0Likes
1Kommentarer
127Visninger
AA

2. KAPITEL 1

KAPITEL 1

Ti sekunder. Hun kunne høre uret tikke i hendes hoved. Tik, tak, tik, tak. Lyden rungede i hendes ører, der aldrig før havde været så sensitive. Larmen nærmest skar i gennem kroppen for hvert slag. Fem, fire, tre, to -

Hun sprang ud af stolen og lige før hendes dansklærer, Karina, kunne nå at brøle: ,,Esther Marie!", af fuld rygerlungekraft, slog klokken 15.00. Med et følte Esther sig ond og snu og alt derimellem. Og lige inden hun gik ud af døren, til det triste, tomme klasseværelse, sendte hun Karina et smil, der var en ubehagelig blanding af selvtilfredst og hemmelighedsfuldt.

 

Huset var tomt, da Esther kom hjem. Hun måtte være ude at købe ind. Moren, altså. Esther syntes, der duftede af rengørningsmiddel. En uimodståelig blanding af citrus og sukker. Måske honning. Moren havde bagt. Friske blomster pyntede overalt. Lyset strømmede ind gennem de altid nypudsede vinduer. I et par sekunder stod hun bare der. Nød solen. Varmen. Nu er det vinter, tænkte hun og spærrede sukkende de isblå øjne op igen. Tilbage til virkeligheden. Tilbage til mørket. Tilbage til helvede. Hun slappede af i ryggen. Glemte i en stund alt om god kropsholdning.

Esther slæbte sine pludselig meget tunge ben hen af det gamle egetrægulv. Trak dem ind i det alt for hvide badeværelse. Det var næsten til at blive dårlig over. Esthers hoved snurrede som aldrig før. Kunne ikke klare lyset, der borede sig vej ind gennem hendes tomme øjne. Noget inde i hende skreg. Det gjorde så ondt. Esther trak vejret alt for hurtigt, det vidste hun godt. Hun forestillede sig en ballon, der blev fyldt mere og mere vand i. Til sidst sprang den. Mørket vandt.

Det var først efter at have været på badeværelset i en time, at Esther lagde mærke til, alt lyset derinde var slukket. Hun kiggede forvirret rundt. Til sidst blev hun enig med sig selv om, at det måtte være pga. vinteren. Det havde været lyst, da hun gik i bad. Det måtte det have været. Ikke?

Esther grinede stille. Men stemmen hun grinede med, tilhørte ikke hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...